Streamingchocket: tid at læse, tid at lytte
Boykot af streaming hjælper næppe forfattere, som mister indtægter. At lytte er ikke det samme som at læse.
Det har vakt berettiget opsigt, at en række danske forfattere har samlet sig i en protest over den lave royalty-betaling de får, når deres bøger distribueres gennem streaming-selskaberne. Gennemsnitsberegningerne viser, at forfatterindtægten for et salg af en fysisk bog er 5-10 gange større end ved en streaming-lytning. Udefra set er det dog ikke helt til at gennemskue, om det er betalingen fra streaming-selskaberne eller de enkelte forfatteres forlagskontrakter, som er årsagen til den lave betaling.
Et grundproblem er, at selve streamingøkonomien er helt og aldeles uigennemskuelig. Der er tale om virksomheder, hvor gammeldags købmandskab er ligegyldigt. Det er ikke det enkelte års bundlinje, der tæller, derimod hvor attraktive virksomhederne er for videresalg. Derfor gør man alt for at få størst mulige kundedatabase.
Det kan godt være at streamingvirksomhederne udbetaler “passende” royalties i forhold til det begrænsede overskud man kan præstere. Men så burde forfatterne måske have en ordentlig luns af den salgssum, selskaberne senere kan glæde sig over.
Omsætning er steget
Godt nok faldt danske forlags samlede omsætning fra 2021 til 2022, men omsætningen var større i 2022 end i 2019, det seneste normalår før corona. Til gengæld står det digitale salg for en stadig større del af omsætningen. I 2019 udgjorde det digitale salg 23 procent af forlagenes omsætning, i 2022 hele 37 procent. Det viser de seneste tal fra Bogpanelets årsrapport. Forlagenes omsætning kan således ikke i sig selv begrunde, at forfattere oplever at de tjener mindre end tidligere.
Store danske forlag citeres for at være overraskede over væksten på streaming-lydbogsmarkedet. Danmark har ellers traditionelt ligget efter den samme udvikling i fx Sverige. Hvis streamingøkonomien nu er så væsentlig, er det mest ærgerlige måske, at Gyldendal opgav forsøget på at etablere en dansk streamingtjeneste – fordi de andre forlag ikke ville bakke op. Overraskelsen er således en usædvanligt dårlig undskyldning for ikke-rettidig omhu.
Forfatterindtægterne
Nogle forfattere siger, at de hellere vil undlade at udkomme gennem streamingtjenesterne. Naturligvis med forventning om at de kan opnå det samme salg af fysiske bøger, som de havde tidligere. Om ikke andet kan det blive et spændende forsøg! Fortsætter væksten i lydbøger, kan streaming om få år være hoveddistributionen og så kan de som ikke er på dette marked, glide ud af den offentlige samtale.
Der kan være ganske mange forklaringer på de mindskede forfatterindtægter. I sig selv kan sammenligningen mellem forfatterindtægterne ved salg af fysiske bøger og indtægter gennem streaming være præget af mange fejlkilder. Den enkelte fysiske bog kan læses af flere end en person, fx gennem privat lån til ægtefælle eller venner. I streaming betaler såvel ægtefæller som venner også. Man kan vælge at læse en bog flere gange, i streaming betaler man for hver gang – afhængigt af tidsintervaller – man læser. I princippet kan fysiske bøger stadig have en antikvarisk værdi. Man kan således ikke foretage en direkte sammenligning mellem indtægten ved fysisk bogsalg og streaming. Det er også værd at bemærke, at de sammenligner, der bruges i offentligheden, bygger på forskellen mellem det fysiske bogsalg af førsteudgaverne af bøgerne, ikke på senere paperback- eller billigbogsudgaver. Indtægten fra streaming er mindre, men langt mere sammenlignelig med indtægten fra billigbogsudgaver. Ja, måske erstatter streaming simpelthen væsentlige dele af billigbogsmarkedet?
Det ændrer dog ikke ved, at hovedpointen er rigtig: fysiske bøger giver forfatteren større indtægter end streaming.
I hvert fald for de forfattere som beklager sig. Alene ud fra protesterne er det jo ikke til at vide, hvilke forfattere eller genrer, som oplever at de har større indtægter. På det tilsvarende musikmarked for streaming (se Søndag Aften arkiv) har store musiknavne oplevet stor indtægtsnedgang, mens navne som er ukendte i den bredere offentlighed, har opnået store salgstal.
Børnebøger vinder, lyrik taber
Børnemusik, som høres mange gange, har en fordel på streamingmarkedet. Måske gælder det samme for børnebøger, som også kan blive læst rigtig mange gange?
For musikken er der simpelthen en fidus i at lave sange der er 31 sekunder lange. For nogle streamingtjenester er royaltybetalingen den samme, hvis en lydbog varer fra 31 minutter til 2 timer, eller fra 2 timer til 6 timer. Måske er der forfattere som spekulerer i bøger på 31 minutters varighed. Eller at dele en lang bog i flere “selvstændige” enheder.
Lyrikere er slet ikke vant til at tjene penge, det er måske derfor, de kun begrænset blander sig i diskussionen. Men hvis der ikke er en særlig økonomisk markering ved lyrik, bliver lyrikerne den store taber (det er derfor man har valgt særlige pointtildelinger efter litteraturtyper ved udbetalinger af bibliotekspenge til forfattere, så en side i en digtsamling tæller seks gange mere end en anden skønlitterær tekst).
Naturligvis er forfatteres oplevelse af for små indtægter gennem streaming et problem. Vi ved dog ikke om dette gælder alle forfattere. Der er brug for langt dybere analyser af konsekvenserne for alle grupper af forfattere, før man kan slå fast, at det er streamingselskaberne som er skurkene.
I det gamle fysiske bogmarked udtrykte salgsprisen også en kvalitet. Uanset sidetallet betalte kunderne gerne væsentligt mere for en roman af en anerkendt dansk forfatter end for masseproducerede romantik-bøger. På streamingmarkedet er disse bøger ligestillede.
Tid til at læse, tid til at lytte
Streaming er et nyt fænomen. Streaming af litteratur er meget nyt. Det er dog ikke sikkert, at streaming af lydbøger skal ses i forhold til læsning af fysiske bøger. Mange vælger at streame lydbøger mens de laver noget andet, fx kører i bil, cykler eller går – eller vasker op. Her konkurrerer lydbøger ikke med fysiske bøger, men derimod med musik og podcasts.
Den enkelte lydbogslytters alternativ til at lytte til en given bog af en dansk forfatter, er måske ikke at læse den samme bog, men nok snarere at lytte til en anden bog eller en podcast. Befolkningen har på forbavsende kort tid ændret medievaner.
Alle nye medieændringer resulterer i både tabere og vindere. Det kulturpolitiske spørgsmål er, om taberne er så vigtige for dansk kultur, at de skal kompenseres. Det kræver langt flere analyser, end protesterne er udtryk for. Men en løsning kan man nemt finde, hvis man kopierer det kulturbidrag, som nu skal opkræves af filmens streamingtjenester.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør