Om Dansk Folkepartis forslag om at flytte Det Danske Filminstitut til Fyn, siger kulturministeren til dagbladet Politiken:
“Skal man lave udflytninger, så skal det foregå i bølger, som de to større udflytninger, regeringen har gennemført”.
Af det kan vi altså lære, at kulturministeren kun vil tale om udflytning af institutioner, såfremt regeringen allerede er i gang. Det skal således ses som et regeringsprojekt. Ikke som noget, som i givet fald kunne være udtryk for den bedste placering for en given kulturinistitution.
Det må ses som en interessant position, hvis ministeren med denne begrundelse vil afvise institutioners egne ønsker om at flytte væk fra København.