DR 2019-2023

Rammerne for DR 2019-2023 ligger nu klar i form af public service-kontrakten.

Medieaftalen for 2019-2023 (se Søndag Aften Arkiv) er nu blevet konkretiseret i form af public service-kontrakten mellem Kulturministeren og DR. Almindeligvis er forhandlingerne om public service-kontrakter et anliggende mellem ministeren og DR. Belært af erfaringerne fra public service-kontrakten for 2015-2018 (se Søndag Aften Arkiv), blev det denne gang en betingelse, at alle aftalepartier bag medieaftalen skulle medvirke som en slags baggrundsgruppe for ministeren i forhandlingerne.

Mindre flow

De mest påfaldende ændringer i public service-kontrakten for 2019-2023 er bortfald af en række tv- og radiokanaler. DR begrænser antallet tv-kanaler til tre (fra de nuværende seks). DR1 og DR Ramasjang fortsætter. DR2 og DRK slås sammen. DR Ultra og DR3 lukker som flow-tv og bliver fremover udelukkende digitale.

Samtidig lukker man tre digitale radiokanaler: P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. Fra 2020 har DR disse radiokanaler P1 (tale), P2 (klassisk musik, deles om frekvensen med P1, ligesom i dag), P3 (unge), P4 (regional) samt P5 (ældre, kun digital).

Tvunget af de økonomiske omstændigheder, vælger DR således at satse stærkere digitalt, end man ellers ville have gjort.

I et vist omfang skal lukningen af de forskellige tv- og radiokanaler ses som en fokusering på de fremtidige digitale distributionsveje. Tvunget af de økonomiske omstændigheder, vælger DR således at satse stærkere digitalt, end man ellers ville have gjort.

Mere end en kontrakt

Public service-kontrakterne har mange iboende funktioner. Det er – som navnet siger – en kontrakt mellem det politiske flertal, som har indgået en mediepolitisk aftale repræsenteret ved kulturministeren og den virksomhed, det handler om, i dette tilfælde DR. Det er ikke en kontrakt mellem lige parter, men mellem den politiske magt og den virksomhed, som skal udføre funktionen. Som i den almindelige forståelse af en kontrakt, indeholder public service-kontrakten nogle kontante og konkrete rammer. Det kan fx være den samlede beløbsramme, der er afsat. Det kan også være, hvilke tv- og radiokanaler DR skal have.

Public service-kontrakterne indeholder desuden en række løsere hensigtserklæringer, som udtrykker en fælles mediepolitisk forståelse af de overordnede mål med virksomheden. Det kan fx være “tydelig formidling af den danske kultur og den danske kulturarv”.

Disse hensigtserklæringer er ikke målbare, men tjener til at sikre, at omverden forstår, hvilken kontekst kontrakten er blevet til i.

I denne sammenhæng, er det helt centralt, at dr.dk ikke må konkurrere med kommercielle udbydere.

“DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere. DR skal derfor ikke sende alt til alle. DR må i indhold og distribution ikke konkurrerer med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål.”

Redegørelse som styringsinstrument

For at sikre, at DR faktisk overholder kontraktens forpligtelser, skal DR en gang årligt publicere en såkaldt public service-redegørelse. Kontrakten fastsætter en række enkeltelementer, som skal beskrives i den årlige redegørelse. Ifølge public service-kontrakten for 2019-2023 skal DR fx redegøre for “omfang af nyhedsdækning på tværs af platforme”. Dette er samstemmende med den tidligere kontrakt, hvor der dog stod “på tv og radio”, hvilket er erstattet med det mere tidssvarende “platforme”.

Gennemgående er der ændret relativt lidt i public service-kontraktens krav til, hvad DR skal redegøre for i de kommende public service-redegørelser.

Enkelte krav bortfalder:

• DR’s tilrådighedsstillelse af programmer på DR’s kanaler, herunder brug af genudsendelser (der er således ikke længere fokus på DR’s brug af genudsendelser, hvilket kan være en naturlig konsekvens af, at der er færre flow-tv-kanaler og således fysisk færre muligheder for genudsendelser),
• DR’s hovedindhold på internettet (dette er dog erstattet af et bilag med meget konkret beskrivelse af indholdet på dr.dk),
• DR’s nyheder til usikre læsere, herunder herboende indvandrere og flygtninge (formuleringen er ændret så tilføjelsen “herunder herboende indvandrere og flygtninge” er strøget),
• Indsatsen for klassisk og rytmisk musik (hvilket er overraskende, når DR samtidig ændrer radikalt i antallet musikbårne radiokanaler).

De nye krav

En del nye krav er kommet til:

• DR’s indsats overfor unge, herunder formidling af samfundsforhold (tilføjelsen om samfundsforhold er ny),
• DR’s engagement i dansk film forhold til antallet titler (tilføjelsen om antallet titler er ny),
• DR’s indsats inden for dækning af mindretal i grænselandet, grønlandske og færøske forhold og de nordiske lande (mindretal i grænselandet og de nordiske lande er nye).

Hertil kommer ikke mindst en lang række nye udspecificerede krav til regnskabsaflæggelse. Dette skal ses som en klar konsekvens af den tydeligt udtalte politiske kritik af, at DR’s regnskaber er uigennemskuelige.

Det er værd at bemærke, at de elementer i public service-kontrakten for 2019-2023, som opleves som særligt kontroversielle, ikke er sat særskilt på dagsorden gennem opfølgende redegørelse. I den partipolitiske konktekst er kravene til redegørelserne ukontroversielle.

Endelig fremgår af kontrakten, at der skal foretages en midtvejsevaluering midt i perioden. Kontrakten præciserer ikke tidspunktet for denne evaluering.