Kulturarvsministeriet

VLAK-regeringen har nu fået sin sidste finanslov igennem i Folketinget. Dermed kan der gøres status over fire års borgerlig styring af kulturlivet. Kulturarven vinder. Kunstnerne taber.

Allerede i 2015 lagde den daværende V-regering hårdt ud med det såkaldte omprioriteringsbidrag, som gav 2 procents besparelse på mange kulturministerielle områder. Det ramte stort set alle områder, dog især kulturarven hårdest. Omprioriteringsbidraget har ført til besparelser på 10% på kulturarven fra 2016 til 2019, i faktiske tal en besparelse på 186 mio. kr. Til sammenligning blev besparelsen for skabende og udøvende kunst 3%, 67 mio. kr. fra 2016 til 2019.

Siden har stort set alle finanslovsændringer tilgodeset netop kulturarven.

2017

Ved vedtagelsen af finansloven for 2017 var det især kulturarvsprojekter, som nød støtte. Der blev givet bevillinger til fx Grathe Kapel, Fregatten Jylland, Regan Vest, Gl. Estrup – Herregårdsmusset. Samlet styrkede finansloven for 2017 kulturarven med 8,6 mio. kr.

Finansloven for 2017 gav dog også en bevilling på 1,5 mio. kr. til Danmarks Underholdningsorkester og på 3 mio. kr. til Center for animation, visualisering mv.

2018

Også finansloven for 2018 spreder penge til kulturarvsprojekter som fx Mosede Fort, Doverodde Købmandsgård, Springeren Maritimt Oplevelsescenter, Kattegatcentret, Zeppelin- & Garnisons Museum Tønder og kulturkanonen. Samlet gives 10,7 mio. kr. til kulturarvsprojekter.

Udenfor kulturarven gives 4 mio. kr. til Team Danmark.

2019-2022

Finansloven for 2019 indeholder et omfattende katalog af budgetforøgelser for perioden 2019 til 2022.

I 2015 udgjorde kulturarven 29% af Kulturministeriets samlede udgifter ifølge ministeriets kontoplan. I 2022 vil dette være forøget til 32%. I 2015 udgjorde den skabende og udøvende kunst 38% af kulturministeriets samlede udgifter. I 2022 vil dette være reduceret til 36%.

Blandt de større merbevillinger i 2022 (i forhold til 2018) er museerne (106 mio. kr.), vikingeskibsmuseet (75 mio. kr.), teatre og orkestre (29 mio. kr.), biblioteker (18 mio. kr.) og uddannelse (12 mio. kr.). Hertil kommer en “Øvrig”-liste på i alt 24 initiativer (38 mio. kr.), hvoraf langt de fleste handler om kulturarven.

Samlet forøges finanslovens bevillinger til kulturarvsformål med 202 mio. kr. fra 2018 til 2022. Tilsvarende forøges udgifterne til skabende og udøvende kunst med 29 mio. kr. fra 2018 til 2022.

I 2015 udgjorde kulturarven 29% af Kulturministeriets samlede udgifter ifølge ministeriets kontoplan. I 2022 vil dette være forøget til 32%.

I 2015 udgjorde den skabende og udøvende kunst 38% af kulturministeriets samlede udgifter. I 2022 vil dette være reduceret til 36%.

Fra 2015 til 2022

Da V-regeringen i 2015 gennemførte omprioriteringsbidraget måtte kulturarven holde hårdest for. Siden har stort set samtlige politiske merbevillinger handlet om kulturarven.

Det påfaldende er, at langt de fleste initiativer handler om institutioner, som på en eller anden måde peger bagud i tid. Dette gælder ikke blot de bevillinger, som går til egentlige kulturarvsinstitutioner, men også til initiativer som Kend dit land og Danske taler.

Finansloven for 2019 rummer to væsentlige initiativer, som vedrører udøvende kunst, landsdelsscener og landsdelsorkestre – store og væsentlige kulturinstitutioner. Derimod vælger man politisk at forbigå den skabende kunst og det frie kulturliv, som støttes gennem Statens Kunstfond. Dette kommer efter, at man i finansloven for 2018 foretog en ren straffeaktion mod Statens Kunstfond ved at overføre midler herfra til de kommende regionale kulturfonde.

Da den daværende VK-regering tiltrådte i 2001 var sloganet “mindre til fedtlaget, mere til kunstnerne”. Dette slogan synes helt glemt nu, hvor der gives færre og færre penge til de skabende og de udøvende kunstnere.