Det kreative Danmark har et stort potentiale, som er blevet langt tydeligere efter Vækstteam for Kreative Erhverv, skriver Christian Have i den cronik.
CulturCronik:
I april 2018 nedsatte daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen sit Vækstteam for Kreative Erhverv. Jacob Holm blev Vækstteamets formand, og han blev flankeret af tolv repræsentanter fra den kreative sektor. Jeg havde æren og fornøjelsen af at være én af disse.
Over det følgende halve år arbejdede vi benhårdt for at sammenfatte den kreative sektors vækstpotentiale og, ikke mindst, for at udarbejde de 21 konkrete anbefalinger til regeringen, som vi mener kan føre til den bedst mulige indfrielse af dette potentiale.
Den 29. oktober 2018 præsenterede vi anbefalingerne på BLOX for Mikkelsens arvtager på erhvervsministerposten, Rasmus Jarlov, og kulturminister Mette Bock. Samtidig blev anbefalingerne sammenfattet i en omfangsrig rapport, Danmark: Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv.
Det kreative Danmark
En betragtelig del af anbefalingerne inddrages i min bog, Det kreative Danmark – kultur, erhverv og fremtidens partnerskaber, ligesom mange af bogens overordnede betragtninger naturligvis er inspireret af Vækstteamets arbejde. Det skyldes ikke mindst, at en stor del af bogens interviews netop er blevet udført i den samme periode, som Vækstteamet arbejdede med at formulere anbefalingerne.
Det, der imidlertid er endnu vigtigere end de enkeltstående anbefalinger, er selve tydeliggørelsen af de kreative erhvervs potentiale, som har ladet sig gøre i kraft af, at de endelig er blevet samlet i én sektor.
Denne sektor er delt op i fire undersektorer, som består af:
- Den audiovisuelle industri (film, tv, musik, gaming, festivaler og kulturevents mv.)
- Mode, møbler og interiør
- Design og arkitektur
- Forlag, reklame og kommunikation
De fem overordnede områder, som Vækstteamets 21 anbefalinger er inddelt i:
- Kreative kompetencer og tværfaglighed skal styrke innovation
- Adgang til risikovillig kapital skal øge investeringer i nye og digitale forretninger
- Offentlig-privat samspil skal sikre innovative udviklingsmiljøer
- Håndhævelse af immaterielle rettigheder skal fremme et velfungerende marked for kreativt indhold
- Internationalisering og en fælles fortælling om Danmarks kreative DNA skal skabe international synlighed og øget eksport.
Den samlede branche
Når der hidtil har været tendens til ikke at se erhvervene som en samlet kreativ branche, men i stedet som mindre, individuelle brancher, er det ifølge Jacob Holm naturligt, at erhvervene ikke har fået den samme bevågenhed.
”Hvis der er én ting, jeg håber på, at vi som Vækstteam har været med til, så er det at bidrage til forståelsen for, at her faktisk er en sektor, som godt nok spænder bredt, men som rummer en række erhverv, der har meget mere til fælles end bare det, at ordet ’kreativitet’ kan spænde over dem,”
fortæller Holm og forklarer videre:
”Der er en sammenhæng mellem erhvervene, og de rummer behov for nogle af de samme typer egenskaber, værktøjer og uddannelser. Hvis vi kan skabe rammebetingelser og understøtte en samlet, kreativ sektor med relevante uddannelser og relevante nye talenter, så er der et større perspektiv. Så handler det ikke kun om møbelindustri eller modeindustri eller gamingindustri, men om noget meget bredere.”
Brian Mikkelsen holder ikke igen, når han udtrykker sin tiltro til den kreative sektor:
”Når jeg kigger på forskellige segmenter inden for erhvervslivet, så tror jeg, at de kreative erhverv rummer det største potentiale for vækst. Enhver kan se, at produktionsarbejdspladserne forsvinder, og vi ved, at vi er i massiv konkurrence på digitaliseringsområdet. Men det, der er karakteristisk og giver os en identitet i Danmark i forhold til andre, er den fælles referenceramme, vi har i forhold til kulturen.
Så de kreative erhverv har langt større chance for at vokse i Danmark end andre erhverv, for her er der noget specielt, som andre ikke har. Alle slås om at være bedst til digitalisering, og det kommer jeg også til at bruge mange kræfter på, for det kommer vi også til at vækste på, tror jeg. Men det helt store potentiale er inden for de kreative erhverv.”
Se til arkitektur og design
Mikkelsen fremhæver som eksempel den succes, som danske arkitekter og designere har på den internationale front:
”Hvorfor lavede Finn Juhl minimalistiske møbler? Hvorfor var der en generation med Wegner, Børge Mogensen og Arne Jacobsen? Hvorfor har vi de designere, som er så meget fremme i skoene, og de arkitekter, som bygger verden rundt? Det har de også lært på skolen derovre. De bygger videre på det, de har lært i Danmark, med internationale tendenser. Hvorfor er Bjarke Ingels ude at bygge i hele verden? Hvorfor er det ikke en anden? Det er den rod, han har i Danmark, der gør forskellen.”
Som direktør for Dansk Erhverv har han sat det største fokus på de kreative erhverv i organisationens historie:
”Der er blevet oprettet en ny afdeling, som beskæftiger sig med dem, og jeg inviterer folk til at brainstorme. Vi har så mange medlemsvirksomheder, som selv arbejder inden for de kreative erhverv, og det er dem, jeg vil prøve at trække ud. Det har man ikke målrettet gjort tidligere hos Dansk Erhverv, men det vil jeg gøre nu. Jeg tror sgu på det, fordi vi har begge parter her. Vi har alle både virksomhederne og alle aktørerne inden for de kreative erhverv.”
Eksportpotentiale
Skal den kreative sektors potentiale understøttes lovgivningsmæssigt, foreslår Mikkelsen, at man eksempelvis indfører skattemæssige fordele på samme måde, som man har gjort det inden for andre sektorer:
”Vi har haft en god tradition i Danmark for at støtte erhverv, som vi kan se en fremtid i. Det bedste eksempel er vindmøllerne i halvfjerdserne. Men også andre erhverv. Vi laver skattefradrag for forskning inden for life science, og det er jo et erhvervsløft. Hvorfor skulle man ikke kunne gøre det samme inden for de kreative erhverv? Det ville være en god måde at ruste dem til den internationale konkurrence.”
Potentialet i den kreative sektor kan udtrykkes ganske klart gennem følgende statistikker fra Vækstteamets rapport:
-
- I 2016 beskæftigede den kreative sektor ca. 79.000 personer, hvilket svarer til omtrent 6 procent af den samlede arbejdsstyrke i det private erhvervsliv.
- Den årlige omsætning var samme år på 234 mia. kr., mens værditilvæksten var på 63 mia. kr., og via selskabsskatten blev statskassen 6 mia. kr. rigere.
- Medtager man de afledte effekter – det vil sige den værdi, som den kreative sektor skaber hos underleverandører og andre erhverv – understøttede de kreative erhverv hele 117.000 arbejdspladser, mens de skabte 93 mia. kr. i værditilvækst, omsatte for 348 mia. kr. og bidrog med 8 mia. til statskassen.
- Til sammenligning omsætter life science-industrien og vindmølleindustrien for henholdsvis 170 og 89 mia. kr. over for de kreative erhvervs 234 mia., mens den maritime erhvervsklynge Det Blå Danmark beskæftiger 60.000 personer over for den kreative sektors 79.000.
- Den kreative sektors eksport var i 2009 på 43 mia. kr., og i 2016 var den mere end fordoblet til 92 mia. kr. Dermed udgjorde sektoren mere end 8 procent af den samlede danske eksport, og sektoren har haft en eksportvækst, der er næsten dobbelt så stor som den samlede danske eksport.
Jacob Holm hæfter sig særligt ved den imponerende eksport:
”Hvis man på baggrund af de anbefalinger, vi har lavet, prøver at regne fem-syv år ud i fremtiden, så er vi faktisk dér, hvor vi kan øge den samlede eksport med tæt på 50 milliarder. Det er virkelig imponerende, og forhåbentlig vil det også være med til at sætte den kreative sektor på den toppolitiske dagsorden. Jeg tror, det er Egon Olsen, der i en Olsenbanden-film siger: ’Er I klar over, at der ligger milliarder lige nedenunder os?’ Det billede er faktisk meget reelt.”
| Christian Have er ejer af og kreativ direktør for Have Kommunikation. Han bidrager desuden som både moderator, debattør, foredragsholder, klummeskribent og forfatter til den offentlige debat med særligt fokus på kunsten og kulturens potentialer. Cronikken er et uddrag af hans aktuelle bog, Det kreative Danmark – kultur, erhverv og fremtidens partnerskaber. |  |
| I bogen medvirker i øvrigt:
Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe |
Litterateket, aktiviteket eller online-biblioteket
Kommunernes top 10 i 2019