Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Kommunerne: pæn stigning på kulturbudgetter

        februar 6, 2023

      • 2023: kommunernes top-ti

        februar 6, 2023

    Aktuelt · Litteratur · Medier og internet

    Facebook i april: medier, homofobi og e-sport

    • maj 6, 2019
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Radio24syvs fremtid diskuteres fortsat. Homofobi og e-sport trængte sig også på i kulturordførernes facebookopslag i april.

    Måske opvarmning til valg? I hvert fald mere liv på de politiske partiers kulturordføreres facebooksider i april end i de foregående måneder.

    Mediepolitik

    Jacob Mark fra SF havde det opslag, som uden sammenligning nåede flest:

    “Der skal være flere journalister, der kontrollerer og faktatjekker magthaverne i Danmark. Det foreslår jeg i dag på TV2 News, hvor jeg lige har været.

    Mange af jer kender sikkert “Detektor”, som tjekker op på, om det, politikere og meningsdannere siger, er rigtigt. Det mener jeg, vi skal have meget mere af.

    Der er flere kanaler, hvor politikere, meningsdannere og andre medier kan komme med påstande, end der har været før. Fx de sociale medier.

    Jeg har altid ment, at det er vigtigt, at de mange påstande skal mødes med kritik, hvis der ikke er hold i påstandene. Der skal være kritiske journalister, der kan ringe politikerne op og sige: hey, de der tal. Hvor har du dem fra?

    (Det kan jo lyde som en mus, der vil have flere musefælder)

    Men jeg synes fakta fylder for lidt i debatten. Og jeg synes egentlig, der er for meget plads til bare at sige ting, uden at det har konsekvenser selvom det, der bliver sagt er forkert.

    Vi foreslår at afsætte midler fra “public service puljen” til et nyt faktatjekkermedie, som andre medier frit skal kunne citere fra og som skal have til formål bekæmpe usande påstande og falske nyheder i den offentlige debat.

    Opslaget opnår hele 1.200 likes, 67 kommentarer og 29 delinger.

    Langt de fleste kommentarer er enige med Jacob Marks forslag. Enkelte benytter anledningen til at mene, at det skal være strafbart for politikere, hvis de lyver. En enkelt spørger: hvem skal så spørge faktatjekkerne? Til det svarer Jacob Mark, at han går ud fra, at andre medier fortsat vil forholde sig kritisk også til dette medie.

    Mogens Jensen, Socialdemokratiet, skriver om techgiganterne:

    Socialdemokratiet mener at Tech-giganterne skal leve op til ansvar som alle andre i samfundet både hvad angår at betale skat, ansvar for bl.a ulovligt indhold på medierne og for nødvendig forbrugerbeskyttelse. Her er vores forslag:
    Medie- og techgiganter i Danmark skal:

    – Betale skat.
    – Pålægges ansvar for ikke at bidrage til hadtale, svindel og anden ulovlig adfærd.
    – Underlægges samme vilkår som danske medier for brug af data og for arbejdsmarkedsvilkår.
    – Pålægges krav om gennemsigtighed – for eksempel, om det er muligt at købe sig til bedre søgeplaceringer.
    – Pålægges krav om fortrolighed for chat og messengertjenester.

    Mogens Jensen henviser til en artikel i Politiken: »Vi vil flytte magten fra techgiganterne til demokratiet«: Mette Frederiksen erklærer krig mod mastodonter som Facebook, Google og Amazon.

    Opslaget opnår 19 likes og fem kommentarer. En enkelt kommentar opfordrer til, at Socialdemokratiet vil gøre mere for OpenSource. En enkelt ser forslaget som en begrænsning af ytringsfriheden. De øvrige kommentarer er irrelevante i sammenhængen.

    Radio24syv

    Søren Søndergaard, Enhedslisten, skriver:

    Jeg har i dag i Folketinget rejst udbuddet af den fjerde FM-kanal, hvor Radio 24syv hidtil har sendt. Det sker i form af et spørgsmål til Kulturministeren, hvor jeg ønsker mulighederne afklaret for at ændre på udbudsbetingelserne inden udløbsfristen den 20. maj 2019 eller inden den endelige afgørelse af, hvem der får den nye 8-årige sendetilladelse.

    Det har hele tiden været planen, at sendetilladelsen på den landsdækkende fjerde radiokanal skulle genudbydes i år. I den forstand har Radio 24syv naturligvis ingen automatisk ret til at kunne fortsætte yderligere 8 år. Men problemet er, at der er lavet et udbudsmateriale, som på forhånd opstiller nogle krav, som er helt uvedkommende i forhold til at lave en radio til hele Danmark og som defacto forhindrer Radio 24syv i at byde ind med det forslag til radio, som de ønsker.
    Dette er efter Enhedslistens mening helt uacceptabelt. Vi ønsker et udbud, hvor alle – uanset hvor de vil sende fra – kan komme med deres bud på en landsdækkende taleradio og så må det være op til udbudsgiverne at afgøre, hvem de synes, kommer med det bedste bud. Derfor ønsker vi udbudsmaterialet ændret efter det kommende valg, hvis det er muligt. Vi har i den forbindelse bemærket, at det kun er er mindretal i folketinget, som har udtalt støtte til de nuværende udbudskrav.
    Hvis flertallet skifter efter folketingsvalget, så har Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF aftalt at mødes for at drøfte muligheden for et nyt medieforlig. I den forbindelse vil Enhedslisten rejse spørgsmålet om udbuddet af den fjerde FM-kanal og vi ser frem til en åben drøftelse, hvor ingen på forhånd møder op med ultimative krav.

    Mit spørgsmål til Kulturministeren lyder:
    “Idet det af udbudsmaterialet til den fjerde FM-kanal (hvor Radio 24syv hidtil har sendt) fremgår, at der tages forbehold for ”eventuelle ændringer af udbudsmaterialet, herunder tidsplanen” bedes ministeren redegøre nærmere for mulighederne for:

    – at ændre på udbudsmaterialet frem til ansøgningsfristen (som pt. er sat til mandag den 20. maj 2019 kl. 12.00),
    – at udskyde ansøgningsfristen i forbindelse med en sådan ændring af udbudsmaterialet,
    – at ændre på udbudsmaterialet og sætte en ny ansøgningsfrist efter at ansøgningsfristen den 20. maj er overskredet, men inden offentliggørelsen af vinderen af udbuddet (som forventes at ske senest den 1. juli 2019)”.

    Søren Søndergaard henviser til en artikel på Mediawatch.dk: Enhedslisten vil have kortlagt mulighederne for at ændre FM4-udbud.

    Opslaget opnår 158 likes, fem kommentarer og 20 delinger. Alle kommentarer er enige i Enhedslistens forslag.

    Naser Khader, Konservative, diskuterer også gerne Radio24syv:

    Det er nærmest en katastrofe for satiredanmark, hvis vi skal sige farvel til radio 24syvs Korte Radioavis’s kloge satire med et glimt i øjet – uden at være moraliserende, og nøjes DR’s ”Ugen plus det løse” med Huxi Bach. En lidt kedelig og monoton kopi af det amerikanske program ”The Daily Show”.
    DR præsenterer selv programmet med den meget lokkende og lovende tekst: »Hver søndag runder Huxi Bach skarpe, satiriske hjørner i ugen, du netop har kæmpet dig igennem. Han stikker kniven dybt ind et af de steder, hvor det gør rigtigt ondt, og kører en fjer henover der, hvor det kilder allermest.«
    Kniven har vi endnu til gode at mærke, det bliver i værste fald til et lille tilfældigt gok med en hvid plastikteske, og fjeren kilder ikke, når den stryges overfladisk hen over hård og hærdet hud. Det er lige før, man kan klandre DR for falsk markedsføring.
    Hvor for eksempel en Hausgaard ville tage Gud og hver mand under kærlig behandling, så holder Huxi Bach sig som oftest meget ensidigt til den politisk korrekte satire. Tilbøjeligheden til at være moraliserende er for mig at se den største satiriske turn-off.

    Naser Khader henviser til en egen blogartikel i Jyllands-posten.dk:
    Radio24syv giver DR baghjul på satire.

    Opslaget opnår 297 likes, 27 kommentarer og otte delinger. De kommentarer, som forholder sig til Huxi Bach-satireprogrammet, er enige med Naser Khader. Flere forholder sig dog til diskussionen om Radio24syv, og her er holdningerne delte. Enkelte ser Khaders opslag som en dårlig undskyldning, da Konservative gik med på de geografiske krav til FM4.

    Også kulturminister Mette Bock, Liberal Alliance, deltager i diskussionen om FM4/Radio24syv:

    Jens Rosendal er en vidunderlig forfatter, der kender til alle livets facetter og beskriver det så vidunderligt. Derfra til Panda-modtagelse i lufthavnen. Nu kan jeg se, at DF erkender konsekvenserne af udbudsbetingelserne for FM4 og vil finde løsning for Radio24syv. Døren står helt åben.

    Opslaget opnår syv likes og en enkelt kommentar. Kommentaren mener, at ministeren har et ansvar for det geografiske krav til FM4. Mette Bock svarer, at i politik skal der et flertal til for at få sin politik igennem.

    I et senere opslag skriver ministeren:

    Radio24syv:
    Spændende udmelding fra DF, der ikke bryder sig om konsekvenserne af lokalitetskravene i FM4-udbudet.
    Den enkleste løsning er at fjerne alle lokalitetskrav og det er juridisk muligt. Men budskabet til Thulesen Dahl er, at vi er helt klar til at drøfte alle forslag. Indkalder til møde asap.

    Opslaget opnår 36 likes, ti kommentarer og to delinger. Kommentarerne går i flere retninger. Mange mener, at Radio24syv skal bevares. En del er kritiske til den DAB-løsning, som har været omtalt i medierne.

    Homofobi i sport

    Mogens Jensen, Socialdemokratiet, har flere opslag om homfobiske tilråb fra tilskuere:

    Det er fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt at vi i 2019 fortsat skal opleve homofobi og homofobiske tilråb i dansk fodbold! Det er rigtig godt at OB erkender at det sker og vil handle på det, men det er også nødvendigt at DBU klart sanktionerer hændelsen. Her foreligger der klare beviser.

    Mogens Jensen henviser til en artikel på dr.dk: OB erkender homofobiske tilråb mod Fischer: ’Det er stærkt beklageligt’.

    Opslaget opnår 74 likes, en kommentar og to delinger. Kommentaren er enig med Mogens Jensen.

    I et senere opslag skriver Mogens Jensen:

    Rigtig godt at også Brøndbys fanklub tager klart afstand fra homofobi og homofobiske tilråb og opfordrer fans til at gøre det samme. Også DBU har taget klar afstand, men det er nødvendigt, at man også sanktionerer disse hændelser sammen med en fortsat oplysnings- og påvirkningsindsats.
    Og stor ros til Viktor Fischer for at gå foran…

    Mogens Jensen henviser til en artikel på dr.dk: Brøndby Support skælder ud over homo-sang mod Fischer: ‘Og så på en dag, hvor medierne har fokus på det’.

    Opslaget opnår 34 likes og fem kommentarer. Kommentarerne går i mange retninger: også at bekæmpe kønsdiskriminerende tilråb og forskellige anbefalinger til, hvad man skal gøre ved problemet.

    Endelig skriver Mogens Jensen i et tredje opslag:

    Helt ved siden af og uforståeligt at Fodboldens Disciplinærinstans giver Viktor Fischer medansvar for homofobiske tilråb! Han burde tværtimod have ros og opbakning for at tage tydeligt afstand. Og bøder på 25.000 til klubberne kommer man ingen vegne med…

    Mogens Jensen henviser til en artikel på dr.dk: Viktor Fischer om sanktion: ‘Jeg har ikke medansvar for homofobiske tilråb’.

    Opslaget opnår 93 likes, 20 kommentarer og to delinger. Kommentarerne kan deles i to grupper, dels de som er enige med Mogens Jensen, dels en række helt og aldeles underlødige kommentarer.

    E-sport

    Mette Bock har to opslag om e-sport:

    I dag præsenterede jeg regeringens e-sport strategi. Vi skal sikre både bredde og elite og favne de unge, selvom vi ikke forstår alting. Her prøver jeg selv på dagens boot-camp – aldrig for sent at lære nyt.

    Opslaget opnår 38 likes og fem delinger.

    E-sport – ja tak! Og vi skal tilbyde gode rammer! Regeringen nedsætter panel, der skal komme med anbefalinger. Her er sjovt møde fra en bootcamp i weekenden!

    Mette Bock henviser til et opslag på Kulturministeriets Fcebookside: Kan kulturministeren spille Counter Strike?
    Opslaget opnår 20 likes og en enkelt kommentar. Kommentaren er begejstret for, at Mette Bock tog udfordringen op.

    Mogens Jensen (Socialdemokratiet) skriver:

    Danmark har brug for en national læsestrategi.

    Mogens Jensen henviser til en artikel i Bogmarkedet.dk: Mogens Jensens visioner for boguniverset.

    Opslaget opnår 18 likes.

    For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.

    • Tilbage Museer: stabile besøgstal
    • Næste DAB24syv

      Læs også:

    • Facebook i januar: Fra kulturvisioner til Kronborg februar 6, 2023
    • Kulturordførere på plads februar 6, 2023
    • Facebook i november: nye ordførere, VM i Qatar og Pyrus december 5, 2022
    • Nye kulturordførere december 5, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Fyret for at vise Muhammed-maleri
      • Manchesters kunstfabrik
      • Strejke på British Museum
      • Færre ansatte i kulturbranchen
      • Arbejdsplan for København
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Facebook i april: medier, homofobi og e-sport
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.