DAB24syv

Det er muligt, at Radio24syv kan fortsætte. Alle er glade. Ingen taler om konsekvenserne.

Det er en åbenlys konstatering, at mediepolitikere på Christiansborg kom i choktilstand, da Berlingske-koncernen i marts i år erklærede, at man ikke ville søge om sendetilladelse på grund af de geografiske krav.

De geografiske krav var ikke nye, men en del af den oprindelige mediepolitiske aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti fra juni 2018. Det nye var en juridisk vurdering af aftaleformuleringen fra juni 2018, hvorfor man korrigerede til det nu velkendte “mindst 70 pct. af de redaktionelle medarbejdere skal have ansættelsessted i en afstand af mindst 110 km fra centrum af København.” (Se Søndag Aften Arkiv).

Denne ændrede formulering – og nok snarere konstatering af at det politiske flertal fastholdt det geografiske krav – fik altså Berlingske til at trække sig fra ansøgerfeltet til FM4, hvilket fik såvel politikere som kommentatorer op på stolene. Mange havde åbenbart ikke opdaget den oprindelige formulering i aftaleteksten fra 2018.

Med en tillægsaftale fra maj 2019 har VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti nu ændret i den mediepolitiske aftale, så det er muligt at Radio24syv vil ansøge igen.

Aftaleteksten fra medieaftalen juni 2018 lød:

Der udbydes en ny digital radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik. Kanalen udbydes med et årligt offentligt tilskud på 30 mio. kr. og med adgang til reklameindtægter mv. Hovedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet.

Grebet består i at ændre udbudsbetingelserne for den annoncerede fremtidige DAB-kanal, så den får:

• ændret indhold,
• flere penge,
• og mister det hidtidige geografiske placeringskrav.

Herved er det muligt, at Berlingske vil søge om denne sendetilladelse. Og så bliver alle muligvis igen glade. Eller bliver de?

FM4 tæt på deadline

Deadline for at søge om sendetilladelse til FM4 er 20. maj. Kun godt to uger før denne deadline ændres nu betingelserne for den kommende DAB-kanal. Hidtil var DAB-kanalen beskrevet som en kanal med kultur og klassisk musik. Nu bliver DAB-kanalen langt bredere emnemæssigt og med et bredere musikalsk indhold.

Det betyder selvsagt en ændret konkurrencesituation for ansøgerne om FM4, som ifølge udbudsmaterialet skal være delvist reklamefinansieret. Hvor potentielle ansøgere som udgangspunkt hidtil vel kunne forestille sig en markedsandel svarende til det nuværende Radio24syv på samme FM4-kanal, skal man nu kalkulere både med konkurrence fra DR’s P1 og fra den nye DAB-kanal, måske endda med en velkendt profil i kraft af et let ændret Radio24syv.

Den klassiske musik forsvandt

Hvor stærkt behovet for en DAB-kanal med vægt på klassisk musik egentlig er, er ukendt. Man må gå ud fra, at regeringen havde en viden om et sådant behov, da man lancerede planen om en DAB-kanal med kultur og klassisk musik. Det ville blive en kommerciel konkurrent til DR’s P2.

Denne mulige konkurrence er nu forsvundet – med et pennestrøg.

Det vanskelige regnestykke

Regnestykket for den nye DAB-kanal er lidt vanskeligt. I aftaleteksten lyder det:

Kanalen udbydes for 4 år med et årligt offentligt tilskud på 70 mio.kr., der finansieres af de midler, der er afsat til DAB-radiokanalen i medieaftalen. De 240 mio. kr. er de midler, der er afsat i medieaftalen til DAB-radiokanalen, medens de ekstra midler tages fra Public Service-puljen.

I medieaftalen fra 2018 var der afsat et offentligt tilskud på 30 mio. kr. årligt til en ny digital radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik. De 30 mio. kr. årligt indgår naturligvis også i finansieringen af den nye, ændrede DAB-kanal. Herudover indregner man de forventede 30 mio. kr. årligt i den efterfølgende fireårsperiode.

Det er udtryk for en helt særlig kortsigtet form for bevilling, når man tager forskud på en bevilling for en efterfølgende periode, som i øvrigt ikke er aftalt.

Skal DAB-kanalen videreføres i fireårsperioden 2024-2027, mangler således et finansieringsgrundlag på 60 mio. kr. årligt, inden medieforhandlingerne påbegyndes.

I 2020-2023 er det således 40 mio. kr. årligt, som kommer fra Public Service-puljen.

Mindre Public Service-pulje

Da VLAK-regeringen i marts 2018 lancerede udspillet til medieaftale for 2019-2023, var et af de væsentlige initiativer at skabe en større og bredere
Public Service-pulje: “Public Service-Puljen mere end seksdobles fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til ca. 220 mio. kr. i slutningen af aftaleperioden,” stod der.

I første omgang blev puljen begrænset gennem forhandlingerne med Dansk Folkeparti, således at puljen endte på blot 101 mio. kr. i 2023, slutningen af aftaleperioden. Fra seksdobling til tredobling.

Den korrigerede medieaftale om DAB-radiokanalen medfører, at Public Service-puljen skal finansiere DAB-kanalen med 10 mio. kr. årligt. Det medfører yderligere en reduktion af puljen, således at puljen ender på 91 mio. kr. i 2023.

Ideologisk var det vigtigt for regeringen at seksdoble Public Service-puljen. Det er nu (foreløbig?) endt med godt og vel en fordobling.

Hvad kan en ny regering?

Der er tilsyneladende ikke en samlet politisk opfattelse af Public Service-puljens nødvendighed. Socialdemokratiet har fx luftet tanker om, at Public Service-puljen kan åbnes for ansøgninger fra DR – hvis den nuværende opposition får mulighed for at ændre i den mediepolitiske aftale efter folketingsvalget 2019.

Den mediepolitiske tillægsaftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti sætter den nuværende opposition under pres, såfremt man ønsker at ændre i aftalen efter et muligt regeringsskifte.

Oppositionspartierne er over en bred kam uenige i de store besparelser på DR, men da besparelserne er sat i gang, vil man ikke ændre i DR’s samlede tilskud. Derimod kunne man give små “lunser” til DR, som gav virksomheden lidt gunstigere forhold. Med en mindre Public Service-pulje bliver det vanskeligere.

Udbuddet af en ny DAB-kanal målrettet Radio24syv vil den nuværende opposition ikke ændre ved. Det kan kun give problemer.

Økonomisk set får en mulig ny regering ikke mange muligheder – med mindre man vil øge den samlede finanslovsbevilling til medierne.

DAB24syv

Det har desuden sin egen gode ironi, at da regeringen foråret 2018 spillede ud med lukning af FM-båndet i 2021, var det Dansk Folkeparti, som forhindrede dette, fordi DAB langt fra når alle lyttere. FM vil stadig være hovedkilden til radiolytning, sagde partiet.

Nu er det så Dansk Folkeparti, som har reddet Radio24syv ved at give kanalen mulighed for at fortsætte på … DAB.