LOUD 2019 vs. Radio24syv 2011

I 2011 vidste Radio24syv godt, at man skulle søge om et mindre tilskud end udbudssummen. Radio LOUDs ansøgning om DAB-kanal minder på mange punkter om den oprindelige ansøgning for Radio24syv i 2011.

Kritikken af den vindende ansøgning om den kommende DAB-kulturradio fra den kommende radio LOUD hagler ned. Ansøgningen virker sjusket med stavefejl. De vil ikke sende til hele landet. Der er ikke armslængde. De ved ikke hvad det koster at lave tung journalistik. Og de har da slet ikke forstand på at lave satire, snarere giver kritikerne indtryk af at LOUD i sig selv fremstår som satire med et samarbejde mellem kulturinstitutioner og lokalradioer over hele landet.

Fra lokalradio til landsdækkende radio

Også Radio24syv blev startet som et samarbejde mellem mange parter. Den centrale ansøger var, som de fleste husker, Berlingske Media. De færreste husker, at med i samarbejdet var bl.a. Lolland-Falsters Folketidende, Radio Sydhavsøerne, Skala FM i Sønderborg og Radio Viborg. Radio24syv fremstod altså redaktionelt set fuldt ud lige så landsdækkende – eller provinsiel, hvis man foretrækker det udtryk – i sin ansøgning som LOUD, som får hovedsæde hos Radio Diablo i Svendborg – og med tilsvarende, må man forstå på kritikken, useriøse lokalmedier i stifterkredsen.

LOUD kritiseres for at en række kulturinstitutioner som fx Nationalmuseet, Roskilde Festival og Vega indgår i samarbejdet.

Som partnere i den 236 sider lange ansøgning om Radio24syv indgik bl.a. kulturvirksomheder som PeopleGroup A/S og Experimentarium. Kunstnere fra PeopleGroup nævnes som mulige værter for programmer.

Der blev i 2011 ikke offentligt udtrykt nogen bekymring for om Radio24syv ville forfordele ejernes egne kunstnere. Der blev heller ikke udtrykt bekymring for om Experimentarium ville forvalte sit ansvar for teknologiprogrammer neutralt i forhold til udstillingsvirksomheden.

I Radio- og TV-nævnets sendetilladelse til Radio24syv i 2011 står bl.a.:

“At kulturprogrammerne i høj grad vil blive/være helt eller delvist produceret uden for det traditionelle studiemiljø. Det er hensigten, at kanalen skal ud og møde kulturen der, hvor den opstår og udformer sig. Der vil blive besøgt teatre, forsamlingshuse, museer, caféer m.v. Og der vil blive skabt kulturelle begivenheder i samarbejde med lokale, nationale og internationale partnere.“

Sendetilladelsen lagde altså op til, at Radio24syv skulle skabe kulturelle begivenheder sammen med alskens kulturinstitutioner. Der var ikke i dette taget stilling til, hvorvidt der var tale om faste samarbejdspartnere.

Dette element har tilsyneladende ikke fyldt vægtigt i den faktiske udsendelsesvirksomhed, men adskiller sig på det principielle plan ikke væsentligt fra Radio LOUDs ambitioner.

Bud 7% under rammen

Forud for udbuddet i 2011 var der afsat en bevilling på samlet 800 mio. kr. til de otte års drift af radioen. Radio24syv søgte som tilskud for hele perioden om 745,56 mio. kr., altså 7% mindre end den afsatte ramme. LOUD søgte i 2019 om 260 mio. i tilskud for de fire års sendetilladelse i forhold til en politisk fastsat ramme på 280 mio. kr., altså også 7% mindre end den afsatte ramme.

I 2011 var Radio24syv således opmærksom på at det ville være en fordel i forhold til udbudssystemet at søge om et mindre beløb end det politisk afsatte. LOUDs økonomiske bud i 2019 svarer altså til Radio24syv’s i 2011.

I nogle medier blev der i 2011 udtrykt bekymring for om hensigten med Radio24syv blot var at malke penge fra det offentlige til Berlingske Tidende. En del var optaget af, at der skulle være økonomisk set vandtætte skotter mellem Berlingske Tidende og Radio24syv.

Mange har kritiseret, at økonomien vægtes med 25% i det nu afsluttede udbud. I 2011 blev økonomien også vægtet med netop 25%.

“Se ovenfor”

I 2011 skulle ansøgere dokumentere kompetencer i forhold til de planlagte programmer. I ansøgningsdelen fra Syddanske Medier og Skala.fm, fra Midtjyske Medier, Radio Viborg og Radio Favorit samt fra Experimentarium erkendte man klart, at man ikke havde kompetencer på satireområdet.

Om satire stod i Berlingske Medias del af Radio24syvs ansøgning i 2011:
25 minutters satire dagligt: “Se ovenfor”. Og ovenfor stod “Se ovenfor” om 70 minutters kulturnyheder pr. uge. Og ovenfor dette stod “Se ovenfor” om 24 aktualitetstemaer pr. år og endelig, ovenfor dette stod:

“Fagredaktionerne i Berlingske Media indeholder fagmedarbejdere på alle forskellige områder som vil kunne supplere medarbejderne på en ny FM4 kanal med relevant viden og indsigt samt tilstedeværelse ude omkring i verden.”

Berlingske Media er kendt for mange publicistiske kvaliteter, men satiren er næppe det flertallet forbinder med bladhuset.

PeopleGroup skrev, at man var i løbende samarbejde med det satiriske og kunstneriske miljø i Danmark gennem undervirksomheden ArtPeople, som hovedsageligt er en udgivelsesvirksomhed for musik og et bookingbureau. Dette vidnede dog ikke om erfaring med radiosatire.

Satiren blev dog reddet af Lolland-Falsters Folketinde og Radio Sydhavsøerne som i deres del af ansøgningen kunne henvise til erfaringer med satire i radioproduktion og at man bl.a. vandt Prix Radio 2008 for årets danske satireproduktion. “Radioens eget satirehold producerer satire til fladen, og har gjort det i en årrække,” stod der i ansøgningen.

Uden en lokalradio havde Radio24syv altså ikke haft nogen som helst dokumentation for at man kunne lave radiosatire. Det er ikke til at vide, hvordan satiren havde udviklet sig på Radio24syv, hvis Radio Sydhavsøerne havde fået ansvaret for opgaven. Den faktisk udsendte satire på Radio24syv kom dog til at adskille sig ganske voldsomt fra det man kunne læse ud af ansøgningen.

Det små i det store, det store i det små

Ifølge ansøgningen i 2011 ville man sende satireprogrammet “Langt ude”:

“Alle hverdage i mellem 15.05 og 16.00 sendes programmet “Langt ude” Et satirisk kommenterende talkshow med en markant kendt vært (A la Mikael Bertelsen, Jan Gintberg, Anders Mattesen…). I “Langt ude” vendes dagens nyheder på hovedet ved at gå på jagt efter det små i det store, det store i det små og det ligegyldige i det betydningsfulde. Her er ingen nuancer. Her er alt enten sort eller hvidt – eller måske er det omvendt!” (stavefejl ikke redigeret, red.).

Såvel Jan Gintberg som Anders Matthesen (vi går ud fra at det er den samme kunstner som staves på to forskellige måder i ansøgningen) nævnes af PeopleGroup som kunstnere, der repræsenteres af dem.

At sende ansøgninger med stavefejl er således ikke forbeholdt LOUD. Ligesom det ikke er forbeholdt LOUD at have endog meget løse programbeskrivelser.

Taletid til alle

Blandt de programkoncepter som omtales i Radio24syvs ansøgning fra 2011 er der ikke et eneste som eksisterer i dag. Om enkelte har fundet vej ud gennem højttalerne i løbet af de otte år, kan ikke vurderes her.

I løbet af de otte år sendetilladelsen kom til at gælde, var lytterne sikkert blevet trætte af at høre:

“‘KULTURMINISTER’ er programmet, hvor kunstnere, forfattere, designere, arkitekter og andre blev sat til at svare på store politiske spørgsmål. Hvad mener Bjarke Ingels om efterlønnen, hvad mener Erik Clausen om koderne på hospitalet, hvad mener Susanne Bier om oprøret i Tunesien…” (stavefejl ikke redigeret, red.).

Man planlagde også programmet “Taletid”:

“Programmets indhold genereres via TALETIDs website og de her hjemmehørende communities, hvor alle emner kan og bliver diskuteret. I Taletid har lytterne magten. Det er en nuanceret udgave af “Nationen”, hvor meninger brydes og udfordres – fremfor kun at blive bekræftet.

At beskrive et muligt radioprogram i ansøgningsform er en vanskelig kunst. I udbudsansøgninger handler det åbenlyst mest om at vise, at man har overvejet programindhold, ikke at gennemtænke programkoncepter for alvor.

Man skal glæde sig over, at der ikke er nidkære bureaukratier som tjekker at radioen faktisk gennemfører de programmer, man omtaler i ansøgningen.

I Radio- og TV-nævnets sendetilladelse til Radio24syv fra 2011 står bl.a.:

“Som eksempler nævnes endnu ikke færdigudviklede koncepter for programmerne: Satiretalkshowet “Langt Ude”, mandagsprogrammet ”Talkshowet” (som i konceptbeskrivelsen hedder ”Kan det virkelig passe?”), formiddagsprogrammet ”Taletid” samt udenrigsprogrammet ”Globalt”. Der er ikke knyttet faste værtsnavne til nogen af de fire programmer, men for de to førstnævntes vedkommende bruges hhv. Mikael Bertelsen/Jan Gintberg/Anders Matthesen og Jens Gaardboe som eksempler.“

Nogle af disse navne har aldrig haft den tiltænkte funktion på Radio24syv. Hvorvidt de dengang var involveret i ansøgningen er uvist.