Medieaftale til 2025

Streamingafgift, penge til distriktsblade og flere penge til DR. Det er de vigtigste økonomiske brikker i den nye medieaftale.

Endelig kom den på plads. Den længe ventede røde medieaftale, som skulle gøre op med VLAK-regeringens medieaftale for 2019-2023, dengang indgået med Dansk Folkeparti. Mange har udtrykt skuffelse over at aftalen, som ligesom den forudgående blev politisk smal, nu blot med rødt fortegn. Den simple forklaring er, at på et så politisk betændt område som mediepolitikken indgår man ikke en aftale på tværs af blokkene så kort tid før et valg. Chansen for et bredt forlig havde åbenlyst været langt bedre, da Venstres medieordfører for snart to år siden erklærede at han fortrød de store besparelser på DR. Haps – der var en mulighed, som blev spildt.

Streamingafgift

Aftalens mest kontroversielle enkeltelement er den nye streamingafgift på seks procent af streamingvirksomhedernes omsætning.

Allerede den blå medieaftale fra 2018 var på sporet af dette med dette krav til streamingtjenesterne: “Udbydere af streaming-tjenester pålægges at investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i form af direkte investeringer i nyt dansksproget indhold”.

Dette nåede den daværende regering ikke at sætte i værk og nu er man så klar med en egentlig afgift.

Støtte til distrikts- og ugeaviser

Der etableres en ny pulje til distriktsblade og ugeaviser. Puljen starter med 40 millioner kr. i 2023 og øges til 50 millioner kr. fra 2024. Også dette var den forrige regering på sporet af. Aftalen for 2018-2023 indeholdt en pulje til samme formål, blot på 25 millioner kr. Dette blev dog stoppet, da S-regeringen trådte til. Støtten til dette formål kommer således senere i gang, men med et højere beløb.

Også DR’s budget øges. Det sker efter en trappemodel med en merbevilling på 10 millioner kr. i 2023 endende med en merbevilling på 56 millioner kr. i 2025.

DR’s arkiv åbnes

Endelig, vil mange sige. DR’s Arkiv bør være tilgængeligt for os alle. Det skal dog – noget overraskende – ske gennem Det Kongelige Bibliotek. Også dette indgik i den blå medieaftale fra 2018. VLAK-regeringen havde afsat i alt 38 millioner kr. til formålet fra 2020-2023. S-regeringen afsætter i alt 63 millioner kr. til formålet fra 2023-2025. Altså også her: senere, men mere.

Farvel til LOUD/24syv

Den forrige medieaftale førte til det aldeles særprægede forløb med udbud af en DAB-kanal til unge vundet af Radio Loud, som siden tog navneændring til Radio24syv. Sjældent har en mediepolitisk beslutning ført til så megen virak og så mange følelsesudbrud. Aftalen indebærer, at DAB-kanalen lukker 31. marts 2024.

Afløseren for Radio24syv på FM-båndet, den nuværende Radio 4, fortsætter som tidligere aftalt til udgangen af 2027. Det bliver derfor først ved næste medieaftale man skal finde de fremtidige rammer for denne radiostation på FM-nettet.

Politiske initiativer

Aftalen indeholder også en række politiske initiativer, som ikke vedrører rammerne for enkeltmedier.

• Der nedsættes et udvalg om fremtidens mediestøtte (så må man håbe at det bliver læst – det forrige Public service-udvalgs rapport i 2017 blev straks arkiveret.)
• Der indføres et krav om at tilskudsmodtagere skal leve op til de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, der er gældende på området.
• Det etableres et center for graverjournalistik.
• Der etableres et Center for Tech og Demokrati.
• Der laves en undersøgelse af TV2-regionernes dækning af lokalområderne
• Sportslisten genindføres.
• Public service-puljen kan fremover også bruges til at støtte radio og podcast.
• Et udvalg skal se på medieansvarsloven, især på borgernes retssikkerhed i lyset af de mange digitale tjenester.
• Modtagere af mediestøtte skal fremover lave en kønsselvangivelse.
• Der skal udarbejdes et “børnekvalitetsmærke” som guidening til forældre og børn om indholdet på de mange digitale platforme.