Facebook i november: Radio24syv, sportslisten og Socialdemokratiets kulturpolitik

Diskussionen om Radio24syv fortsætter i høj grad, også på medieordførernes facebooksider.

November gav dog også plads til mange andre kulturpolitiske diskussioner, sportslisten, e-sport, nedskæringer og den socialdemokratiske kulturpolitik kom i fokus.

Radio24syv

Jens Rohde, Radikale Venstre skriver:

Tidligere DR medarbejder Lasse Jensen begræder det, han kalder, brud på armslængden, når det gælder radio og tv nævnets afgørelse om radioudbuddet.
Skal vi lige være enige om, at nævnet alene er udpeget af ministeren. Jeg kan godt huske fra 00’erne, at den armslængde ikke rækker længere, end at de samme folk gerne vil udpeges igen.
Og nævnets sekretariatet arbejder dagligt med at betjene flere af Radio Louds underleverandører: Nationalmuseet og Musikkonservatoriet.
Derfor burde sekretariatet, der har lavet beregningerne, have været erklæret inhabilt, i det øjeblik, der kom offentlige institutioner ind i billedet.
Endelig er det en ren tilståelsessag:
Nævnet medgiver, at de potentielt har haft mulighed for at regne tilbage ved først til sidst at fastsætte minimumbudget. I henhold til normale udbud og eu-regler skal sådan et udbud herefter afvises på formalia.
Slutteligt: Nævnet skriver i sine svar, at man “finder det realistisk” at Loud kan overholde minimumskriterier. Det skriver man, efter at nævnet flere steder har “betvivlet” denne evne i behandling af ansøgningen.
Nu er sagen blot den, at man aldrig må være i tvivl, og at det skal dokumenteres, at man er i stand til som minimum at overholde minimumskriterierne. Deraf betegnelsen!!!!!!!
Nu har journalister og medier i Danmark i årevis fundet sig i politiske overgreb på vores kulturinstitutioner, og så pludselig begynder man at tage armslængden ekstremt alvorligt over for et nævn, der sidder meget tæt på den siddende minister, og hvis sekretariat arbejder for interessenter i udbuddet. Og hvor der er åbenlyse elementer, som ville kunne indklages for en uafhængig ankeinstans i ethvert andet udbud. Bare ikke lige i dette!
Sådan er der jo så meget……
PS: Lukningen af Radio 24syv var i sig selv et brud på armslængden. Det hele begyndte med kravet om 110 km afstand til hovedstaden – som om det skulle laves et lokalradioudbud! 😤

Jens Rohde henviser til en artikel i dagbladet Information: Ja, Radio24syv lukker, men bruddet med armslængdeprincippet er det mest sørgelige.

Opslaget opnår over 1.000 reaktioner, heraf 138 kommentarer. Næsetn alle kommentarer bakker op om Rohdes kamp for Radio24syv.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn, Socialdemokratiet, skriver:

Med til opgaven som kulturminister hører også håndteringen af DAB-udbuddet. Altså hele diskussionen om radio 24-7, DK4 og Radio Loud. Flere engagerede mennesker har rejst spørgsmål om sagen her på min facebook. Nogle har været sure. Nogle har sågar lagt tomater op på min side, fordi de synes, jeg er en skrivebordstomat – en sjovt og malende beskrivelse fra Den Korte Radioavis, som mange har lyttet passioneret til, mens de har skreget af grin.
Tak for alle opslagene.
Både de sjove og de knap så sjove. Jeg ville elske at svare hver af en af jer. Men det kan jeg desværre ikke nå. Og svaret ville også være det samme i langt de fleste tilfælde. Sagen er nemlig den, at både regler og love gør, at jeg skal være meget påpasselig med at udtale mig. Uanset hvor gerne jeg ville deltage i debatten og give mine meninger til kende, så gælder der altså et såkaldt armslængdeprincip. Det betyder, at vi politikere kan opstille nogle mål i et udbudsmateriale. Men vi kan ikke blande os i, hvem der vinder. Princippet er sundt og klogt, for hvordan ville det ikke ende, hvis vi politikere kunne sidde og herske over medierne på den måde. Det kan vi heldigvis ikke – og det skal vi heller ikke.
Det jeg som kulturminister kan sikre er, at processen er så korrekt som muligt, at kritikken bliver hørt og besvaret samt at eventuelle fejl bliver rettet. Derfor igangsatte jeg allerede for over en uge siden en slags operation “rene linjer”, hvor alle spørgsmål og kritikpunkter bliver besvaret systematisk og korrekt. Dels af Radio-tv-nævnet. Dels af kammeradvokaten, justitsministeriets kronjurister mm. Ingen spørgsmål, kritikpunkter eller anklager skal stå ubesvaret hen. Der skal være rene linjer! Betyder det så, at jeg undgår kritik, beskyldninger og flere skrivebordstomater herinde? Nej selvfølgelig ikke. Mange er sure, kede af det og oprevede. De har deres ytringsfrihed, og de må hjertens gerne skælde ud og lave sjove, drillende opslag herinde. Er der kritikpunkter jeg finder relevante at få besvaret fagligt, tager jeg dem med videre og får dem besvaret på rette sted. Mit udgangspunkt er ydmyghed, korrekt og systematisk besvarelse af spørgsmål samt håndtering af sagen. Imellemtiden siger jeg tak for de mange opfindsomme indslag, gimmicks og tomater.

Opslaget opnår godt 700 reaktioner, heraf hele 269 kommentarer. Nærmest samtlige kommentarer kræver Radio24syv tilbage, mange kalder det hyklerisk at Rasmus Prehn forklarer sin manglende lyst til at diskutere det konkrete udbud med armslængdeprincippet.

Henrik Dahl, Liberal Alliance, skriver:

Man skal kunne lidt boksehistorie for at få det fulde udbytte af denne klumme. Eller også skal man gøre sig den anstrengelse at læse op på den.
Men afgørelsen af den olympiske finale i weltervægt i 1988 anses af de fleste for at være en af de mest absurde afgørelser, der nogensinde er truffet. Hvor den bokser, der gennem tre runder fik øretæver af en langt bedre modstander, til sidst vandt med dommerstemmerne 3-2.
Og nu kommer så spidsfindigheden: En undersøgelse konkluderede senere, at der ikke var noget “foul play”. Systemet var bare konstrueret sådan, at dette kunne ske. Og derfor skete det naturligvis. Det, man skal forstå i forhold til DAB-udbuddet, er, at det ikke er konstrueret sådan, at den byder, der stiller med største troværdighed i sine planer, mest talent og bedst organisation, nødvendigvis vinder.
Det skyldes den PSEUDOSAGLIGHED, der er et gennemgående træk ved alle udbud.
At man analytisk piller den ting, der skal bydes på, fra hinanden og analyserer enkeltdelene. Uden nogensinde at tage stilling til, hvad der er den bedste syntese – og hvem der er bedst til at foretage den. Pseudosaglighed er det dagligt vilkår i alle brancher, hvor der skal indsendes bud. For eksempel blandt arkitekter.
Derfor kommer der i det lange løb mest ud af at diskutere pseudosaglighed. Ikke et konkret forløb, der næppe kan ændres alligevel.

Henrik Dahl henviser til en egen kommentar bragt i berlingske.dk: I bokseringen: Radio24syv vs. Radio Loud.

Opslaget opnår 106 reaktioner, heraf 22 kommentarer. De fleste kommentarer mener at udbudet var skruet sammen, så Radio24syv ikke kunne vinde. En del kommentarer mener, at afgørelsen om Loud var båret af korruption.

I et andet opslag skriver Henrik Dahl, Liberal Alliance

Det er godt, at statsrevisorerne nu får Rigsrevisionen ind i sagen Kulturministeriet kan ikke være tjent med alle de anklager om quasi-korruption, der hænger i luften.

Henrik Dahl henviser til en artikel i Jyllands-Posten: Alle seks statsrevisorer er enige: Går videre med sag om dab-udbud.

Opslaget opnår 152 reaktioner, heraf 22 kommentarer. De fleste kommentarer er glade for undersøgelsen og ser i øvrigt frem til den annoncerede retssag.

Jens Rohde, skriver igen:

For pokker hvor er det dejligt! Og vigtigt!
Nu kan vi endelig komme til bunds i det her, som handler om meget mere end en radiostation!

Jens Rohde henviser til en artikel i Fagbladet3F: Fond vil betale retssag for Radio24syv.

Opslaget opnår hele 987 reaktioner, heraf 97 kommentarer. Halvdelen af kommentarerne er begejstrede for at Rohde fortsætter kampen for Radio24syv, den anden halvdel er kritiske overfor den fortsatte politiske indblanding i sagen.

Sportslisten

Jens Rohde har en række opslag om den såkaldte sportsliste, som kan sikre gratis tv-adgang for alle til bestemte sportsbegivenheder:

Der findes et EU direktiv: TV uden grænser.
Med det i hånden kan vi i Folketinget lave en liste over særlige begivenheder, som SKAL tilbydes DR og TV 2.
Radikale Venstre ønsker sådan en liste. Her kan du give dine forslag til, hvilke begivenheder, du synes, listen bør indeholde. Vi vil overbringe alle seriøse forslag til kulturministeren.

Jens Rohde henviser til en artikel på dr.dk: Kanaler går i sort: YouSee og Discovery kan ikke lande aftale.

Opslaget opnår 389 reaktioner, heraf hele 175 kommentarer. Langt de fleste kommentarer er negative, synes at markedskræfterne og ikke politikerne skal bestemme. Der nævnes også en del mere fantasifulde forslag til listen, fx Flandern Rundt og alle West Ham og AGF’s kampe!

I et andet opslag skriver Jens Rohde:

Danskerne skal ikke tages som gidsler af distributører, tv-udbydere og sportens pengemænd. Radikale vil ha sporten tilbage til fællesskabet.
Sender i dag listen til kulturministeren og opfordrer ham til at indkalde til en høring med alle stakeholders for derefter at indkalde til forhandling blandt Folketingets partier om listen og udmøntning af Retsgrundlaget, som findes i EU direktivet “TV Uden Grænser”.

Jens Rohde henviser til en artikel på TV2: Radikale Venstre: Disse sportsbegivenheder skal kunne ses af de fleste danskere.

Opslaget opnår 238 reaktioner, heraf 65 kommentarer. Langt de fleste kommentarer er kritiske, ser ikke grund til at politikere skal blande sig i, hvilke sportsgrene som skal sendes i tv, mange synes heller ikke det er en offentlig opgave at sikre sport. Enkelte er glade for Jens Rohdes synspunkter. Undervejs opstår også en lille sidediskussion om at inkludere e-sport på listen, hvilket Jens Rohde besvarer med at anføre, at det ville han gerne, men det har EU-kommissionen modsat sig.

E-sport

Stén Knuth, Venstre, har en række opslag om e-sport:

Er esport svaret på alt? Nej. Men det rummer potentialer vi slet ikke har forstået endnu, både når det kommer til fællesskaber, uddannelse, inklusion og integration.

Mange er allerede i fuld gang. På skoler, efterskoler, i klubber både esportsklubber og fritidsklubber. Og se denne spændende artikel om forskning på, om esport kan være med at afkriminalisere. Vildt spændende.

Jeg taler med en del af mine kollegaer i folketinget, og alle ser faktisk mulighederne i området. I april i år kom den daværende minister med en esports strategi og ønske om, at nedsætte en arbejdsgruppe der skulle se på mulighederne. Har spurgt den nuværende ministeren, på det her. Svaret er lidt oversat, sid stille indtil regeringen og ministeren er klar……

Jeg synes vi i Danmark mangler en klar strategi for esport/gaming, en klar strategi bådet af et folketing og regering der vil noget med det her. Sætter sig i førersædet. Være ambitiøse. Vi er førende i verden, og den position ønsker jeg at vi skal fastholde, og det kræver en klar strategi og klar retning på det om fællesskaber, uddannelse, inklusion og integration.

Det kan vi ikke vente på, så jeg er i gang med at mase sammen med kollegaer der vil være med i arbejdet. Det her er simpelthen for vigtigt til at tiden bare går. Så nu må vi se hvem der kommer først.

Fra mig til jer, jeg indtil nu har mødt. Jeg synes I er vildt seje og er fuld af beundring over jeres arbejde med esport/gaming, og jeg har kun oplevet dedikerede personer der brænder for, at få sat det hele lidt mere i system, i en retning, samt nok så vigtigt, at få udnyttet esporten og alt det potentiale der findes heri, om det så,er inklusion, integration, uddannelse og beskæftigelse.

Vi kæmper videre. Har du lyst at fortælle mig hvad DU ser, så sig til, så drikker vi noget kaffe og tager en snak.

Opslaget henviser til en artikel på dr.dk: Danske forskere skal undersøge, om e-sport kan hjælpe retspsykiatriske patienter.

Opslaget opnår 17 reaktioner, heraf to enige kommentarer.

I et andet opslag skriver Stén Knuth:

Og når vi nu er ved esport, så er noget af udfordringen også at piger har svært ved at komme ind, og når de så er kommet ind, svært ved at blive accepteret.
Det har KRAS lavet et lille spot på.
Hannah er sej, og vil gerne bryde grænser og hun vil gerne være foregangskvinde, for de mange kvinder der kommer.
Fin lille video som giver håb, også for pigerne.

Stén Knuths opslag henviser til en video.

Opslaget opnår 12 reaktioner.

I yderligere et opslag summerer Stén Knuth sine synspunkter:

Esport! Gaming! Stærkt og nyt samarbejde på vej. Tillykke. Det er fuldstændigt rigtigt og godt set.
Det kalder på en national strategi, og det haster. Hvordan kan et folketing være med at understøtte udviklingen, sådan at Danmark og i de næste mange år er på forkant, og også her udnytter de potentialer der findes i det her.
De tanker jeg gør mig er:

1. Anerkend esport som en sport.

2. Skab et stærkt forbund – flere skal med i foreningerne.

3. Skab elite/talent udvikling via Team Danmark.

4. Styrk it/gaming-delen på lærer og pædagoguddannelserne.

5. Brug esport/gaming ind i folkeskolen til at styrke fællesskaber, inklusion, integration på tværs af køn, etnicitet, alder, herunder handicappede og børn med udfordringer.

Og så skal vi have en grundig drøftelse af hvordan vi sikrer unges “retssikkerhed” i spilverden.
Matchfixing og doping er også skyggesider vi skal have drøftet, og fundet svar på.
Så der er nok at tage fat på – jeg har smøget ærmerne op og er klar, til at kæmpe for sporten, uddannelserne, arbejdspladser, spillerne, sammenhængskraften og at flere skal med i fællesskaberne.

Stén Knuth henviser til en PRESSEINVITATION Idrætten og erhvervslivet spiller sammen i nyt tech-samarbejde.

Opslaget opnår 38 reaktioner.

Socialdemokratiets kulturpolitik

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn, Socialdemokratiet, skriver:

Midt i kampen for kvinders rettigheder her i Nairobi, har Berlingske bragt et indlæg, jeg har skrevet som kulturminister.
Vi har i den grad brug for kunsteliten, avantgarden og det sublime. Det udvider vores horisont som mennesker, det giver os empati og forståelse for hinanden, og det beriger og beruser os. I en sådan grad, at det burde være alle forundt. Det er det bare ikke. Desværre findes uligheden også i kulturen.
Danmarks Statistiks opgørelse over danskernes kulturvaner viser, at hver fjerde dansker ikke har brugt et af de klassiske kulturtilbud de seneste tre måneder. De har f.eks. hverken været på biblioteket, besøgt et museum eller været i biografen. Og det ser ud til, at særligt uddannelse og indkomst påvirker kulturforbruget.
For mig som kulturminister handler det bl.a. om at motivere til at flere rækker ud til dem, der ikke færdes hjemvant i kulturen. Det har jeg skrevet mere om i Berlingske.

Rasmus Prehn henviser til en egen kommentar bragt i Berlingske: Desværre findes uligheden også i kulturen.

Opslaget medfører 119 reaktioner, heraf 26 kommentarer. Kommentarerne går i ganske mange retninger. De hyppigst fremførte synspunkt handler om Radio24syv – og har altså intet med Prehns kommentar at gøre. En del efterlyser flere penge, en del mener, at det er en falsk modsætning at sætte elite op mod folket og enkelte, at kultur skal være brugerbetalt.

Zenia Stampe, Radikale Venstre, ser helt anderledes på den socialdemokratiske kulturpolitik:

SOCIALDEMOKRATIET FØRER BORGERLIG KULTURPOLITIK I FORKLÆDNING
Jeg var ved at tabe både næse og mund, da jeg læste fungerende kulturminister Rasmus Prehns (S) hånlige angreb mod dansk kulturliv. Desværre bekræftede indlægget mine bange anelser: Socialdemokratiet er ved at gennemføre et markant kursskifte på kulturområdet.
I mange år har vi radikale ellers stået skulder ved skulder med Socialdemokratiet i kulturpolitikken. Sammen har vi kritiseret de borgerliges nedskæringer og misbrug af kulturpolitikken til at spille befolkningsgrupper og landsdele ud mod hinanden. I fællesskab har vi insisteret på en kulturpolitik, der investerer i kunsten og kulturen, og som bygger bro i stedet for at grave grøfter mellem alle dele af vores nation og vores kulturliv.
Men efter valget rykkede Socialdemokratiets mangeårige kulturordfører, Mogens Jensen, over i Fødevareministeriet. Og der er noget, der tyder på, at han tog de seneste 20 års socialdemokratiske kulturpolitik med sig.
I stedet har vi nu en fungerende kulturminister, der har overtaget de borgerliges nedskæringspolitik og splittelsesretorik.
I et indlæg i Politiken forleden gør han det i hvert fald klart, at det ikke bliver ham, der stopper nedskæringerne på kulturen. Der er – ifølge ministeren – andre områder, der står foran i køen, og inden for selve kulturområdet er der også andre kampe, der er vigtigere end at stoppe nedskæringerne. Ministeren argumenterer for øget kultursolidaritet – et selvopfundet begreb, som handler om at få flere til at deltage i kulturlivet. Vel at mærke for færre penge.
Så nu er det en socialdemokrat, der kører i kulturens ministerbil. Men bilen kører i samme retning, som den gjorde i alle de år, hvor det var skiftende borgerlige ministre, der udstak kursen. Der er kun lidt retorisk fernis til forskel. I stedet for de borgerliges evindelige ‘mere kultur for pengene’ skal vi nu synge med på et socialdemokratiske omkvæd om mere deltagelse for pengene. Hvor den borgerlige version byggede på en fordom om, at kulturlivet var ineffektivt, så antyder den socialdemokratiske version, at vores kulturliv kun er optaget af at udvikle snæver kunst til de særligt indviede.
Det er klart, at det er en behagelig fordom at have, fordi den gør det muligt at give nedskæringerne et skin af ideologi. Men fordommen vidner om en bekymrende mangel på indsigt i det store arbejde, der foregår ude på landets kulturinstitutioner.
Se på Det Kongelige Teater, der under Kasper Holten har vedtaget en vækststrategi, der handler om at nå endnu flere mennesker i Danmark. Se på Nationalmuseet, hvor Rane Willerslev bl. a. har trukket Jim Lyngvild ind for at tiltrække nye publikumsgrupper. Se på Louisiana, der har indgået et samarbejde med Kunsten i Aalborg for at få deres unikke kunstsamling ud til endnu flere danskere. Se på Statens Museum for Kunst, der er ved at åbne en afdeling i Thy. Se på Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester, der turnerer rundt på de sjællandske folkeskoler, plejehjem og hospitaler.
Det er nogle af de store institutioner. Men den samme ambition og det samme hårde daglige arbejde er genkendeligt overalt i Danmark. Fra museer, biblioteker og egnsteatre i de små landkommuner over købstædernes kulturliv til hovedstaden: Det er det hårde daglige arbejde for at nå nye publikumsgrupper, der er fællesnævneren overalt i kulturlivet.
Men Christiansborg har ikke ligefrem gjort dette arbejde nemmere. Tværtimod. Nedskæringerne rammer direkte ned i den nyudvikling, der skal til for at nå nye målgrupper. Og italesættelsen af kulturlivet som en selvtilstrækkelig kulturelite er heller ikke ligefrem befordrende for det kulturelle missionsarbejde.
Dengang vi var i opposition, var vi enige om, at det skulle være anderledes, hvis vi en dag fik indflydelse. Nedskæringerne skulle stoppe, splittelsesretorikken skulle stoppe, kulturlivsbashingen skulle stoppe. Vi skulle investere i kunst og kultur – og vi skulle få det bedste ud til de fleste.
Vi ærgrer os over, at Socialdemokratiet ikke længere deler den vision med os. Så havde vi jo for længst taget hinanden i hånden og indledt rejsen mod nye kulturpolitiske horisonter. Nu sidder vi i stedet i Kulturministeriet og Finansministeriet og lægger arm om hvert eneste lille skridt fremad. Men lad mig understrege: Vores kulturpolitiske ambitioner er ikke blevet mindre af, at Socialdemokratiet har slækket på sine. Tværtimod.
Danmark har fået et nyt politisk flertal. Nu skal vi også have en ny kulturpolitik. Nye tider i Danmark betyder også nye tider for dansk kulturliv.

Opslaget henviser til et debatindlæg af Zenia Stampe, bragt i dagbladet Politiken: Nok kører en socialdemokrat i kulturens ministerbil, men bilen kører i samme retning som de borgerliges ministerbiler.

Zenia Stampes opslag opnår 341 reaktioner, heraf 45 kommentarer. Kommentarerne deler sig, de fleste er begejstrede over Zenia Stampes opråb. En del er kritiske overfor de radikales behov for at bruge penge.

Nedskæringer eller ej

Zenia Stampe skriver i et andet opslag:

Det er dejligt, at Venstre nu vil være med til at stoppe nedskæringerne på kulturen og hjælpe med at presse Socialdemokratiet. Men det er godt nok en syret situation. For før valget var det jo Venstre, der ville fortsætte nedskæringerne, og Socialdemokratiet, der ville stoppe dem. Hvordan hænger det overhovedet sammen? Tja, bedre end man måske skulle tro. For i virkeligheden er det såre simpelt. Begge partier har det helt fint med at bruge kulturens penge, så længe det går til at finansiere deres egne mærkesager.

Så da Venstre sad ved magten, brugte de kulturens penge til at finansiere Venstres mærkesager, hvilket Socialdemokratiet selvfølgelig kritiserede. Men da Socialdemokratiet så kom til magten, var de klar til bruge kulturens penge til at finansiere socialdemokratiske mærkesager, hvilke Venstre selvfølgelig nu kritiserer.

Derfor har jeg brug for at sige en ting meget direkte til både Venstre og Socialdemokratiet. Det er simpelthen ikke troværdigt, at I kun kæmper for kulturen, når I er i opposition, og straks stikker fingrene i kagedåsen, når I kommer til magten. Kultur er det, der binder os sammen som nation, og som forbinder os med vores forfædre og efterkommere. Det kræver vedholdenhed og ægte engagement – også når man rent faktisk har magt og dermed mulighed for at gøre noget.

Opslaget henviser til en artikel i Berlingske: Københavnske kulturinstitutioner får hug i 2020: Venstre og støttepartier presser regeringen.

Opslaget opnår 289 reaktioner, heraf 22 kommentarer. Også her deler kommentarerne sig. Nogle skriver “Hørt!”, andre, at “kulturstøtte er penge der tages fra vigtig kernevelfærd”.

Birgitte Bergman, Konservative, skriver:

VI SKAL IKKE SPÆNDE BEN FOR VORES KULTURBÆRENDE INSTITUTIONER

Regeringen lægger op til besparelser på kulturen. Bl.a. flirter regeringen med tanken om kun at lave etårigt budget for Det Kongelige Teater. Det vil betyde, at teatret får ualmindeligt svært ved at planlægge store forestillinger ud i fremtiden – for hvordan skal man planlægge, når man ikke ved, hvor mange penge man har at arbejde med?

Vi ønsker naturligvis, at store kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater skal kunne lave store, flotte forestillinger i fremtiden også. Både i København og i resten af Danmark. Det Konservative Folkeparti vil lave en lang aftale nu og sørge for at fastholde den bevilling, teatret har i dag. For så ved teaterledelsen, hvad den har at arbejde med i fremtiden.

Så drop besparelserne på kulturområdet.

Birgitte Bergman henviser til en debat, Cordua & Steno i Berlingske. Opslaget opnår 38 reaktioner. De to kommentarer er positive.

I et andet opslag skriver Birgitte Bergman:

Den Socialdemokratiske Kulturminister hiver tæppet væk under Det Kongelige teater.
Det er helt grotesk, at Kulturminister Rasmus Prehn kun vil lave en et årig aftale for Det Kongelige Teater.
Vi skal værne om vores kulturbærende institioner. Et teater i denne størrelse og kaliber, har brug for budgetter, som er over en flerårig periode.
Vidste du, at Det Kongelige Teater kan opleves flere steder på landets scener, haver og lokalt?

Birgitte Bergman henviser til en artikel i Kulturmonitor.dk: Uvished om rammeaftale for Det Kongelige Teater vækker harme: Kulturministerens begrundelser “tager ikke branchen alvorligt”.

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf fire reaktioner som er enige med Bergman.

Zenia Stampe skriver om Copenhagen Phil:

Hvis der er en ting, som virkelig irriterer mig ved politik, så er det, når politikere hellere vil holde fast i deres egne fortællinger end at se på virkeligheden.
Nedskæringerne på Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester er et eksempel på det. Dansk Folkeparti gik efter Copenhagen Phil, fordi de hed noget med København. Så skidt pyt med, at Copenhagen Phil er HELE Sjællands symfoniorkester og at halvdelen af aktiviteterne foregår uden for København.
Nu bestemmer Dansk Folkeparti heldigvis ikke længere. I stedet har vi nu en fungerende kulturminister, der har opfundet begrebet kultursolidaritet. Altså at bringe kulturen ud til flere.
Det er en god vision. Og hvis der er en kulturinstitution, der i den grad lever op til det formål, så er det Copenhagen Phil. Ikke bare ved at spille uden for de store koncertsale, men også ved at nytænke, hvad den klassiske musik kan. Prøv bare at læse dette uddrag af Thomas Hovaldt fantastiske kronik, som jeg også har de forskellige tal fra:
“Helt for nyligt har jeg oplevet, hvordan folkeskole-og gymnasieelever fik grusomhederne fra Leningrads belejring helt ind under huden via Sjostakovitjs 7. Symfoni med Thure Lindhardt i rollen som fortæller og udsultet dirigent. Det var en meget stærk oplevelse at se 500 store teenagere sidde helt måbende, rystet, og lytte i flere timer.”
Og det her er bare ét eksempel. Ud af orkestrets 343 aktiviteter i 2018 var 225 for børn og unge.
Alligevel vil regeringen og kulturministeren fortsætte de voldsomme besparelser på Copenhagen Phil. At Copenhagen Phil nærmest er illustrationen på deres kulturpolitik – skidt pyt, det taler vi ikke om.
Men det gør vi. For Copenhagen Phil er i sandhed et fantastisk og unikt orkester. Det bringer den klassiske musik ud, hvor den endnu ikke har været. Til nye mennesker. I nye sammenhænge. Det er berigende – både for kunsten og menneskene.
Vi kæmper derfor med næb og klør for, at Copenhagen Phil får lov til at overleve, så orkestret kan fortsætte med at bringe kunsten og os mennesker nye steder hen.

Opslaget henviser til en kronik i dagbladet Politiken: Red Copenhagen Phil – mens tid er.

Opslaget opnår 530 reaktioner, heraf hele 99 kommentarer. Det sker sjældent for Zenia Stampe, men denne gang er der lutter enighed i hendes opslag (bortset fra en enkelt som mener at radikale altid udelukkende tænker på Hovedstaden), men altså ingen “zeniafobiske” kommentarer.

Plads til alle

Charlotte Broman Mølbæk, SF, skriver:

Supergodt initiativ som forhåbentlig kan sprede sig både til resten af landet og indenfor forskellige sportsgrene.
Som handicapordfører og kulturordfører vil jeg arbejde for at netop alle børn, uanset hvilke forudsætninger de fødes med, har et aktivt og meningsfuldt liv. Og der er altså en del at gøre endnu …
Det kræver nogle gange særlige tilbud og rammer, fordi alle ikke bare kan passe ind i de almindelige fritidstilbud. Men det kan lade sig gøre med dygtige ildsjæle og de rette rammer.
Rammerne skal vi politikere skabe. Og det gør vi ved netop at vælge at prioritere penge til den slags initiativer.
Jeg håber, at vi nu har et flertal, der vil være med til det

Charlotte Broman Mølbæk henviser til en artikel i Jyllands-Posten: Nyt initiativ giver børn med specielle behov en plads på fodboldholdet.

Opslaget opnår 21 reaktioner.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn skriver;

Lad os bryde tabuerne. Nej til homofobi også i idrættens verden. Med en ny undersøgelse kortlægger vi problemerne, så det bliver lettere at sikre LGBTI personers rettigheder og trivsel også i sportens verden!
Her til morgen besøger jeg ishockeymålmand Jon Lee Olsen, der er sprunget ud som homoseksuel, for at tale med ham om problemerne og tabuerne!
Ja til ligeret – nej til chikane.

Rasmus Prehn henviser til en artikel i BT: Undersøgelse skal kortlægge LGBTI-personers trivsel i idræt.

Opslaget opnår 157 reaktioner, heraf 12 kommentarer. Halvdelen af kommentarerne er glade for Prehns initiativ, den anden halvdel mener der laves for mange undersøgelser, der er for meget fokus på mindretal, det flytter fokus fra vigtigere sager eller blot at man gerne vil høre om andet end LGBT-forhold.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på de nye ordføreres opslag fra 1. til 30. november 2019.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.