Aktuelt · Clip · Teater og dans
Teater – sammen med andre
Kun otte procent af publikum går alene ind og ser scenekunst. Alle andre går sammen med venner, familie og andre. Det viser rapporten Perspektiver på Publikum, som er en omfattende publikumsanalyse foretaget af publikumsudviklingsprojektet Applaus, som er støttet af Kulturministeriet.
21% svarer, at de ville gå mere i teatret, hvis de havde nogen at gå i teatret med. 16 % svarer, at de mangler nogen i deres omgangskreds til at tage initiativ til en teatertur.
At danne nye trygge fællesskaber, synes at være en vej til at få flere til at gå i teater eller anden scenekunst.
Analysen bygger på en kvantitativ undersøgelse med 5.571 personer.