Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Ansvar for kulturen

        januar 9, 2023

      • Velkommen til SVM

        januar 9, 2023

    Aktuelt · Medier og internet · Politik

    Facebook i januar: mest om mediepolitik

    • februar 3, 2020
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Skal en DR-journalist fyres? Skal Facebook undlade at censurere? Hvad bliver rammerne for de kommende medieforhandlinger? Tag med en tur i januars Facebook-debat.

    Det opslag, som havde størst gennemslagskraft i januars Facebookdebat, var fra Pernille Vermund, Nye Borgerlige:

    DANMARKS RADIO SKAL HAVE SMADRET OSTEKLOKKEN

    Forleden gav DR’s program Deadline den perfekte opvisning i, hvordan det går, når de kulturradikale agerer både anklager, jury og dommer over de rigtige meninger.

    Den engelske aktivist og islamkritiker Tommy Robinson fik en skandaløs dårlig behandling af DR’s journalist Steen Nørskov.

    I DR’s osteklokke af kulturradikale og venstreorienterede forudfattede ’rigtige’ meninger, var Tommy Robinson fra begyndelsen sat i bås som en ond skurk, man hverken skylder hensyn, objektivitet eller lødige opklarende spørgsmål.

    Fisk kan ikke se det vand, de svømmer i, siger man. Og præcis sådan er det med Danmarks Radio. Der er skabt en blindhedens kultur i DR. Blindhed for at verden ikke er, som den de kulturradikale og de venstreorienterede hver dag bekræfter hinanden i.

    Den osteklokke skal smadres.

    Tommy Robinson skal selvfølgelig mødes med kritiske spørgsmål. Det er pressens opgave at være kritisk. Men han skal ikke mødes med en forudindtagethed, hvor han i udgangspunktet beskrives som en skidt karl.

    Det er på tide at tage et opgør med DR. Det har været et problem i årtier, at DR forvrænger virkeligheden for danskerne. Og det bliver ikke bedre. Det kan ikke repareres.

    Løsningen er at fjerne DR fra Finansloven og kræve, at DR klarer sig på markedsvilkår. Der skal slet ikke være statsejede medier i et moderne samfund. Det er et misfoster, som skaber en masse problemer.

    (forkortet af red.)

    Opslaget opnår over 4.000 reaktioner, heraf 513 kommentarer. Samtlige kommentarer er helt enige med Vermund.

    Lars Boje Mathiesen, også fra Nye Borgerlige , skriver også om DR:

    Der er nu igen debat om DR. Og vi ser igen politikere, der brokker sig over linjen DR ligger. Det talte jeg faktisk om allerede tilbage i 2018.
    Det er nemlig Venstre, Kons, LA og DF, som har dummet sig gevaldigt. De burde have taget opgøret og privatiseret DR, istedet valgte de at indføre reel stats-TV.

    Opslaget opnår 282 reaktioner. Blandt de 15 kommentarer er næsten alle helt enige med Lars Boje Mathiesen. En enkelt spørger dog: “Vil i gerne bevare den danske kultur eller ønsker at udvande den danske kultur med indvandring udefra? Hvis det er at bevare den danske kultur, så bliver vi nød til at have stærke institutioner til at løfte opgaven, stærke institutioner som DR og radio 24/7”

    Jesper Petersen, Socialdemokratiet, blander sig også i debatten efter Deadline-interviewet:

    En politiker, der kræver en bestemt journalist fyret, fordi man er utilfreds med et TV-indslag? Og vil misbruge Dansk Folkepartis plads i DR-bestyrelsen til at jagte vedkommende?

    Den går altså ikke i et demokrati. Søren Espersen opfører sig… ja, hvad skal vi kalde det? “Udansk” kunne være et bud.

    Opslaget henviser til en artikel i Berlingske: Søren Espersen vil af med »Deadline«-vært efter Tommy Robinson-interview: »Han skal væk fra den stilling«.

    Opslaget opnår 157 reaktioner, heraf 33 kommentarer. Samtlige kommentarer er enige med Jepser Petersen. En enkelt skriver dog “Fej for egen dør, I deltog selv i drabet på 24syv”. Dette besvarer Jesper Petersen ved at beskrive processen omkring Radio24syv og afvise alle konspirationsteorier.

    Også kulturminister Joy Mogensen, Socialdemokratiet, tager afstand fra angrebet på Deadline-værten:

    VI ER NØDT TIL AT STOPPE HETZEN MOD DR’S JOURNALISTER

    Politikere skal ikke jagte enkelte journalister for at lave interviews, de ikke kan lide.

    Søren Espersen fra DF vil gerne have Deadline-værten Steen Nørskov fjernet pga. af et indslag, som Espersen ikke bryder sig om.

    Selvfølgelig skal der være plads til, at vi som politikere har kritiske holdninger – også til DRs nyheder.

    Men vi er nødt til at holde vores mediekritik overordnet og principiel.

    Magthavere skal ikke forlange enkelte medarbejdere fyret for at gøre deres job, og Espersen går langt over stregen her.

    Jeg synes, at vi – politikere – kan forlange ordentlighed og grundighed af de medier, der dækker vores arbejde. Særligt af de medier vi støtter eller ejer. Vores del af den aftale er, at vi respekterer både armslængden og den redaktionelle frihed.

    DR skal selvfølgelig have frihed til at kritisere magthavere og beslutningstagere på alle niveauer. Uanset politisk tilhørsforhold. DR skal være garant for fair og grundig journalistik – og der skal selvfølgelig også være plads til intern selvkritik, når historierne rammer skævt.

    Faktisk synes jeg, vi skal være stolte over, at vi i Danmark har så mange kvalitetsbevidste nyhedsleverandører – både public service medier (DR og TV2) og de mange dygtige private nyhedsleverandører. Også lokalt og regionalt.

    Men mon ikke det er nemmere at lave kritisk og grundig journalistik på DR, hvis vi fra Christiansborg undlader at blande os i de redaktionelle prioriteringer og kræve enkelte medarbejdere fjernet?

    Jeg synes DF skal stoppe klapjagten på navngivne journalister, og lad os tage en snak om, hvordan vi styrker dansk public service i stedet.

    Dét er regeringens ambition, når vi i 2020 skal forhandle en ny medieaftale.

    Opslaget opnår 2.300 reaktioner, heraf 265 kommentarer. Næsten alle kommentarer er enige med ministeren og stærkt tilfredse med forsvaret for armslængden. Enkelte mener, at DR er en ræverød virksomhed.

    Facebook-censur

    Diskussionen om den engelske højreradikale aktivist afspejler sig ikke blot i DR’s håndtering, men også i Facebooks.

    Pernille Vermund skriver:

    VORES YTRINGSFRIHED SKAL IKKE INDSNÆVRES – DEN SKAL UDVIDES!

    Facebooks seneste beslutning om at lade politikerne komme til orde, men censurere befolkningen og de danske medier, er et ekstremt brud på vores måde at tænke frihedsrettigheder på.

    At give særlige vilkår til magthavere, men lukke munden på medierne og de mennesker, som magthavernes beslutninger rammer, skævvrider magten.

    Derfor vil Nye Borgerlige have statsministeren i samråd.

    Vi vil blandt andet bede Mette Frederiksen redegøre for regeringens holdning til Facebooks begrænsninger af ytringsfriheden for borgere og den fri presse.

    Facebook er en privat platform. Og derfor bestemmer Facebook i dag selv, hvilke retningslinjer der skal gælde for debatten herinde.

    Men da Facebook har monopollignende karakter og benyttes af både politikere, borgere og medier som platform for den politiske debat i vores samfund, så kan retningslinjerne have meget stor indflydelse på samfundsdebatten i Danmark – og dermed potentielt på det danske samfunds udvikling.

    Vi kan fra Christiansborg ikke nedbryde Facebooks monopollignende stilling, men vi bliver nødt til i lovgivningen at sikre politiske synspunkter mod forskelsbehandling, når platformen nærmest har monopol.

    Det er et nødvendigt indgreb over for en privat virksomhed i et samfund, hvor ytringsfriheden vejer tungest.

    Opslaget henviser til en artikel i Berlingske: Nye Borgerlige vil hive statsministeren i samråd efter Facebook-beslutning: »Ytringsfriheden vejer tungest«.

    Opslaget opnår godt 1.600 reaktioner, heraf 99 kommentarer. Samtlige kommentarer på nær én enkelt er helt enige med Pernille Vermund. Den ene mener, at det ikke har noget med censur at gøre at nægte at lægge platform til hate speech. Det fører til yderligere kommentarer, som forsvarer den engelske højreradikale aktivist.

    Nye borgerliges ordfører på sagen er Lars Boje Mathiesen, som også har et par opslag:

    I november havde jeg regeringen i samråd om facebook. De forsøgte at vige udenom, og sparke sagen til hjørne. Men så kender man mig rigtig dårligt, hvis man tror man kan slippe af med mig med sådan en manøvre. Det kan man ikke, og jeg bliver ved indtil I derude har fået et ordenligt svar fra regeringen, og magthaverne vågner op!

    Opslaget opnår 426 reaktioner, heraf 39 kommentarer. Alle kommentarer er enige, enkelte opfordrer til at skifte til andre sociale fællesskaber.

    I et efterfølgende opslag skriver Boje Mathiesen:

    Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling overhørig, og det kan blive farligt.

    Opslaget henviser til en egen blog-artikel i Jyllands-Posten: Facebook blokeringer kan føre til mere statskontrol.

    Opslaget opnår 500 reaktioner. Alle 64 kommentarer er enige med Lars Boje Mathiesen.

    Kommende medieaftale

    I et par opslag beskæftiger ministeren sig med ønskerne til en ny medieaftale:

    Et nyt medieforlig skal styrke det danske demokrati💫

    Vores medievirkelighed har ændret sig markant på meget få år. Tænk bare 10 år tilbage. Der havde du sikkert aldrig hørt om Netflix eller HBO. Podcast var stadig et nichefænomen. Og dine nyheder fik du ved at læse avis eller se nyheder i tv og ikke her på Facebook.

    Enhver offentlig mediestøtte er demokratistøtte. En ny medieaftale skal derfor styrke den kultur og det demokrati, de danske medier er bærere af. Det er dette fælles virkelighedsbillede, der identificerer og samler os som danskere på tværs af vores forskelle. Men hvordan gør vi bedst det i en medieverden i så markant forandring med flere stærke internationale aktører?

    Mange gode kræfter arbejder allerede på at finde løsningen, og jeg begynder nu regeringens dialog og samarbejde for at finde de løsninger, der kan sikre dansk public service i fremtiden.

    Det er vigtigt at lave et gennemtænkt forlig, der tager højde for hele det økosystem, som danske medievirkelighed er.

    Derfor er tid til inddragelse og eftertanke centralt for det arbejde mod en ny medieaftale, jeg nu sætter i gang.

    Hvis vi skal styrke danske kvalitetsindhold, ser regeringen tre centrale udfordringer, som en ny medieaftale skal løse:

    1) Danskerne forlader de traditionelle medier til fordel for nye platforme, hvilket presser public service og publicistiske medier
    2) Danske børn skal også have en tryg barndom foran skærmen
    3) Og de lokale og regionale medier er essentielle for lokaldemokratiet, men økonomisk udfordrede

    Det bliver regeringens vigtigste fokusområder, når der skal tages hul på forhandlingerne om en ny medieaftale her i løbet ‪af 2020‬.

    Opslaget henviser til en kronik i Jyllands-Posten: Medieforliget skal sikre danske medier hjemmebanefordel i en digital verden.

    Ministerens opslag opnår 145 reaktioner, heraf 16 kommentarer. Enkelte forholder sig til ministerens budskab, fx en enkelt som ønsker at redefinere public service i retning af det mere seriøse og væk fra det mest underholdende. De fleste kommentarer handler dog om at få DR-K og Radio24syv tilbage.

    I et andet opslag skriver ministeren:

    For hvad kan være vigtigere end at vi læser, hører og ser de samme medier?

    Det er afgørende for vores demokratis evne til at fungere. Demokratiet fungere nemlig kun, når vi forstår vores fælles virkelighed og dermed kan tale sammen på tværs af vores forskelligheder.

    Det kommer denne side til at have meget mere om den kommende tid.

    Mit fokus bliver på vegne af regeringen:

    – At danskerne fortsat tilvælger danske medier. Derfor skal dansk public service være bedst på nettet.
    – At de voksne trygt skal kunne lade sit barn være foran en skærm. Derfor skal de begrænsninger mod fx reklamer eller upassende voldeligt eller seksuelt indhold også på en eller anden måde indføres på nettet.
    – At lokal og regionale medier er forudsætningen for et velfungerende lokalt demokrati. Derfor skal de overleve tech-giganternes indhug i annoncekronerne.

    Opslaget henviser til et indslag i Deadline på DR2.

    Opslaget opnår 295 reaktioner, heraf 30 kommentarer. To tredjedele af kommentarerne er enige med ministeren. En tredjedel vil have Radio24syv tilbage.

    Er kulturpolitikken død?

    Birgitte Bergman fra Konservative skriver:

    ER KULTUR POLITIKKEN DØD?
    Jeg var i Deadline i går sammen med Zenia Stampe og tale om kulturpolitik.
    Ingen tvivl om at kulturpolitikken fylder alt for lidt i øjeblikket. Ansvaret for, at kulturpolitikken er forsvundet fra den politiske dagsorden ligger både til højre og til venstre, og bl.a. den nuværende regering ønskede jo ikke at stoppe kulturbesparelserne og har stadig en helt usynlig kulturpolitik.
    Vi har et fælles ansvar for at genstarte den kulturpolitiske samtale, og som konservative byder vi meget gerne ind. For kultur er afgørende for, at vi har et land, der hænger sammen og har noget at være fælles om. Vi ønsker en aktiv kulturpolitik, hvor vi tager stilling til hvad der er kvalitet og styrker de grundlæggende institutioner, der bærer dansk kulturpolitik. Danskerne elsker kultur og tallene viser, at vi er det mest kulturforbrugende folk i EU.

    Birgitte Bergman henviser til Deadline.

    Opslaget opnår 45 reaktioner. To kommentarer er enige med Birgitte Bergman. En kommentar henviser til, at Konservative var med til at lukke Radio24syv og i sin tid også DR Underholdningsorkestret.

    Zenia Stampe, Radikale, var med i samme program og skrev:

    Jeg har været i Deadline for at tale om kultur. Det var en fornøjelse at sidde overfor Birgitte Bergman fra De Konservative. Vi er helt enige om, at vi nu lægger tyve års splittende kulturpolitik under DF’s taktstok bag os. Nu er det tid til at se fremad og samle kræfterne om at skabe en visionær og begejstrende kulturpolitik for HELE Danmark.

    Opslaget opnår 578 reaktioner, heraf 44 kommentarer. Kommentarerne er ganske blandede. En del er enige med Stampes udsagn. En del fokuserer på ønsket om at få Radio24syv tilbage. Nogle kommenterer på helt andre emner.

    I et andet opslag skriver Birgitte Bergman:

    Hvis vi ikke tør kæmpe for det elitære, får vi en middelmådig kulturpolitik !

    Jeg er meget enig. Pengene bør først og fremmest følge den kunst og de kunstnere, der gør en forskel. Jeg står gerne på mål for at kæmpe for det elitære med det formål, at vi ikke får middelmådig kulturpolitik.

    Opslaget henviser til en leder i dagbladet Information: Hvis vi ikke tør kæmpe for det elitære, får vi en middelmådig kulturpolitik.

    Opslaget opnår 22 reaktioner.

    Angreb på de borgerlige

    Zenia Stampe har et indlæg, hvor hun angriber den borgerlige kulturpolitik:

    DE BORGERLIGE SOLGTE KULTURPOLITIKKEN TIL HØJREFLØJEN

    Det var noget af en stinkbombe, som Brian Mikkelsen før nytår fik kastet over skulderen og ind på Christiansborg, efter at han forlod sit politiske liv. I et langt interview fik han erklæret hele det kulturpolitiske felt for dødt og nedbrændt område.

    Til en vis grad har han ret. Men han glemmer det vigtigste: Det var ham selv og hans egen regering, der ofrede kulturpolitikken på magtens alter.

    Det startede allerede, da Brian Mikkelsen var kulturminister. Hver finanslov indeholdt symbolske betalinger til Dansk Folkeparti – Skoleskibet Danmark, Bent Jensens koldskrigsforskning osv. I starten trak vi på skuldrene. De små lunser til Dansk Folkeparti var til at leve med, så længe kulturområdet blev bredt prioriteret.

    Men som årene gik, voksede de symbolske gaver til egentlige symbolpolitiske krigserklæringer. Det var ikke længere nok for Dansk Folkeparti at bringe glæde i udvalgte dele af dansk kulturliv. Nu blev det vigtigt at tage noget fra nogen – at nedbryde, ødelægge og udskamme de dele af kulturlivet, som stod på den »forkerte« side i den stadigt mere omsiggribende og altopædende værdikamp. På kulturområdet kunne man nemt og enkelt iscenesætte kampen mod eliten. Mod byerne. Mod de fremmede. Mod det internationale. Mod det smalle. Mod det moderne.

    Kulturpolitikken blev en krigszone og et redskab til at splitte Danmark frem for at samle os.

    Da omprioriteringsbidraget blev indført i 2016, blev der endda sat motor på splittelsen. Med de årlige nedskæringer blev forskellen mellem at stå på den ene eller den anden side af Dansk Folkepartis mange grænsedragninger endnu vigtigere. Nu handlede det om overlevelse.

    Undervejs kom Liberal Alliance til. Først førte det til sammenstød mellem Liberal Alliances markedsliberalisme og Dansk Folkepartis nationalkonservatisme. Men da de to poler fandt hinanden, skete det med så voldsom ødelæggende kraft, at ikke bare oppositionen, men også resten af den borgerlige blok blev efterladt målløse og handlingslammede.

    Der var attentatet på Danmarks Radio. På Radio24syv. På Copenhagen Phil. De Konservative var imod det hele. Men på det tidspunkt stod det klart, at de ikke længere havde noget at sige i kulturpolitikken. De Konservative havde fået Justitsministeriet, og det var derfra, konservativ politik måtte udfoldes. Kulturområdet var derimod definitivt afhændet.

    Men nu er det andre tider. Vi har fået en ny regering og et nyt flertal. Og lige så vigtigt: DF og Liberal Alliance har sluppet grebet om den blå kulturpolitik. Det er ikke meget, vi har hørt fra dem på kulturområdet siden valget. Til gengæld er både Venstre og Konservative ved at genopdyrke området. Det giver håb om, at vi på den nedbrændte slagmark for værdipolitiske symbolmeldinger kan bygge noget nyt. Og at vi kan bygge det sammen. For vi skal selvfølgelig ikke bare erstatte én blokpolitik med en anden. Vi skal skabe en kulturpolitik, der samler Danmark.

    (forkortet af red.)

    Opslaget opnår 523 reaktioner, heraf 58 kommentarer. Stort set samtlige kommentarer er enige i Zenia Stampes indlæg. Enkelte nævner konkrete sager, DR-K, DR Underholdningsorkestret og Radio24syv, som De Radikale er medansvarlige for.

    Kulturminister Joy Mogensen går også til angreb:

    »Jeg synes, at Danmark er bygget på, at vi netop forstår hinanden på tværs af landmænd og byboer. Hele den måde vores samfund er bygget op på, går ud på, at vi respekterer hinandens forskelligheder og interesserer os for hinanden.«

    Jeg kan sagtens være enig med DF i, at vi politikere skal måle Statens Kunstfond på hvorvidt den kunst, de støtter også når ud til befolkningen bredt.

    Men evnen til at lave kunst, der inddrager, engagerer og inspirerer, er først og fremmest et håndværk.
    Og kunstnere er de håndværkere, som har øvet sig så mest.
    Så når Statens Kunstfond skal sammensætte udvalg, som skal vurdere kunst, så skal vi have de bedste håndværkere på banen.

    Alt andet ville være at tale ned om folk.
    For alle fortjener de største oplevelser, og det kræver de bedste håndværkere at sikre, at kunsten bliver ved med at give os alle sammen det.

    Jeg siger ikke, at Statens Kunstfond er perfekt, men de har gang i en rigtig udvikling ved fx ikke længere kun at vurdere de ansøgninger, der kommer ind, men også at række ud til de dele af landet, hvor der ikke kommer ansøgninger fra og udvikle kunstprojekter i dialog med lokalsamfundene der.

    Det er i min verden en god måde at kombinere det folkelige med respekten for kunstnernes viden og erfaring.

    Så nejtak til DF’s grundlæggende fejlforståelse af vi kun kan være noget for dem, vi ligner.
    Menneskets mest fantastiske evne er empatien, dvs evnen til at sætte sig i en andens sted.
    I Danmark har vi opbygget et helt samfund på den vilje og evne.
    Og det at række ud til forskellige mennesker er selve kulturens kerne, så derfor – i al beskedenhed – dette indspil.

    Opslaget henviser til en artikel i Berlingske: Kulturministeren langer ud efter DF-profil: »Måske hun har været lidt for længe på Christiansborg«.

    Opslaget opnår 267 reaktioner, heraf 19 kommentarer. Kommentarerne er enige med ministeren. En enkelt frabeder sig dog, at ministeren bruger ordet “danskerne” og opfordrer til i stedet at skrive befolkningen, indbyggerne eller borgerne. Til dette replicerer Joy Mogensen: “God pointe – det retter jeg”.

    E-sport

    Stén Knuth, Venstre, skriver:

    Vi skal have esporten og gamere ud af værelset og ind i nogle sunde foreninger. Retssikkerheden for gamere skal styrkes. Esport og gaming skal være lig med fællesskab. Esport skal anerkendes.

    Det sidste halve år har jeg brugt tid på at få indblik i esport/gaming verden. Jeg har skrevet om det et par gange. Jeg synes det er en vild fascinerende verden, med muligheder som vi som land og mennesker kan have svært ved at forstå omfanget af.

    Danmark er førende. 5-600.000 spiller hver dag, alt for mange uden ordentlig retssikkerhed og for lille tilknytning til foreningsverden. Vi har TECH og andre teknologivirksomheder der skriger på kvalificeret arbejdskraft. Der er enorme muligheder men også udfordringer. Noget skal marked håndtere, og noget skal politiks håndteres.

    I Venstre er vi ved at være klar til at lægge beslutningsforslag frem i folketinget. Det tager udgangspunkt i strategi og kommissorium den tidligere regering lavede, men går også videre for:

    – flere unge skal med i foreningerne
    – esporten skal anerkendes
    – talentudvikling skal understøttes
    – doping og matchfixing skal drøftes
    – øget fokus i lærer og pæd.uddannelserne skal drøftes
    – innovation, iværksætteri, udvikling af TECH virksomheder skal understøttes
    – retssikkerheden for spillere skal styrkes

    Og det sidste omkring retssikkerhed, har Politiken i dag denne artikel omkring, som fint beskriver hvor vi står i Venstre på det her. Vi håber på at folketinget bakker op om forslaget, og at vi kommer i gang

    Opslaget opnår 36 reaktioner.

    Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på de nye ordføreres opslag fra 1. til 31. januar 2020.

    For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.

    • Tilbage Teater – sammen med andre
    • Næste Biblioteksbudgetter 2020

      Læs også:

    • 512 spørgsmål til kulturministeren november 7, 2022
    • 3 års spørgsmål november 7, 2022
    • Facebook i valgkampen november 7, 2022
    • Kulturordførere genvalgt november 7, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Brasilien får igen et kulturministerium
      • Arkitekter samles i København
      • Bastebro
      • Store teatre klarer sig bedst
      • Kulturøkonomi for interesserede
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Facebook i januar: mest om mediepolitik
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.