Hvad gør fondene?

Der er en naturlig opmærksomhed om statens hjælp til trængende kulturinstitutioner. Hvilken rolle kan fondene spille for at sikre kulturen efter corona?

En væsentlig del af dansk kulturliv finansieres gennem fondsstøtte (se Søndag Aften arkiv).

Når fonde giver tilsagn om støtte til et givent projekt, sker det under bestemte forudsætninger. Det vigtigste er naturligvis, at projektet gennemføres som beskrevet (fx at en udstilling faktisk har de medvirkende, som er angivet i ansøgningen) og at det lykkes at sikre finansieringen også gennem andre kilder.

Det normale forløb vil være, at kulturinstitutionen på et tidspunkt kan konstatere, at fundraising er lykkedes. Så skal der justeres og planlægges mere præcist.

Tiden tæller

Blandt de øvrige konditioner for fondsstøtten er, at projektet skal gennemføres indenfor en given tidsramme. Dette har især en regnskabsmæssig begrundelse fra fondenes side. Det er ikke vigtigt, om det enkelte projekt gennemføres inden en given dato. Men den enkelte fond kan ikke have for mange løse hængepartier, hvor man ikke ved om pengene kommer til udbetaling eller ej.

Det er også i kulturlivets interesse, for meningen med fondspengene er, at de skal arbejde. Ubenyttede fondsmidler eller fondsmidler, der skal betales tilbage, bliver nemt til passiv og ikke aktiv kulturstøtte.

Typisk vil fonde svare positivt, hvis en kulturinstitution sender en ansøgning om forlængelse af den givne frist. Man sætter blot en ny frist og ofte kan den også forlænges.

Aflysninger giver praktiske problemer

Foråret 2020 er blevet helt særligt for dansk kulturliv og dermed også for de mange kulturinstitutioner som i en eller anden grad er afhængig af fondsstøtte. Så længe situationen er så uklar, kan kun de færreste flytte rundt på allerede indgåede aftaler for 2020.

Mange projekter er blevet aflyst eller udsat på ubestemt tid på grund af corona-krisen. Mange kulturinstitutioner er usikre på, hvordan de skal kommunikere dette med fondene.

Et udstillingsted kan derfor ikke umiddelbart love en gæstende kunstner, at udstillingen blot forskydes et år.

Ryk fristerne et år

Det er en gylden regel for fondene, at de hver især ønsker at betragtes som selvstændige. De har hver især egne retningslinjer. Men som corona-krisen har vist fra så mange andre samfundsområder, kan krisen føre til nye fælles løsninger.

En del fonde har tidligt, langt hurtigere end Staten, meddelt tilskudsmodtagere, at man uden videre rykker tidsfrister. Andre fonde er mere tilbageholdende.

De større danske fonde burde benytte anledningen til at gå ud samlet og meddele offentligheden og alle støttemodtagere: Selvfølgelig forlænger vi jeres frister med et år. Skulle en udstilling eller et teaterstykke have haft premiere inden 1. juli 2020, så rykkes fristen nu pr. automatik til 1. juli 2021.

Kulturinstitutionerne har vanskeligt nok ved at hitte rede i de mange hjælpepakker fra regeringen. En afbureaukratiserende støttende håndsrækning fra fondene ville være guld værd for dansk kulturliv.

Mange kunstnere og kulturinstitutioner har et underdanigt forhold til fondene: Tør man spørge om udsættelse uden, at det får konsekvenser. Fondene har her en mulighed for at være proaktive og skabe større tryghed i kulturlivet.

Håndsrækning fra Ny Carlsbergfondet

Ny Carlsbergfondet har helt ekstraordinært besluttet at afsætte hele 30 mio. kr. til landets kunstmuseer. Museerne kan søge om støtte til “at gennemføre de programmer, der skal trække gæster til, når de åbner igen.”

Fondens bevilling skal således ikke dække de mindreindtægter museerne har haft i lukningsperioden. Derimod har fonden set et behov for at kunne styrke publikumsindsatsen, når museerne genåbner. Der er i fonden en naturlig forventning om, at det vil tage tid for museerne at retablere den hidtidige publikumssøgning.