Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Kulturdagsorden i 2021

        januar 4, 2021

      • Coronaens ned- og opture

        januar 4, 2021

    Aktuelt · Politik

    Fonde er kulturpolitik

    • marts 6, 2017
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Med fondene sikres pluralismen i dansk kunst og kultur. Uden ville kunsten have færre penge. Den lære kan uddrages fra den første samlede danske fondshistorie.

    CulturCritik:

    Der gives næppe mange bestyrelsesmøder i den store jungle af danske kulturinstitutioner, uden at kontakten til fonde nævnes som en mulig løsning på aktuelle problemer. Sådan har det været i mange år – i hvert fald siden 1980’erne. Alle deltagere i kulturlivets mange organisationer er fuldt ud opmærksom på fondenes betydning, alligevel er det forbavsende få som interesserer sig dybere for vilkårene for fondenes arbejde – og den samlede betydning af de mange små som store bevillinger.

    Dette forsøger Anker Brink Lund og Christian Edelvold Berg at bedre på gennem bogen Dansk Fondshistorie (Jurist- og økonomforbundets forlag). Belyst gennem den historiske udvikling, primært i det seneste århundrede, forsøger bogen at besvare spørgsmålet: Hvad får det danske samfund ud af de mange selvejende institutioner med særligt henblik på kulturelle og videnskabelige formål?

    Som i 1900

    I den offentlige kulturpolitiske debat skete et nybrud, da man under Schlüter-regeringerne i 1980’erne begyndte at tale om sponsorering af kultur. Det handlede både om at søge øget fondsstøtte og om mere kommercielle samarbejder.

    Mange har indtryk af, at det offentlige har sparet på kulturen siden midten af 1980’erne. Denne myte modsiges klart i bogen:

    ”På trods af politiske og administrative ønsker til øget kommercielt engagement i kulturlivet, kunne hverken fonde eller andre private aktører holde trit med væksten i den offentlige andel af kulturfinansieringen før 2010’erne.”

    Til gengæld er man nu tilbage ved samme fordeling mellem offentlige og private kulturmidler som ved 1900-tallets begyndelse.

    Kilde: Dansk Fondshistorie, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

    Fondenes armslængde

    Gennem årene er der sket et skift i fondenes prioriteringer. Indtil 1980’ene var fokus primært på social- og sundhedsområdet. Nu er det forskning og videnskab (35%) og kunst og kultur (25%), som tegner sig for størstedelen af fondsbevillingerne.

    Hvor de offentlige kulturbevillinger i høj grad sker ud fra armslængdeprincipper, findes sådanne ikke for fondene. I et vist omfang bruger fonde dog assistance fra særligt sagkyndige.

    Under etableringen af den moderne, decentrale kulturpolitik fra 1960’erne til 1980’erne, var det almindeligt med det såkaldte gulerodsprincip: staten doblede op i forhold til den kommunale kulturbevilling (fx egnsteatre). Dette stoppede i løbet af 1990’erne.

    For fondenes vedkommende gælder dog fortsat et slags gulerodsprincip: fonde giver ofte kun støtte under forudsætning af offentlig medfinansiering.

    Fondene lader sig i øvrigt i højere grad inspirere af det offentliges tænkning: ”privat fondsdrift kommer i stigende omfang til at ligne den offentlige forvaltning, der mere eller mindre systematisk forsøger at forene armslængdeprincipper med strategisk systemtænkning”.

    Dette kan både ses negativt – øget bureaukrati eller positivt – mindre amatørisme.

    I bogen vurderer man, at de private fondes administrationsudgifter udgør ca. 10% af uddelingerne. Man redegør ikke for tilsvarende udgiftsvurdering for det offentlige, men skriver, at ”intet tyder på, at offentlige myndigheder har lavere transaktionsomkostninger end de private fonde.”

    KIlde: Dansk Fondshistorie, Jurist- og økonomforbundets Forlag.

    Pluralisme sikres

    Der har historisk set været en slags arbejdsdeling, hvor den offentlige kulturstøtte har varetaget drift af institutioner og støtte til udvalgte kunstnere, hvor de private fonde har prioriteret støtte til kunstformidling som museumsbyggeri, særudstillinger og import af udenlandsk kunst.

    ”Private fonde kan også konstruktivt bidrage til at få mere ud af skattekronerne, når de folkevalgte mener, der er behov for øget indsats på et sagsområde… men ikke vurderer, at befolkningen kan eller vil finansiere aktiviteterne…via skatter og afgifter”.

    Altså: Politikerne snyder vælgerne ved at give skatterabatter til fonde, som så kan sende penge til kunst og kultur.

    I den almindelige politiske debat er der en tendens til at se fondenes indsats som udtryk for det stærke private engagement i kulturen (blå side) eller modsat som et udtryk for udemokratisk skattefidus (rød side).

    Dette stærkt ideologiske billede gør bogen op med.

    Set fra centraladministrationens side er fondsbidrag til kultur offentligt subsidierede goder, fordi der er opnået skatterabet.

    Fulgte man rød sides ønske om at fjerne fondenes skatterabat, ville effekten med sikkerhed blive et nettotab i pengetilstrømningen til kunst og kultur. Og hvis man samtidig valgte at forvalte offentlige midler efter armslængdeprincipper, ville den dermed begrænsede pluralisme give mindre variation i bevillingerne. Så i stedet for at tale om kulturens afhængighed af fondene, kan man lige så vel hævde, at fondene giver større uafhængighed af stat, kommuner og kommercielle markedskræfter.

    Dansk fondsbevægelse bygger ikke på et fasttømret sæt af målsætninger, men på selvorganiseret pluralisme knyttet til mere eller mindre oplyst egennytte.

    Der er dog en tendens til, at fonde giver bevillinger til hæderkronede kunstnere og i forvejen begunstigede kulturformer – som allerede er højt prioriterede af det offentlige. Man kan sige, at fondene opnår stærkest effekt, når de går imod strømmen.

    Blandt bogens bilag finder man en fortegnelse over de mange fonde, som er omtalt i bogen. Den kan måske anvendes i bestyrelseslokalerne, hvis man savner konkret inspiration.

    Anker Brink Lund og Christian Edelvold Berg: Dansk Fondshistorie. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

     

     

     

    • Tilbage Facebook: næsten kun mediepolitik
    • Næste Medier: faldende omsætning, stigende overskud

      Læs også:

    • Hvad gør fondene? april 6, 2020
    • Overblik over fonde september 4, 2017
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Blankmedierapport opdateret
      • Aftale om Det Kongelige Teater strammer musicalkrav
      • Nyt Danevirke Museum
      • Facebook: Corona, finanslov og Det Kongelige Teater
      • Kulturministeriets publikationer - pist væk
    • Mest læste

      • Her er hjælpen og genåbningen - opdateret (december 2020)
      • Sådan rammer corona dansk kunst og kulturliv
      • Færre på musikskole
      • 2021: Mindre til kulturen
      • S-regeringens første år
    • Arkiv

      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      Alternativet biblioteker Biblioteksafgift biografer Copenhagen Phil corona DAB Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Jacob Mark Jens Rohde kommuner Konservative Kulturministeriet licens Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Naser Khader Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Home
    • Aktuelt
    • Fonde er kulturpolitik
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2020 Søndag Aften. All rights reserved.