Uanset hjælpepakker og generelle ordninger: kulturens økonomi er så sammensat, at der bliver behov for en særlig løsning til en restgruppe.
Det er med stor sikkerhed den rette vej folketinget har valgt at gå med først store og brede hjælpepakker og siden de mindre og mere specifikke. Undervejs har man endda fundet mulighed for at forbedre nogle af de første pakker ud fra analyser om, hvor det reelle behov for hjælp er.
Tilbage står stadig store dele af kulturlivet og falder udenfor eller mellem pakkerne. Det sammensurium af forskellige ansættelsesformer og patchworkøkonomi er i det hele taget vanskeligt at skabe generelle løsninger for.
Der er ikke grund til at tro, endsige bestræbe sig på, at kulturen kommer uskadt ud af coronakrisen. Alle lider tab, mange lider store økonomiske tab. Det er et grundvilkår.
Patchworkøkonomien giver bagslag
Sammenligner man med et andet område, som er afhængig af billetsalg, den kollektive transport, kan man se forskellen på det generelle og kulturdiversitetten. Trafikselskaber kan i et vist omfang begrænse udbuddet af busser. Men først og fremmest er det ganske nemt at gøre det mindskede billetsalg op. Det gennemsnitlige billetsalg marts 2017-2019 sættes til normal, herfra trækkes faktisk billetsalg marts 2020. Resultatet er mindreindtægten, som trafikselskaber på en eller anden måde skal kompenseres for.
Kulturens institutioner har mange forskellige indtægtsformer: billetsalg, cafe, udlejning, merchandise og fonde foruden den offentlige støtte. Institutionerne har også mange forskellige former for juridisk status: statslige og kommunale blandet med selvejende og private virksomheder.
Gennemgående har de selvejende institutioner en ganske lille egenkapital. Dels ligger det i sagens natur for kreative og kunstnerisk ambitiøse ledere ikke at spare op til værre tider. Dels ligger det implicit i den offentlige støttemodel, at virksomheden nødigt skal give overskud. Så vil det offentlige hellere mindske tilskuddet. Der er ikke meget at stå imod med.
De frie fugle
Kunstnerne og kulturens ansatte har mange forskellige former for indtægter. Det er blevet tydeligt for såvel minister som kulturudvalg i diskussionen om godtgørelse til freelancere.
Mange kunstneres årsindtægtsniveau kan chokere på Christiansborg. Kan man virkelig leve for mindre end 10.000 kr. om måneden? Ja, det kan kunstnere, som er villige til at ofre alt for visionen.
En analyse fra 2018, Billedkunstens økonomiske rum, foretaget af CBS (Trine Bille m.fl.) viste, at den gennemsnitlige årsindtægt blandt billedkunstnerne var 242.000, hvor forfattere og oversætter havde en gennemsnitlig årsindtægt på 267.000 kr. og årsindtægten blandt alle danskere over 25 år var 350.000 kr.
Analysen viste også, at 17% af billedkunstnerne havde en årlig indtægt på under 100.000 kr. og hele 32% en indtægt mellem 100.000 og 200.000 kr.
Egentlig ved folketinget det jo godt. Så sent som i sidste regeringsperiode ændrede folketinget bagatelgrænsen for udbetaling af biblioteksafgift fra tidligere 5.000 kr. til 1.250 kr. Det var jo ud fra en forståelse af, at også 1.250 kr. udbetalt har betydning for kunstnere.
Der vil blive en rest
Det er politisk fornuftigt at søge at skabe generelle løsninger på dele af kulturområdet. Først kom de zoologiske haver, siden folkeoplysningen og medierne. Flere kan komme til.
Man vil dog ende med en restgruppe. Kunstnere, som falder mellem hjælpepakkerne og institutioner, som heller ikke hjælpes gennem de generelle ordninger. Om restgruppen er stor eller lille, vil tiden vise.
Der må strikkes en løsning sammen, som man kan kalde Kulturens Coronafond. En ubureaukratisk opbygget fond med hurtige frister og mange penge. Et nyt tidsbegrænset armslængdeorgan – for nærmest hele folketingets kulturudvalg har fået nærkontakt med trængende kunstnere og institutioner. Kulturudvalget skal sætte retningslinjer, ikke udbetale penge.
Alt og alle kan ikke reddes fra konkurs. Der er også kulturvirksomheder med en grundlæggende uforsvarlig økonomi eller organisations- og arbejdsformer, som ikke har et fremtidsperspektiv i sig. Kulturens Coronafond skal have solid juridisk og økonomisk indsigt og bredt funderet viden om kulturens mange områder og økonomiske modeller.
Jo hurtigere arbejdet kommer i gang, desto bedre sikrer man et fortsat ambitiøst og sprælsk kulturliv.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør
