Aktuelt · Arkitektur og design · Clip
Dorte Mandrup tegner Eksilmuseum i Berlin
Dorte Mandrup har vundet arkitektkonkurrencen om et Eksilmuseum i Berlin, klos op ad ruinerne af den gamle Anhalter Bahnhof. Museet skal vise livet for de hundredetusindvis mennesker, som blev tvunget i eksil under naziregimet i Tyskland 1933-1945. Men museet skal også se på nutiden, hvor der er over 65 millioner flygtningen verden over.
Det 6.300 m2 store museum vil både bestå af permanente udstillinger og særudstillinger. Naturligvis er der også plads til en restaurant.
De samlede udgifter til byggeri og teknisk udstyr forventes at beløbe sig til ca. 200 mio. kr.