Facebook: Corona, censur og Kunstakademiet

Corona fylder fortsat meget i kulturordførernes Facebook-feed. Men der er også plads til diskussion om Twitter-censur og Kunstakademiet.

Under den nye nedlukning fortsætter Folketinget med at diskutere, hvordan man sikrer at kunstnere kompenseres. Man er langt fra i mål endnu.

Corona-hjælp

Zenia Stampe fra Radikale Venstre skriver:

25 MIO KR TIL ARBEJDSLEGATER TIL CORONA-PRESSEDE KUNSTNERE I husker måske, hvor skuffet jeg var i efteråret, da vi genforhandlede hjælpepakkerne til vores kulturliv. Alt det med referenceperiode, dokumentation for aflysninger etc. (som vi stadig kæmper med). Men vi fik dog – som et slags plaster på såret – presset en ekstrabevilling igennem på 25 mio kr til arbejdslegater til kunstnere, der er særligt hårdt økonomisk ramt af corona-krisen. Vi forhandlede om de konkrete ansøgningskriterier i december, og der er netop her til formiddag åbnet for ansøgninger! Jeg synes, at vi er landet på en både målrettet og retfærdig model, hvor adgangskravet er, at man enten har tjent under 350.000 kr. på sit kunstneriske virke i 2020 (inkl indtægter fra hjælpepakker), eller har tabt minimum 30 pct af årsindkomsten i 2020 sammenlignet med 2019 eller 2018. Ansøgere må ikke have haft en årsindtægt i referenceperiode på over 800.000 kr., men der er til gengæld ingen nedre grænse! Der kan maksimalt søges om 100.000 kr. Se alle detaljer og søg via linket i tråden. Det her løser slet ikke alt, og jeg er stadig på sagen i fht. de generelle hjælpepakker (både for kunstnere og teknikere). Men jeg håber, at det her kan være et lille plaster på såret for nogle af de kunstnere, der har været allerhårdest ramt af nedlukningen. Søg, hvis I selv er i målgruppen – og gør relevante venner og kollegaer opmærksom på muligheden, hvis de kunne være i målgruppen. Og så fortsætter arbejdet i øvrigt med at sikre et rigt og mangfoldigt kulturliv efter krisen.

Opslaget opnår 560 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Kommentarerne udtrykker stor glæde for støtten til kunstnere. En del påpeger dog, at behovet er langt større end bevillingen lader ane.

Kulturminister Joy Mogensen fra Socialdemokratiet skriver:

Arbejdslegater til corona-ramte kunstnere.
Fra i dag er der nye særlige arbejdslegater, der kan søges hos Statens Kunstfond. I en tid med begrænsede muligheder kan legaterne give et arbejdsrum med mulighed for tænke nyt og udvikle sig. Jeg håber, mange kunstnere vil benytte sig af muligheden og sende en ansøgning afsted. Vi har som samfund ikke råd til at miste vores kunstnere og det håb, den inspiration og det fællesskab, de skaber. Dette er bare en af de mange måder, regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget arbejder for at holde hånden under corona-ramte kunstnere og sikre fremtiden for kulturlivet. Og så kan vi jo alle sammen se frem til resultatet af den kreativitet, som de afsatte i alt 25 mio kr vil understøtte. God arbejdslyst

Opslaget opnår 100 reaktioner.

Zenia Stampe følger op:

Kære alle jer teknikere m.fl., der knokler rundt på landets store scener og derfor er hårdt ramt af aflysninger. Jeg har brug for jeres hjælp for at kunne forbedre jeres mulighed for at søge kompensation. Som I måske ved, har artisterne nu fået mulighed for at søge på referenceperiode i den særlige kunststøtteordning. Jeg har spurgt regeringen to gange, om det også gælder for jer, der står bag scenen, og som søger freelancer- og selvstændigordningen. Regeringen siger, at I kan søge på referenceperiode, men jeg får jo noget andet at vide af jer. Jeg har derfor brug for at blive klogere på denne forskel for at kunne hjælpe. Er det selve ansøgningsskemaet, der ikke giver mulighed for at bruge referenceperiode? Er det kravene om dokumentation for gentagne leverancer, der er skruet forkert sammen? Hvad lyder afslagsbegrundelserne? Etc. Det er i hvert fald helt sort, hvis jer bag scenen ikke kan få kompensation for de samme aflyste arrangementer, som dem foran på scenen får kompensation for. Det kender jeg også artisterne godt nok til at vide, at de er enige i. I er jo alle en uundværlig del af branchen. Se svarene fra regeringen i nedenstående links og hjælp mig med at blive klogere på problemet, så vi kan få hjulpet alle.

Dette opslag opnår 680 reaktioner, heraf 125 kommentarer. Mange kommentarer handler om vanskelighederne ved at komme igennem ansøgningsprocessen, og at kriterierne er blevet ændret undervejs.

Enhedslistens Søren Søndergaard er forhåbningsfuld til aftalen om folkeoplysning:

Efter længere tids forhandlinger er der faldet en aftale på plads om hjælp til folkeoplysning og folkehøjskoler, som er ramt af nedlukning. Efter min opfattelse udgør folkeoplysningen og højskolerne en central del af grundlaget for det danske samfund og demokrati. Og højskolerne kommer til at spille en særlig rolle, når genåbningen kommer, bl.a. med at samle unge op, som alt for længe har været isoleret, og som har brug for et stærkt fællesskab til at komme videre. Derfor har det været Enhedslistens mål i forhandlingerne, at folkehøjskolerne og folkeundervisningen kan komme igennem Corona-krisen på en sådan måde, at de står rustet til at løse deres opgaver. Det kan den indgåede aftale forhåbentlig sikre.

Opslaget henviser til en artikel på Kulturministeriet: Hjælp på vej til højskoler og folkeoplysningen .

Opslaget opnår 90 reaktioner.

Kulturministeren får lov at slutte månedens coronaskriverier med lidt håb:

Det er godt nok barskt nu, men hvis vi holder ud og holder sammen, er der lys for enden af tunnelen. Det vil blive forår, det vil blive sommer, og vi vil en dag komme til at give hinanden et kram, stå sammen til koncerter eller mærke fællesskabet i teatersalen, i læseklubben eller på fodboldbanen. Selvom vores samlede smittetal daler, er den nye variant B.1.1.7 i vækst lige nu, og den kan sprede sig lynhurtigt. Vi er nødt til at holde fast. For vores ældre og sårbares skyld, for vores sundhedsvæsens skyld – men også for kultur- og samfundsøkonomien på sigt. En epidemi ude af kontrol bliver kun værre for økonomien. Langt de fleste hjælpepakker for kulturlivet varer allerede til den 28.februar, hvor restriktionerne gælder nu til. Men vi kigger hele tiden på eventuelle justeringer, så vi får hjælp til de mange ramte i kulturlivet. Derudover arbejder vi videre med at forberede genåbning, fx i genstartsteamet, der kommer med anbefalinger i slutningen af februar. God energi herfra til alle. Pas godt på hinanden

Opslaget opnår 170 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Kommentarerne er enige i forsigtighedsprincippet, men ønsker bedre muligheder for planlægning. Desuden oplever nogle, at afgrænsningerne i hjælpepakkerne er for rigide.

Twitter-censur

Jens Rohde (dengang) fra Radikale Venstre skriver:

Men det er jo helt galt at udelukke en person fra at ytre sig. Man kan i et demokrati censurere konkrete ytringer, der går imod loven. Men man kan ikke udelukke nogen fra at ytre sig. Frihed for Loke som for Thor. Også selvom man finder dem udemokratiske. Som historiker og filosof Alexis de Tockeville påpeger, må man i et demokrati tåle ytringer, der går imod ens egne idealer og demokratiet. Det er fint at slette ytringer, der har til hensigt at føre til vold eller voldelig omstyrtning af samfundet. Men man må være konkret på den konkrete ytring og ikke generel på personen. Men dette viser, hvor problematisk det er, at vi har udliciteret rammerne for vores frihedsrettigheder til kapitalen og forretningsfolk, der ikke kan forventes at drive virksomhed efter højere principper og filosofier a la de Tockeville og heller ikke har det folkelige mandat til at gøre det. Netop derfor er man nødt til at regulere særligt monopollignende virksomheder efter ganske særlige regler. Det har USA historisk stolte traditioner for. American Oil og Bell er eksempler. Og så er det ved at være på tide, at vi tager et livtag med den digitale parallelverden, som vi aldrig ville affinde os med i den fysiske. Det er et politisk ansvar.

Opslaget henviser til en artikel på DR.dk: Twitter slår op med Trump: Her er 9 tweets, vi aldrig mere vil se.

Opslaget opnår 1.150 reaktioner, heraf 670 kommentarer. Samtlige kommentarer er aldeles uenige med Jens Rohde. De kan ikke se problemet i at private virksomheder vælger at sortere i de opslag, der kommer på deres platforme.

Jens Rohde følger selv op i næste opslag:

Da jeg på dagen kritiserede, at fem til syv ikke-folkevalgte direktører i verden reelt kan smide dig ud af internettet, fik jeg at vide, at jeg havde tabt sutten, ikke havde forstået ytringsfriheden, var gak og så fremdeles. Der er åbenbart andre end mig, der har de problemer. Mon eftertanken også melder sig i Danmark? Det er folkevalgte, som ved lov skal regulere ytringsfriheden. Her er syv konkrete forslag fra min egen bog, der udkom for to år siden, men som er mere aktuelle end nogen sinde: Google, Facebook, Twitter og beslægtede tjenester skal forpligtes på et sæt snævre regler, der patruljeres effektivt af en dertil nedsat myndighed. 1) De skal forpligtes af regelsæt til oplyste standarder. Herunder anvendelse af algoritmer, cookies mv. 2) De skal omfattes af princippet om, at ytringsfrihedens grænser går ved opfordring til ulovligheder, således at vi ikke privatiserer censuren, som tilfældet er i dag. 3) Der skal veluddannede og ordentligt lønnede kontrollører til at påse overholdelsen af de fælles spilleregler. I dag har flere af firmaerne ansat dårligt uddannet personale, der typisk sidder i Indien til en meget lav løn og ikke kender europæisk lov og kultur. 4) Der skal offentlighed om og klarhed i alle fjernelsesprocessens aspekter og faser. Vi skal sikre transparens i afgørelser over for de ramte brugere. 5) Der skal en deling af indtjeningen med eksterne indholdsleverandører, der er med til at generere reklametrafik. 6) Og så bør vi overveje at opbygge en kommercielt uafhængigt rum, så der er andre steder at gå hen, hvis man har lyst til det. 7) Det bør overvejes at tvangsnedbryde de store monopoler. Alternativt skal vi pålægge særlige krav om gennemsigtighed, betaling for brug af borgeres data og lignende som modydelse for at acceptere monopoler.

Opslaget opnår 1.000 reaktioner, heraf hele 400 kommentarer. Det er et opslag som afføder mange forskellige kommentarer. Mange er uenige i Rohdes definition af ytringsfrihed, og mener at SoMe-medierne er i deres gode ret til at slette opslag, som ikke følger mediernes vilkår.

Kunstakademiet

Diskussionen om Kunstakademiet fortsætter efter busteaktionen sidste år.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti skriver:

Flyt kunstakademi til Nakskov. Nakskov må have et palæ eller en herregård stående, som Det Kongelige Danske Kunstakademi kan flytte ind i, mener DF’s næstformand. Dansk Folkepartis næstformand og kulturordfører, Morten Messerschmidt, mener, at Det Kongelige Danske Kunstakademi skal flyttes til Nakskov. Akademiet har siden 1754 holdt til på Charlottenborg Slot på Kongens Nytorv i København, men skandalen med en buste, der blev smidt i kanalen, får ham til at anbefale en flytning. Prangende historie I et læserbrev i Politiken skriver han: “” Det ville gavne akademiet at blive løsrevet fra hovedstadens identitetspolitiske sump og blive sat fri i et smukt landdistrikt. Akademiet kan med fordel placeres i Nakskov på Lolland. Nakskov må med sin prangende historie som købstad have et palæ eller en herregård stående, som det kan flytte ind i. Her ville det fungere som et vigtigt kulturelt center omringet af den smukke natur ved Nakskov Fjord.”” Kunstakademiet finansieres med knap 50 millioner kroner om året af staten, men er med Messerschmidts ord blevet et klovneteater for venstreradikale kunstnere og “” en identitetspolitisk manege af racismedyrkelse, minoritetsbeskyttelse og historieforvrængning””. S: Nemt og populistisk Socialdemokratiet har også været kritisk overfor udviklingen på kunstakademiet, og i sin nytårstale satte Mette Frederiksen fokus på behovet for at få flere uddannelser i provinsen, så hvad siger partiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, til Messerschmidts forslag? -Det er vigtigt at sige, at det, der er foregået på Kunstakademiet, har været noget rod, og det har ministeren også handlet på ved at sætte gang i en proces for at få ryddet op i det. Vi er også meget optaget af, at der kommer uddannelser i hele Danmark, og at vi får vendt den udvikling, hvor uddannelser i de mindre byer og samfund er lukket, bekræfter han. -Men når det så er sagt: Jeg har meget svært ved at se for mig, at vi flytter den institution ud af København. Vi har jo både et jysk og et fynsk kunstakademi, så der er adgang rundt i landet. Det kan være, vi skal se på at få mere af det, men det er nemt og populistisk, det han foreslår, og han ved nok godt, det ikke har gang på jord, lyder det fra Kasper Sand Kjær. Afviser ikke noget Tine Vinther Clausen (V), der er formand for kommunens fritids-og kulturudvalg, tager mere positivt -men også let skeptisk -imod forslaget fra Morten Messerschmidt. -Hvis der er flere end ham, der synes, det er en god idé, og hvis det giver mening og er en gennemarbejdet og gennemtænkt idé, så er vi klar til at se på det. Vi afviser ikke noget i døren. Men hvor realistisk det er, kan jeg have min tvivl ved, siger Tine Vinther Clausen. På stående fod vil hun ikke give et bud på, hvilket palæ eller hvilken herregård der kan bruges. -Men jeg er sikker på, at hvis det bliver en realitet, så finder vi det rigtige sted. Og vi har jo masser af potentiale på Lolland, så jeg er da glad for, at det er os, han kommer i tanke om, tilføjer Tine Vinther Clausen. Forfædre fra Nakskov Forslaget er dog seriøst nok, siger Morten Messerschmidt til Folketidende og nævner, at han sammen med Henrik Dahl (LA) har anmeldt en forespørgselsdebat i Folketinget om at sikre åndsfriheden på akademiet. At Socialdemokratiets kulturordfører kalder forslaget nemt og populistisk overrasker ham ikke. -Sådan er det hver gang, jeg holder socialdemokraterne op på det, de selv siger. Og at der er kunstuddannelser i Jylland og på Fyn, er det underligste argument, jeg har hørt. Kunstnerne i København tænker ens, så det der med, at kunsten skal udfordre den vante måde at tænke på, harmonerer ikke med, at man tænker fuldstændig ens. Skal man ud af vanetænkningen, som nu bliver synonymt med, at man kaster buster i havnen, skal man uden for København, siger han og nævner, at hans far og farfar kom fra Nakskov.

Opslaget opnår 780 reaktioner, heraf 110 kommentarer. Kommentarerne er aldeles enige i at det er et godt forslag at flytte Akademiet til Nakskov. Enkelte synes måske det er synd for Nakskov. En enkelt spørger om der er en å i Nakskov, som man kan sænke buster ned i…

Zenia Stampe følger op med dette svar:

På den ene side Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, der ønsker at styre kunsten og Kunstakademiet, så enkelte kunstsyn helt udrenses (fx identitetspolitik), mens hans nationalkonservative kultursyn ophøjes til dominans. Det vil Messerschmidt bl.a. gøre ved at udpege en politisk bestyrelse for Kunstakademiet, der skal udrense enhver identitetspolitisk strømning og slå ned på “modeluner”; udgrænse bestemte kunstneriske udtryk; forhindre ansættelse af de 950 kunstnere, der har skrevet under på en støtteerklæring for den suspenderede lektor; og flytte Kunstakademiet væk fra hovedstaden, som Messerschmidt mener er inficeret af en dårlig kultur, og så til fx Nykøbing Mors. Og på den anden side står Folketingets øvrige partier, der godt nok spænder over forskellige kunst- og kultursyn, men som dog har det til fælles, at vi alle står vagt om den kunstneriske frihed og åndsfriheden. Det gør vi både ved at vende os imod forsøg på at udrense bestemte kunstsyn – eller give enkelte kunstsyn monopol. Det gælder i øvrigt uanset om udrensningen eller dominansen kommer indefra (fx ansatte og studerende) eller udefra (fx politikere og presse). Pluralisme og mangfoldighed er forudsætningen for den kunstneriske frihed, ligesom den er grundlaget for vores demokrati. Det betyder, at vi indimellem må leve med ekstreme bevægelser på Kunstakademiet. Ligesom vi må leve med dem i Folketinget. Det er Dansk Folkeparti selv det bedste eksempel på.

Opslaget opnår 900 reaktioner, heraf 120 kommentarer. Opslaget deler vandene. Nogle er enige med Stampe og udtrykker entydig foragt mod Dansk Folkeparti, andre synes blot opslaget er kedelig mudderkastning.

Foreningslivets vanskeligheder

Stén Knuth fra Venstre skriver:

Der er noget galt. Foreningsdanmark bløder. Ikke kun fordi vi ikke kan være sammen i vores fællesskaber. Men fordi hvidvaskregler og GDPR regler koster foreningerne millioner af kroner hvert år, i gebyrer til banker og sparekasser. Penge der går fra foreningernes virke, om det så er idrætsklubben, kulturforeninger eller de små frivillige foreninger som hjælper andre. Millioner af millioner af kroner betaler foreningerne for at have en konto i banken. Penge som kunne være brugt i foreningerne, og til hjælp overfor trængende. Penge som for en del af det kommer fra det offentlige bl.a. via §18 midler. De regler vil jeg og mine gode kollegaer i Venstre, gerne udfordre. Så sent som i fredags havde vi møde med Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, som kunne lægge flere eksempler af dette på bordet, oven i de allerede kendte. Jeg har sammen med et flertal i folketinget bedt om, at vi drøfter det i folketingssalen. Derudover har jeg med min gode kollega Anni Matthiesen kaldt Social og Ældreministeren samt Erhvervsministeren i samråd, for at høre hvad de vil gøre. Nuvel hvidvask og pengeoverførsler til udlandet, der finansierer terrorvirksomhed skal tages meget alvorligt, men der må og skal findes en løsning, som ikke slår vores foreninger og de frivilliges engagement ihjel, med administration og gebyrer. Og nej, vi er ikke efter bankerne, men lovgivning og regler, som nødvendiggør at bankerne tager gebyrer for at administrere lovgivningen.

Opslaget opnår 220 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Kommentarerne beskriver, hvor vanskeligt det er for foreninger at skifte kasserer og hvor store bankgebyrerne for små foreninger er. En enkelt foreslår etablering af en “”foreningskasse””.

Knuth følger selv op i næste opslag:

For i Venstre, ønsker vi at udfordre GDPR og hvidvaskreglerne. Vi er efter reglerne ikke bankerne. Det skrev jeg om i fredags. Her er et par eksempler på, at noget er galt. Eksemplerne er hentet fra de frivillige organisationer. §18 er midler fra kommunen, som foreninger og frivillige kan søge til fx at understøtte social arbejde med udsatte borgergrupper. 1. En lille gruppe frivillige på 8 personer laver sociale aktiviteter for svært udviklingshæmmede på et bosted. De fik 2.000 i §18 i 2020 og skulle betale 2.200 i bankgebyrer for at få midlerne. 2. Et socialt fællesskab omkring små by-haver, søgte og fik 6.000 i §18 midler i 2021. De skulle betale 3.300 i gebyrer for at få dem. 3. En ældre kvinde får bevilliget 15.000 fra §18 midler. Pengene kan kun udbetales til en bankkonto i forhold til et CVR nummer. I banken bliver hun bedt om vedtægter, generalforsamlings referat og bestyrelses oversigt. Kvinden og et par hjælpere er ikke en forening, men er det der kaldes selvorganiseret gruppe, og har derfor ikke en generalforsamling bag sig. Resultatet blev at de måtte afstå fra at modtage midlerne, på trods af det gode initiativ om at hjælpe andre. Det her både kan og skal vi arbejde på at ændre. Venstre er i arbejdstøjet for vores frivillige.

Opslaget opnår 30 reaktioner.

DR overhaler Netflix 

Kulturminister Joy Mogensen fra Socialdemokratiet skriver:

Den her nyhed burde fylde meget mere. Den beviser nemlig, at det ikke behøver være givet, at vi får mere og mere af vores billede af virkeligheden fra internationale streamingtjenester eller sociale medier. DR havde således besøg af flere danskere end Netflix i december måned. Det fortjener en kæmpe klapsalve. Jeg håber, at udviklingen fortsætter, så vi danskere bliver ved med at have en stor fælles samtale om vores hverdag og samfund. Det kræver stærke danske medier, der samler os på tværs af forskelle og geografi. Det bliver helt sikkert også en stor prioritet, når regeringen fremlægger udspil til nyt medieforlig. I mellemtiden giver artiklen nogle forslag til, hvorfor danskerne i løbet af efteråret er søgt mod DR og TV2. Men har du også nogle bud på, hvilke programmer der får dig til at se DR og/eller TV2, så kommenter gerne🤓

Opslaget henviser til en artikel på Politiken: For første gang: DR’s streamingtjeneste overhaler Netflix.

Opslaget opnår 150 reaktioner, heraf 10 kommentarer. Kommentarerne er glade på DR’s vegne. En enkelt spørger dog: “Hvordan giver DR’s 100+ forskellige valgmuligheder mere fællesskab end en hvilken som helst anden tjeneste?”

Stampe vs Messerschmidt

Zenia Stampe har et andet angrebspunkt mod Morten Messerschmidt:

Jeg har egentlig ikke tid til det her! Jeg sidder med hovedet dybt begravet i hjælpepakker til kulturlivet, finanslovsudmøntning og udspil til klimaforhandlinger om landbrug. I øvrigt i selskab af fire børn, der er hjemme fra skole og institution. Men jeg kan simpelthen ikke sidde Morten Messerschmidts totalitære angreb mod dansk kulturliv overhørig. Senest hans forslag om nedsætte et udvalg, der skal sammensætte en kanon for den danske sangskat, fordi Folkehøjskolernes Forening ifølge Messerschmidt svigter sangskatten ved at “dyrke et identitetspolitisk projekt”. Det er på sin vis forfriskende, at Morten Messerschmidt viser, hvilket totalitært stof, han er gjort af. Når et frit og inkluderende folkeligt fællesskab som Folkehøjskolernes Forening præsenterer et bredt sangvalg, der skal rumme lidt for enhver, så er han klar til at køre damptromlen ud og erstatte det brede folkelige med en ensrettet og statsligt censureret kultur. For det er jo dét, det handler om. Censur og udgrænsning. Messerschmidt er sur over, at den nye højskolesang indeholder én sang om islam ud af 601 sange. Den sang skal ud. Ligesom muslimerne skal ud. Og de skal i hvert fald ikke føle sig velkomne. Og hvis de folkelige fællesskaber ikke fatter det, så skal de køres over af staten. Velbekomme. Det er så langt fra vores frie og folkelige danske kulturliv, som det kan være. Det er uhistorisk og totalitært. Og det er da om noget identitetspolitik. Hvor er jeg glad for, at den mand ikke længere har nogen som helst form for indflydelse. Men derfor skal hans totalitære angreb alligevel ikke have lov til at stå uimodsagt. Fy for satan et kultursyn.

Opslaget opnår 1.300 reaktioner, heraf 300 kommentarer. Langt de fleste kommentarer er enige i Stampes indlæg. En del synes dog, at Morten Messerschmidt har ret.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. januar 2021.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.