Bestyrelser på kunstneriske uddannelser

Syv kunstneriske uddannelser skal have bestyrelser. Det vil give armslængde til Kulturministeriet.

Et hurtigt – men grundigt – udvalgsarbejde har fremlagt forslag til fremtidig organisering på de syv kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Den vigtigste konklusion er anbefalingen om, at der etableres bestyrelser for alle syv uddannelser.

Dermed reduceres listen over institutioner under Kulturministeriet uden bestyrelser fra 16 til ni (se Søndag Aften arkiv).

Rapportens konklusioner følger stort set konklusionerne fra professor Jan Molin’s rapport om Det Kongelige Danske Kunstakademi fra januar 2021. På den måde kommer de konkrete problemer på Kunstakademiet til at føre til ændringer for andre uddannelser under Kulturministeriet.

Normalisering af kunstneriske uddannelser

Hovedsigtet er at sikre bedre ledelseskraft og en mere klar beslutningsstruktur. Som der direkte står i rapporten: “Uddannelsesinstitutionerne skal leve op til samme krav og forventninger som det øvrige videregående uddannelsesområde”. Samtidig fremhæves behovet for armslængde mellem det politiske niveau og de enkelte uddannelsesinstitutioner. I dag er det fx Kulturministeren som ansætter rektorer og godkender andre væsentlige dispositioner. Rektorerne mangler således den mulighed for fagligt kompetent sparring, som en bestyrelse almindeligvis giver.

Efterfølgende vil der komme en diskussion om sammensætning af de kommende bestyrelser. Udvalget foreslår at bestyrelserne skal bestå af syv personer, hvoraf fire skal udpeges af kulturministeren og desuden en af de studerende, en af underviserne samt en af det teknisk/administrative personale.

Rektorerne mangler således den mulighed for fagligt kompetent sparring, som en bestyrelse almindeligvis giver.

De studerende er ikke enige i denne løsning, idet man ønsker paritet mellem de studerende og det øvrige personale. Dette vil i givet fald udvide bestyrelsen til ni personer, svarende til bestyrelsessammensætningen i fx Arkitektskolen i Aarhus (som er under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort).

Som noget nyt forslår udvalget, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer, som skal udpeges af kulturministeren, vælges efter en proces med åben annoncering. Det vil være et interessant nybrud i forhold til den ellers lukkede proces, der er ved udpegninger af Kulturministeren. Kunststøtteudvalget anbefalede i 2011 en lignende åben ansøgningsproces for ministerudpegninger til Statens Kunstfond. De fire eksterne bestyrelsesmedlemmer i de enkelte uddannelser skal samlet repræsentere en række kompetencer og indsigt indenfor ledelse, relevant kunstfelt og -branche, uddannelsesinstitutioner, økonomi og jura.

Dør åbnes for sammenlægning

I 2017 udkom rapporten De kunstneriske uddannelser (se Søndag Aften arkiv), som foreslog en sammenlægning af de kunstneriske uddannelser. Et proteststorm lagde debatten ned. Men udfordringerne for skolerne består.

Derfor åbner den nye rapport om de kunstneriske uddannelser op for at en sammenlægning kan komme som en senere fase. Man fremhæver mulige stordriftsfordele, men sætter som forudsætning, at en sammenlægning sker på baggrund af faglige behov og politisk vilje. Ud fra rapportens perspektiv er håbet, at de fremtidige bestyrelser, med stærkere strategisk indsigt og udviklingsperspektiv, vil føre denne fane videre.

Som et første – meget lille – skridt foreslår rapporten, at der etableres et nyt bestyrelsesforum mellem de syv bestyrelsesformænd. Heri indgår vel at mærke ikke rektorerne for skolerne.

Mindre ekstern finansiering

Rapporten handler dog ikke kun om de ledelsesmæssige ændringer. Der er også anbefalinger om mere trygge klageveje, studenterdemokrati, uddannelsesstruktur og samarbejdsorganer.

I rapporten tages også livtag med den almindelige påstand om, at de kunstneriske uddannelser er udsat for såkaldt “akademisering”. Der gives en række forskellige – og uafhængige – forklaringer på akademiseringen, som oftest blandes sammen i den offentlige debat. Udvalget anbefaler en række mindre justeringer, som skal give øget fokus på kunstnerisk praksis.

Særligt for Kunstakademiet konstateres, at antallet eksternt finansierede forskere udgør en uforholdsmæssig stor del af den samlede lærerstab, hvilket giver uddannelsen en samlet for stor vægt på videnskabeligt vidensgrundlag på bekostning af kunstnerisk praksis. Det må være en af de få gange, hvor ekstern finansiering i en uddannelse er blevet problematiseret i et officielt papir.

De syv skoler, som er omfattet af rapporten, er:

De kunstneriske uddannelser
	Studenterårsværk 2021	Bevilling, mio. kr.
Den Danske Filmskole	96	48
Den Danske Scenekunstskole	226	81
Det Jyske Musikkonservatorium	410	83
Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler	170	49
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium	342	91
Rytmisk Musikkonservatorium	196	37
Syddansk Musikkonservatorium	260	46
Kilde: Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser

Rapporten om de kunstneriske uddannelser ligger nu på politikernes bord. For at gennemføre de foreslåede ændringer kræves, at ministeren kan opnå politisk opbakning. Efterfølgende skal der ske en række mindre lovændringer for at få den nye struktur på plads.