Kunstskoleelever bliver i branchen

Hvad fører en kunstnerisk uddannelse til? Arbejdsløshed? Lav løn? Sidespor udenfor det kunstneriske? Rapport fra Kulturministeriet giver ny indsigt.

Der er mange myter om hvad en kunstnerisk uddannelse kan føre til. Et bilag til kulturministeriets rapport fra Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser dykker gennem særkørsler fra Danmarks Statistik særdeles grundigt ned i tallene: hvad sker med eleverne fra de kunstneriske uddannelser, når de er færdiguddannede?

Eleverne bliver i branchen

Den vigtigste konstatering er, at de færdiguddannede bliver indenfor de fag de er uddannet i.

Uddannelse	Andel forbliver i branche	Totalt antale dimitterede
Kunstakademiets Billedkunstskoler	80%	60
Den Danske Scenekunstskole	100%	91
Den Danske Filmskole	100%	56
Musikkonservatorierne	94%	846

Eleverne havner ikke nødvendigvis i den del af branchen de har uddannet sig i retning af. Af nedenstående tabel ses, hvordan dimittenderne fra scenekunstskolen fordelte sig efter endt uddannelse. Det er alt sammen indenfor samme branche, som de er uddannet indenfor:

Tilsvarende fordelingsmønstre findes for de øvrige kunstneriske uddannelser. Undtagelsen er dog Kunstakademiets Billedkunstskoler, hvor hele 20 procent efterfølgende finder beskæftigelse på helt andre områder (hjemmehjælp, cafeer eller værtshuse).

Samlet set er det altså nemmere at få beskæftigelse fra en kunstnerisk uddannelse end fra humaniora/teologi.

Det er ikke ambitionen, at samtlige færdiguddannede elever skal blive indenfor faget. Det gælder heller ikke indenfor andre fag. Menneskers, og især unges, livsbaner tager mange sving. Det skal der være rummelighed til. Men det er naturligvis et problem for Kunstakademiets Billedkunstskoler, at så mange elever efterfølgende ikke finder en levevej indenfor faget.

Højst arbejdsløshed blandt billedkunstnerne

Ser man på ledigheden efter endt uddannelse, er det også tydeligt, at det er vanskeligt for billedkunstnerne. Et år efter endt uddannelse er 36 procent af eleverne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler arbejdsløse, fulgt af 32 procent fra Den Danske Scenekunstskole. Det er en væsentligt højere ledighed end blandt hele gruppen af kunstneriske uddannelser, 24 procent. På humaniora/teologi er ledighedsprocenten 26 et år efter endt uddannelse. Samlet set er det altså nemmere at få beskæftigelse fra en kunstnerisk uddannelse end fra humaniora/teologi.

Tre år efter endt uddannelse er arbejdsløsheden otte procent for humaniora/teologi – og det samme for de kunstneriske uddannelser samlet. Tre år efter endt uddannelse er arbejdsløsheden 22 procent for færdiguddannede fra Kunstakademiets Billedkunstskoler og 15 procent for færdiguddannede fra Den Danske Scenekunstskole.

Filmskoleuddannelse giver penge

Uddannede fra filmskolen og scenekunstskolen har markant højere indtægter end uddannede fra øvrige kunstneriske uddannelser. Den gennemsnitlige personindkomst (som dækker alle indtægtsformer) for de færdiguddannede fra Den Danske Filmskole er 340.000 årligt (gennemsnit for fire årgange), for Den Danske Scenekunstskole er den gennemsnitlige personindkomst 300.000 kr. årligt. I modsat ende finder man færdiguddannede fra Kunstakademiets Billedkunstskole med en gennemsnitlig personindkomst på 150.000 kr. årligt.

De færdiguddannede fra kunstneriske uddannelser kan se frem til at havne på det såkaldt atypiske arbejdsmarked, præget af mange forskellige former for indtægter. Den samlede erhvervsindkomst kan komme fra løn, selvstændig virksomhed eller som honorarer. De færdiguddannede fra de klassiske konservatorier topper med 85-87 procent andel lønindkomst. For de fleste lyder dette trygt. I bunden ligger de uddannede fra Den Danske Filmskole, hvor kun 58 procent af erhvervsindtægterne kommer som løn. Her kommer til gengæld hele 29 procent af erhvervsindtægten fra selvstændig virksomhed. Det er også værd at notere, at selv om dimittendledigheden er høj blandt færdiguddannede fra Scenekunstskolen, er den gennemsnitlige indtægt høj i forhold til de øvrige uddannelser.

Det er således et tydeligt mønster, at de færdiguddannede på filmskolen, hurtigt etablerer sig som selvstændige. Da netop filmskoledimittenderne har det højeste indtægtsniveau, er fraværet af fast løn åbenlyst ikke noget økonomisk problem. Til gengæld er det heller ikke nogen garanti, at være selvstændig, for hele 23 procent af de færdiguddannede billedkunstneres indtægter kommer fra selvstændig virksomhed. De er så at sige lavt lønnede, uanset om det er løn, selvstændigt eller honorar.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en række arbejdsmarkeds- og brancheforudsætninger, som påvirker beskæftigelses- og indtægtsmulighederne for de forskellige uddannelser. Den enkelte uddannelse kan være nok så erhvervsrettet, men ikke af den grund styrke beskæftigelsesmulighederne. Musikuddannelserne (i særdeleshed de klassiske) har en fordel bestående i et forholdsvis veldefineret arbejdsmarked indenfor orkestre og undervisning. At virke som billedkunstner er som dominerende hovedregel anderledes individuelt betonet. Undersøgelser har også vist, at netop billedkunstnere som gruppe har en usædvanligt lav livsindkomst. Dette kan en uddannelse i sig selv ikke rette op på.