Her mangler Kulturministeriet også bestyrelser

16 af Kulturministeriets institutioner har ikke bestyrelser. Det er på tide at gentænke strukturer.

Balladen om den nedsunkne buste og efterfølgende ledelseskrise i Kunstakademiets Billedkunstskole har ført til en offentlig debat om behovet for en bestyrelse for skolen.

På skolen og blandt kunstnere mødes dette med stor skepsis. Mange frygter, at en sådan bestyrelse vil blive politisk styrende og ikke have den fornødne armslængde til skolens faglige arbejde. Dette skyldes til dels, at kravet om bestyrelse rejses fra blandt andet Dansk Folkeparti, som både leger med tanken om at ændre det faglige indhold og tanker om at flytte skolen væk fra København.

Det er dog vanskeligt at se større risiko for politisk styring gennem en bestyrelse end den nuværende ordning, hvor skolens øverste myndighed er Kulturministeren. Som det er fremgået af dagspressen, har den nu afskedigede rektor aldrig haft et eneste møde med Kulturministeren. Der har dog med stor sikkerhed været kommunikation mellem rektor og embedsmænd, som har ageret på vegne af ministeren.

Bestyrelsen er ministeren

Dette illustrerer dog glimrende noget af svagheden ved den styringsmodel, der i dag eksisterer for en række af kulturministeriets institutioner: bestyrelsen er “ministeren”, men “bestyrelsesarbejdet” udføres af embedsmænd. Hermed må kommunikationen i sagens natur blive af meget formel art. Det er aldeles naivt at forestille sig, at en minister vil lægge det arbejde i sin bestyrelsesfunktion, som en almindelig bestyrelsesformand gør. En minister agerer først, når der er en “sag”.

De mange fordele bestyrelser giver i såvel private virksomheder som i langt de fleste offentlige institutioner, kan man derfor ikke nyde godt af. Bestyrelsesarbejde er jo netop ikke kendetegnet ved den formelle relation, men ved at man gennem en flerhed af kvalifikationer sikrer at en ledelse har et kvalificeret modspil og samspil med mennesker med forskellige erfaringer og indsigter.

Gennem de seneste mange år har Kulturministeriet haft en åbenlys strategi med at styrke såkaldte professionelle bestyrelser i forskellige institutioner. Det gælder blot ikke for Kulturministeriets egne institutioner. Det er oplagt, at manglen på bestyrelser, er med til at svække institutionerne, som herved kommer til at mangle den ressource bestyrelser udgør.  Bestyrelser kan arbejde med strategisk udvikling på en helt anden måde end det formelle samspil man ser mellem ministerium og institution, som typisk kun afspejles gennem en tre-årig rammeaftale.

Naturligvis indgår også medarbejderrepræsentanter og studerende i de bestyrelser, man ser andre steder.

Museumsråd som omsvøbsdepartementer

Kulturministeriet har siden 2017 eksperimenteret med såkaldte Museumsråd for både Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Vægten af dette arbejde afspejles i, at man ikke finder oplysninger om dem på de to museers hjemmesider.

Jo, det er kloge mennesker, som er udpeget, så naturligvis kan de bidrage konstruktivt til arbejdet i museerne. Men slet ikke med den vægt, der ligger i et bestyrelsesarbejde med fuld indsigt i fx økonomi, rammeaftaler eller ansættelsesforhold. Der er dømt omsvøbsdepartement. En model, som udelukkende er etableret for at sikre, at Kulturministeriet fortsat har fuldstændig hånd i hanke med institutionerne.

Her er listen

Listen over institutioner under Kulturministeriet, som i dag ikke har en bestyrelse omfatter:

• Nationalmuseet
• Statens Værksteder for Kunst
• Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder)
• Det Kongelige Bibliotek
• Rigsarkivet
• Nationalmuseet
• Det Grønne Museum
• Statens Museum for Kunst
• Ordrupgaard
• Kunstakademiets Billedkunstskoler
• Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
• Rytmisk Musikkonservatorium
• Det Jyske Musikkonservatorium
• Syddansk Musikkonservatorium
• Den Danske Scenekunstskole
• Den Danske Filmskole

De kunstneriske uddannelser har et lovpligtigt aftagerpanel, men det spiller langt fra samme rolle som en bestyrelse. Det er værd at bemærke, at alle kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet har tilknyttet bestyrelser. Det er således et særtræk ved de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, at man ikke har bestyrelser tilknyttet.

Hvis ikke ministeren selv vil tage initiativ til at ændre strukturen ved andre institutioner end Kunstakademiets Billedkunstskoler, burde det være en fristende sag for andre partier.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør