Bibliotekshistorie: bog og arkitektur

Gedigent værk fortæller tusind års bibliotekshistorie. Det handler mest om bøger og arkitektur.

CulturCritik:

Fra middelalderens bogsamlere til online-materialesamlinger. Bibliotekerne har en rig historie, som er værd at fortælle i et sandt pragtværk, som Dansk Bibliotekshistorie bind 1 og 2 udstyrsmæssigt må siges at være. Der er virkelig tale om et bladreegnet værk, masser af illustrationer, tankevækkende og fængende.

Historien er så rig, at det kan være vanskeligt at finde de relevante nedslagspunkter. En illustration af bredden i fortællingen fremkommer måske ved at nævne de mange typer biblioteker, som beskrives i de to bind:

klosterbibliotek – herregårdsbibliotek – privatbibliotek – forskningsbibliotek – specialbibliotek – lejebibliotek – folkebibliotek – børnebibliotek – universitetsbibliotek – kollegiebibliotek – fyrstebibliotek – almuebibliotek – købstadsbibliotek – sognebibliotek – stiftsbibliotek – latinskolebibliotek – statsbibliotek – mønsterbibliotek – centralbibliotek – kunstbibliotek – musikbibliotek – skolebibliotek – nationalbibliotek – firmabibliotek – middelalderbibliotek – vatikanbibliotek – kirkebibliotek – studiebibliotek – hertugbibliotek – domkirkebibliotek – lænkebibliotek – brugsbibliotek – universalbibliotek – præstebibliotek – fagbibliotek – akademibibliotek – professorbibliotek – søjlebibliotek – bispebibliotek – salsbibliotek – pragtbibliotek – hofbibliotek – barokbibliotek – lånebibliotek – håndbibliotek – fællesbibliotek – kabinetsbibliotek – repræsentationsbibliotek – løvhyttebibliotek – lysthusbibliotek – parkbibliotek – landbobibliotek – katedralskolebibliotek – fællesskabsbibliotek – militærbibliotek – garnisonsbibliotek – foreningsbibliotek – udstillingsbibliotek – studenterbibliotek – provinsbibliotek – udlånsbibliotek – landsbibliotek – bevægelsesbibliotek – amtsbibliotek – missionsbibliotek – oplysningsbibliotek – kommunebibliotek – magasinbibliotek – kredsbibliotek – modelbibliotek – etrumsbibliotek – hovedbibliotek – rådhusbibliotek – Carnegiebibliotek – voksenbibliotek – familiebibliotek – galleribibliotek – ønskebibliotek – startbibliotek – forsøgsbibliotek – vandrebibliotek – hospitalsbibliotek – skibsbibliotek – rederibibliotek – arbejdspladsbibliotek – dyrskuebibliotek – oplandsbibliotek – dubletbibliotek – superfolkebibliotek – skyskraber-bibliotek – hovedfagbibliotek – landsbybibliotek – barakbibliotek – filialbibliotek – foregangsbibliotek – rødstensbibliotek – ungdomsbibliotek – Stadsbibliotek – enhedsbibliotek – blindebibliotek – døvstummebibliotek – fængselsbibliotek – sindssygebibliotek – soldaterbibliotek – tuberkulosebibliotek – arrestbibliotek – kasernebibliotek – heltidsbibliotek – institutbibliotek – forstadsbibliotek – ølkassebibliotek – prestigebibliotek – firserbibliotek – bydelsbibliotek – deltidsbibliotek – fagforeningsbibliotek – indvandrerbibliotek – online-bibliotek – lokalbibliotek – gymnasiebibliotek – uddannelsesbibliotek – paragraf 10-bibliotek – museumsbibliotek – campusbibliotek – jordbrugsbibliotek – oplevelsesbibliotek – strandbibliotek – menneskebibliotek – mindebibliotek – fakultetsbibliotek – erindringsbibliotek.

Den store skillelinje, 1920

Dansk Bibliotekshistorie følger udviklingen kronologisk fra de første bøgers ankomst til Danmark, bogsamlere, lånebiblioteker, lejebiblioteker, de første offentlige biblioteker, de tidlige mere folkeligt betonede biblioteker og den folkebevægelse, som i begyndelsen af det 20. århundrede skaber grobund for den første danske bibliotekslov i 1920. Værket skal ses som et lidt forsinket jubilæumsskrift for netop denne lov og derfor er 1920 også et naturligt skillepunkt mellem de to bind.

Tiden siden 1920 er især præget af den statslige og kommunale indsats for at skabe det biblioteksvæsen vi kender i dag. De fleste glemmer det i det daglige, men der er godt nok sket store forandringer i bibliotekets væsen i de forgangne år.

Der krydres flittigt med vidunderlige fortællinger fra fortidens glemsel. Som fx da Kultusministeriet i 1878 foreslog Det Kgl. Biblioteks chef at ansætte “Damer”.
Svaret fra Det kgl. Bibliotek var ikke positivt: “Desuden pegede Chr. Bruun på nogle generelle problemer ved at ansætte “Damer”: Man kunne ikke forvente at “Damer” kunne tilegne sig specialistviden på et sådant videnskabeligt niveau, at de kunne supplere personalestaben. Dernæst ville det være vanskeligt for “Damer” at arbejde i biblioteket, fordi de med deres klædedragt ville rive bøger ned fra reolerne. Endelig mente Chr. Bruun ikke, at “Damer” havde de nødvendige legemlige kræfter til at gå lange afstande med bøger hver dag. Han kunne heller ikke se for sig, at “Damer” skulle benytte flere “Alen lange Stiger”.”

Skrev altså Det kgl. Bibliotek i 1878 – på dette tidspunkt havde Nathalie Zahle drevet sin pigeskole i 27 år.

Lige så overraskende er det at læse, at de første eksperimenter med åbne hylder på bibliotekerne foregik i tiåret 1900-1910. Helt op til 1950’erne var der stadig folkebiblioteker, som ikke gav direkte adgang, men lod låneren stå bag en skranke for at anmode om de ønskede bøger.

Men vi får hele den moderne bibliotekshistorie, i snart sagt alle hjørner. Pligtaflevering, gratisprincip, lektørudtalelser, bibliotekspenge, bogbusser, Bibliotekscentralen, tyverisagen på Det Kgl. Bibliotek, opsøgende biblioteksarbejde og de nye medier.

Det politiske har ingen betydning

Undervejs forankres ændringerne i ændret lovgivning. Men det politiske niveau, både statsligt og kommunalt, forbigås i overraskende grad. Uenigheder og konflikter indenfor faget beskrives. De store bibliotekspionerer fremhæves. Men politiske debatter om gratisprincip, kerneopgave, nye medier, nye byggerier, målgrupper, bloktilskud, filiallukninger eller nye digitale medier, beskrives overhovedet ikke. Et par ministre nævnes, men ikke for egentlige bibliotekspolitiske markeringer. Fx nævnes Mette Bock (Liberal Alliance) for at fastholde navnet Det Kgl. Bibliotek (i stedet for Nationalbiblioteket). I samme sætning nævnes, at hun efterfulgte Bertel Haarder. Der er dog ingen, som i ingen, begrundelse for hvorfor forgængeren skal nævnes. De markante bibliotekslove, 1920, 1964 og 2000, havde jo også politiske markeringer, men åbenbart ingen betydning for historien? Samfundsændringer har naturligvis betydning for bibliotekernes udvikling, men det er som om det er et internt anliggende, hvordan man forholder sig til dette.

bibliotekshistorien kommer til at fastfryse billedet af at bibliotekernes opgave er formidling af bøger og (næsten) kun bøger

Dansk Bibliotekshistorie har et naturligt afsæt i udviklingen af bogen som medie og bogens rolle i samfundsudviklingen. Der er helt og aldeles fravær af andre mediers rolle og funktion på bibliotekerne i forhold til det omkringliggende samfund (musik, film, kunst). Musikbranchens skepsis ved musikudlån (grammofonplader, cd’er, streaming) forbigås. Dermed kommer bibliotekshistorien til at fastfryse billedet af at bibliotekernes opgave er formidling af bøger og (næsten) kun bøger. Der er hverken begrundelser, forklaringer eller problematiseringer af andre medier.

Ud af et samlet værk på knapt 800 sider anvendes to (!) sider til at beskrive folkebibliotekernes nye digitale tilbud.

Mange gentagelser

Dansk Bibliotekshistorie vægter også forskningsbibliotekernes historie væsentligt mere end folkebibliotekerne og særligt for arkitekturinteresserede er værket en guldgrube, idet indretning af utallige biblioteker, gamle såvel som nye, gennemgås med stor indlevelse og akkuratesse.

Som indledningsvis anført er der virkelig tale om et pragtværk at bladre i. Desværre skæmmes læsningen af overraskende svagt redigeringsarbejde. De samme oplysninger gentages ganske mange gange. Der behøvede ikke at tre gange stå at Ole Borch stiftede Borchs Kollegium. Der behøvede ikke at være et kapitel om “Bibliotekerne på kollegierne” 50 sider efter kapitlet om “Kollegiebibliotekerne” med samme grundoplysninger. Om firmabiblioteker kan man på den ene side læse: “I 1969 viser statistikken dog, at dette tal er vokset til 86, og at 148 personer var ansat”. På næste side står “Det tal var i 1969 vokset til 86 firmabiblioteker med 148 ansatte”. Enkeltpersoners fødsels- og dødsår anføres flere gange. På lignende måde er der gentagelse på gentagelse gennem hele værket. Det gør det ikke bedre, at stort set alle billedtekster i bogen er hentet som copy-paste fra den almindelige tekst. Billedteksterne tilfører således ikke bogen ny viden eller vinkling.

En bibliotekshistorie skal naturligvis være bagudskuende. Men billedet af et forhenværende biblioteksvæsen bliver stående relativt uanfægtet af de mere aktuelle udviklingstendenser på de danske biblioteker.

Dansk Bibliotekshistorie 1-2 Redigeret af Steen Bille Larsen og Nan Dahlkild. 2 bind, 790 sider. Aarhus Universitetsforlag 2021