Aktuelt · Finanslov · Kunst og museer · Medier og internet · Politik
Facebook i november: finanslov, mediepolitik og woke
Kommunal- og regionsrådsvalget har fyldt mest hos de politiske partier i den forgangne måned, også blandt folketingspolitikerne. Lidt debatlyst har der dog været.
Finansloven fylder endnu ikke meget i den offentlige debat, men Zenia Stampe fra Radikale Venstre har forsøgt at skabe lidt opmærksomhed om de pågående forhandlinger, både ved at referere sit eget partis forslag og ved at kritisere forslaget fra de konservative:
RINGBORGENE SKAL PÅ FINANSLOVEN Jeg har været på Vikingeborgen Trelleborg for at præsentere et forslag til de kommende finanslovsforhandlinger sammen med vores byrådsmedlem i Slagelse, Troels Brandt: Vi vil have Danmarks fem ringborge på finansloven. De fem ringborge – Vikingeborgen Trelleborg, Vikingeborgen Borgring, Aggersborg, Vikingemuseet Fyrkat og Nonnebakken – blev opført af Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet og spillede en central rolle i samlingen af det danske rige, forsvaret mod ydre trusler og overgangen til kristendommen. Alligevel er de langt mindre kendte end både Jellingestenen og vikingeskibene. Det er virkelig et mysterium. For når man går rundt på ringborgene, kan man ikke andet end overvældes af de imponerende befæstningsværker og deres fascinerende rolle i Danmarkshistorien. Og man undrer sig over, at de ikke spiller en større rolle i den kollektive bevidsthed, historiefortælling og turisme. Især i lyset af de sidste tyve års fokus på nationalstat og kristendom – for slet ikke at tale om den enorme globale interesse for vikingetiden. Men nu sker der noget. Museerne og kommunerne bag ringborgene har indstillet dem til at blive optaget på UNESCO verdensarvliste. Det vil skabe muligheder for international markedsføring og turisme. Helt som vi kender fra vikingeskibene i Roskilde og Jellingestenen. Men hvis det fulde potentiale skal indfries, så skal der også lægges en ekstra indsats i formidlingen – for eksempel i form af genskabelse af borganlæg, udstillinger, fælles formidlingsindsats for alle ringborgene etc. Museerne og kommunerne er igang og har også fået flere fonde til at bakke op. Men staten må også på banen. Vi går derfor til finanslovsforhandlinger med et ønske om at afsætte 50 mio. kr. til ringborgene, så de kan få den plads i historieformidlingen og markedsføringen af Danmark, som de fortjener. Tak til Troels Brandt for at tage mig med til Trelleborg. Og en kæmpe opfordring herfra til at kigge forbi din nærmeste ringborg. Det er en storslået oplevelse og en vigtig del af Danmarkshistorien. Billederne stammer fra Troels Brandt og min fremlæggelse af vores finanslovsforslag igår – men også fra vores første fælles besøg for nogle måneder siden, hvor jeg for alvor fik øjnene op for det kæmpe uforløste potentiale, ringborgene rummer.
Opslaget opnår 240 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Dette er et af de få opslag fra Zenia Stampe, som udelukkende møder positive bemærkninger, enkelte let syrlige, men dog enige i denne sag.
I næste opslag skriver Stampe:
KULTUREN SKAL PRIORITERES I FINANSLOVEN Kunst og kultur er en hjørnesten i vores samfund. Derfor møder vi igen i år op til finanslovsforhandlingerne med ambitiøse krav på kulturområdet. Desværre står vi meget alene med at prioritere kulturen. Den borgerlige regering gennemførte massive besparelser på kunsten og kulturen, og den socialdemokratiske regering har nu i tre på hinanden følgende finanslovsforslag ikke prioriteret kunsten og kulturen. Desto mere magtpålæggende er det for os Radikale at bringe kunsten og kulturen helt ind i hjertet af finanslovsforhandlingerne. Og indtil videre har vi en ret flot track record i forhold til at få vores kulturkrav igennem. For to år siden lykkedes det os at få regeringen til at afskaffe omprioriteringsbidraget, og sidste år kom vi igennem med en ny spillestedsordning og et stort børne- og ungekulturudspil. Men vores ambitioner stopper ikke her. Der er stadig økonomisk smalhals og uudnyttede potentialer i kulturlivet. Derfor er jeg stolt over at kunne præsentere dette udspil af nøje udvalgte og gennemarbejdede forslag. Lad mig endelig høre, hvad I synes. Både om de forslag, der ligger her, prioriteringen mellem dem, og de ting, I synes mangler, men som vi måske kan tage med næste år. Her er punkterne i oversigtsform – link til det fulde udspil nedenunder: KULTURENS ANALYSEINTITUT: 10 millioner kroner årligt til etablering og drift af Kulturens Analyseinstitut. APPLAUS: 5 millioner kroner årligt til Applaus, så projektet kan videreføres og udvides med større dele af det publikumsrettede kulturliv. LEX.DK: 18,8 millioner kroner årligt til online-leksionet lex.dk. CPH STAGE: 5 millioner kroner årligt til at kuratere forestillinger og give tilskud til at flytte forestillingerne til CPH STAGE og rundt i hele landet. MUSEUMSREFORM: 30 millioner kroner årligt til at nedsætte et ekspertudvalg og realisere en museumsreform, der åbner for nye statsanerkendte museer og skaber en mere gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne. VÆRKSTEDSOPHOLD: 7 millioner kroner årligt til at tilbyde 42 kunstnere arbejdsophold på henholdsvis Guldagergaard (24), Hollufgård (6), Hald Hovedgård (6) og Grafisk Værksted Næstved (6). UNDERSØGELSE AF DET KUNSTERISKE ARBEJDSMARKED: 2 millioner kroner til at nedsætte et udvalg, som får til opgave at undersøge det atypiske arbejdsmarked og samspil med regler og ordninger. Evt. med særligt fokus på freelancere i den kunstneriske branche, da de ikke lader til at være dækket ind af regeringens initiativ. RINGBORGENE: 50 millioner kroner i anlægsmidler til en koordineret, sammenhængende formidling af de fem ringborge, så borgenes vigtige fælles historie om samlingen af Danmarks rige og overgangen til kristendom kan fortælles i hele Danmark. OPLYSNINGSMUSEUM: 10 millioner kroner i engangsbeløb til at overgive den Kongelige Kornlade til Museum Nordsjælland.
Opslaget opnår 450 reaktioner, heraf 70 kommentarer. Kommentarerne er gennemgående meget positive. Enkelte gør opmærksom på områder, som også trænger til økonomisk løft. Stampe er flittig til at svare på kommentarer og spørgsmål.
Zenia Stampe har også kommentarer til udspillet fra de konservative:
Gud, hvor er det dog et åndeligt fattigt kulturudspil, Konservative har fremlagt til finanslovsforhandlingerne. Konservative har ellers ført sig frem som det nye, store, borgerlige kulturparti og været aldeles eksplicitte i deres kritik af regeringens manglende prioritering af kulturen. Og så kommer de selv med verdens tyndeste kop te af et udspil – fuldstændigt tømt for prioritering, visioner og retning for kulturen. Udspillet rummer fire nye forslag: Tiltrækning af megaevents. Turismestrategi for kulturinstitutioner. Fradrag for donationer til velgørenhed. Og støtte til Karen Blixen Museet. Pengene vil de bl.a. finde ved at skære på Arbejdermuseet og huskunstnerordningen og ved at nedlægge den nye ordning for mindre spillesteder, som vi fik gennemført sidste år. Dem der havde håbet, at Konservative ville sende flere penge efter kulturen, må være slemt skuffede. Men også dem, der havde sat næsen op efter mere Gud, Konge, Fædreland og kulturarv. Det eneste, Konservative vil prioritere ekstra til kulturarven, er en bevilling til det lille Karen Blixen Museum. Intet ondt om det. Men helt ærligt. Det er verdens mindste figenblad om en ikkeeksisterende politik. Det virker ærligt talt som om, at de Konservatives har fået deres udspil udviklet ovre hos Brian Mikkelsen i Dansk Erhverv. Og intet ondt om Brian Mikkelsen, der virkelig har talt kulturen op under corona-krisen. Men et gammelt åndsparti som Konservative burde da om nogen forstå, at kunst og kultur handler om mere end at tiltrække turister og brande danske virksomheder? Hvad blev der af ånden? Vi Radikale har i øvrigt både de fem ringborge, encyklopædien Lex.dk og en museumsreform med til finanslovsforhandlingerne. Ligesom vi selvfølgelig også har en række forslag med om at styrke ny dansk kunst og kultur. Vi nøjes nemlig ikke bare med at sige, at kultur er vigtigt. Vi prioriterer også kunsten og kulturen, når pengene skal fordeles.
Opslaget opnår 450 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Der synes at være enighed med Stampe. Enkelte spørger dog – uden at få svar – hvordan Radikale så kan forestille sig at samarbejde med Konservative.
Mediepolitik
Søren Søndergaard fra Enhedslisten skriver:
Altinget har igangsat en debatserie om den kommende medieaftale. Jeg har skrevet et indlæg, hvor min hovedpointe er, at der altid skal være et alternativ til de multinationale tech-giganter og mediekoncerner. Det koster naturligvis penge, hvorfor jeg foreslår en streamingafgift og en afgift på digitale annoncer.
Opslaget henviser til en artikel på Altinget.dk: Enhedslisten: En streamingafgift skal støtte dansk indhold.
Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf tre kommentarer.
Zenia Stampe diskuterer også forholdene omkring Radio LOUD:
UHOLDBAR SITUATION I FHT. RADIO LOUD Radio- og tv-nævnet har i dag godkendt Berlingske Medias ansøgning om at overtage 91 procent af Radio LOUD og ændre kanalens navn til 24syv. Det er en afgørelse, der har været ventet med spænding i hele radio- og podcastverdenen, og jeg ved, at mange nu vil efterspørge en politisk tilkendegivelse i fht. afgørelsen og situationen. Den kommer derfor her: Lad mig starte med at slå fast, at vi selvfølgelig respekterer armslængdeprincippet og derfor tager Radio- og tv-nævnets afgørelse til efterretning. Vi hverken kan eller må blande os i den. Men lad mig samtidig slå fast, at det er en fuldstændig uholdbar situation, der desværre er resultatet af en lige så uholdbart politisk proces. Mange af de folk, der skabte Radio24Syv, er i dag videre og har skabt uafhængige, privatfinansierede radio- og podcasttilbud. De oplever LOUD’s navneforandring som identitetsforfalskning, og de finder – på linje med andre private producenter af lyd og podcast – at Berlingskes opkøb, navneforandring og vision om at opbygge et nyt stort lydunivers for skattekroner er konkurrenceforvridende statsstøtte. Kritikken er både berettiget og relevant. Det er derfor meget magtpåliggende for mig at understrege, at vores kritik af situationen hverken er et angreb mod det gamle Radio24syv eller på det private lyd- og podcastmarked. Det er det modsatte. Vi ønsker at værne om Radio24syvs eftermæle, og vi ønsker at forsvare det voksende private lyd- og podcastmarked mod konkurrenceforvridende statsstøtte. Vi har derfor i dag sendt nedenstående spørgsmål til Kulturministeren, der handler om rammerne for Radio LOUD/24syvs virke frem mod sendetilladelsens udløb i marts 2024, ligesom vi vil tage emnet op i de kommende medieforhandlinger for så vidt angår tiden efter sendetilladelsen ophør. Spørgsmål til kulturministeren: Kan kulturministeren oplyse, hvilke regler der gælder for Berlingske Medias anvendelse af formater og udsendelser – fx podcast – udviklet og udgivet af Radio LOUD/24syv, men finansieret for statslige midler? Kan kulturministeren oplyse, om de formater og udsendelser, der udvikles og udgives af Radio LOUD/24syv, men som er finansieret af statslige midler – fx podcast – overgår til Kulturradio Danmark A/S, herunder Berlingske Media, eller staten efter sendetilladelsens ophør i marts 2024, og om det vil være muligt at sætte dem til salg for højestbydende herefter? Kan kulturministeren oplyse, om Radio- og tv-nævnet kan tage initiativ til at foretage en værditest af de dele af Radio LOUD/24Syvs aktiviteter, der ligger uden for sendetilladelsen primære formål (at levere DAB-radio for unge med et kulturelt indhold), herunder fx foretage en værditest af Radio LOUD/24syvs annoncerede lyd- og podcastunivers med henblik på at vurdere påvirkningen af det private marked for lyd og podcast. Dette skal ses i lyset af, at Radio LOUD/24syv vil være statsligt finansieret på linje med DR og TV2 Regionerne, og at der foretages store private investeringer i podcastmarkedet i disse år. Og hvis det ikke er muligt at foretage en værditest inden for den eksisterende lovgivning, vil det da være muligt at tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel, og hvordan vil kulturministeren i så fald stille sig hertil?
Opslaget opnår 310 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Kommentarerne går i mange retninger. Der er enighed om, at hele processen har været “grim”. En del forstår ikke, at politikerne ikke kan ændre ved beslutningen om navneskiftet. Mange er, som Zenia Stampe, skeptiske i forhold til Berlingskes hensigter med radiokanalen.
Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet er optaget af tech-giganternes hærgen:
Vi står nu med en række lækager fra techgiganter, der tilsammen med utallige psykologiske forskningsstudier understreger, at medier som Facebook og Instagram påvirker den mentale sundhed negativt og har en undergravende effekt på vores demokrati. Vi befinder os med andre ord i en brydningstid, hvor vi står over for vigtige erkendelser og svære valg. Vi har før befundet os i brydningstider. I 1980’erne blev vi f.eks. for alvor klar over kul-, gas- og olieindustriens store sorte aftryk på klimaregnskabet. Og vi fandt ud af, at omfanget og typen af sprøjtemidler, vi brugte i landbrugssektoren og andre steder, ikke var ligegyldige, efter vi begyndte at finde dem i vores grundvand. Ligesom det var i 80’erne, at vi for alvor begyndte at finde ud af, hvor sundhedsskadeligt rygning var. Dengang gjorde vi vigtige erkendelser og blev stillet over for nogle fundamentale og afgørende valg. Og når vi ikke har handlet hurtigt nok, har det haft store konsekvenser for eftertiden. Skyggen af 80’ernes erkendelser kan ses igen i dag. Nu er vi for alvor ved at erkende, hvad vi har sluppet ind i vores demokrati, ind i vores børneværelser og i vores liv og forbrugsmønstre med techgiganternes massive indtog i vores liv. Derfor er tiden også inde til, at vi skal beslutte, om vi vil tillade, at vrede algoritmer raser i vores børneværelser, imens demokratiet står på vaklende grund
Opslaget henviser til en artikel på Politiken: S-ordfører: Facebook ville forbinde mennesker. Men nu fylder de børneværelser med vrede.
Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf fire kommentarer. Kommentarerne udtrykker “tak” for Sand Kjærs indlæg.
Woke fylder også hos kulturpolitikerne
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti skriver:
En lokalliste i København ved navn “rolig revolution” har fået 50.000 kr. fra statens kunstfond! Det virker fuldstændig vanvittigt! Siden hvornår er kunstfonden blevet til politisk finansieringskilde for revolutionære venstrefløjspartier? Det her understreger i hvert fald, at kunstfonden har for mange penge. Derfor vil jeg kræve et svar fra kulturministeren på, hvor mange gange kunstfonden egentlig har støttet lister og partier, opstillet til valg. Og om det altid er venstreorienteretpartier?! Den fornemmelse kunne man godt få… Det her virker til at være en helt rådden kultur. For kunne Dansk Folkeparti også få kunststøtte?
Opslaget opnår hele 3.400 reaktioner, heraf 450 kommentarer. Her er kommentarerne delt i to fløje: de som er forargede over Statens Kunstfond, hvoriblandt mange ser dette som endnu en anledning til at nedlægge Statens Kunstfond og de som har kommentarer til Messerschmidts egen vandel.
Birgitte Bergman fra Konservative skriver:
Selvfølgelig skal væggene på et kunstmuseum være hvide. Vi bliver fattigere som mennesker, hvis vi ikke lærer om og af hinanden. Derfor har vi museer, Dina. For at blive klogere på os selv, på andre og på vores historie. Vi gør ikke fortidens gerninger gode, fordi vi maler vægge sorte eller regnbuefarvede. Og vi sletter ikke historien, fordi vi fjerner en statue af en amerikansk præsident, fordi han havde sorte slaver. Cancel-kulturen er farlig! Jeg er oprigtigt bekymret for, hvor Kunstakademiet er på vej hen. Det har tilsyneladende udviklet sig til en ekskluderende klub af selvsmagende, politisk korrekte unge mennesker, der bruger alt deres tid på at beskue og dyrke sig selv. Vi skal sikre, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner har et fagligt højt niveau. Derfor har vi vedtaget, at der skal være en kompetent og fagkyndig bestyrelse på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Vi kan ikke dømme fortiden gennem nutidens briller. Og verden ville blive et fattigere sted, hvis mennesker som Dina fik lov at diktere, hvordan vi tilgår kunst og historie.
Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf en enkelt kommentar.
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti skriver:
SÅ STOPPER DET, DR..! Danmarks Radio skal naturligvis ikke udelukke folk fra debatten, fordi de omtaler andre ud fra den måde, de anskuer verden. Man kan selv mene, man er en “høn”, en “den” eller andet. Men man kan aldrig tvinge andre til at ændre sproget for at imødekomme en selv. Det er totalitært ud over alle grænser. Det skal naturligvis bremses! Kulturministeren må på banen. Og det samme må DR’s bestyrelse. Det her er simpelthen for groft..!
Opslaget opnår 2.300 reaktioner, heraf 300 kommentarer. Langt de fleste kommentarer er enige med Messerschmidt. Der er to perspektiver: 1) afstandtagen til krænkelseskultur generelt og 2) afstandstagen fra DR som virksomhed. Enkelte forsøger at forklare forskel mellem ytringer i det private og det offentlige rum. Dette møder ikke forståelse.
Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 30. november 2021.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.