NFT: Kryptokunsten kommer
Digital kunst sælges pludseligt for astronomiske beløb. Er det kunst eller hvidvask?
Du har sikkert hørt om kryptovalutaen bitcoins, en digital valutaenhed baseret på den såkaldte blockchain-teknologi, bestående af en lang kæde af sammenhængende “blokke” af data, som er krypterede og derfor nærmest umulige at spore. I blockchains er alle enkelt-blokke lige meget værd og derfor mulige at bytte med hinanden. De enkelte dele kaldes tokens.
Denne teknologi er nu udviklet til også at omfatte blokke, som netop ikke er ligeværdige, men helt særlige. Med hjælp af algoritmer bliver det til en slags digitale fingeraftryk. Dette omtales under forkortelsen Non-Fungible Token (ikke-udskiftelige tokens), hyppigst forkortet til NFT.
Når hver token har sin helt egen betydning, bliver det pludseligt kunstnerisk interessant. For så kan man skabe et digitalt kunstværk, fx et billede eller et stykke musik, som kun kan ses, hvis man har den unikke adgang til værket. Med NFT-teknologien kan man således distribuere digital kunst som unika.
Hvad er ægte?
De tidligere forestillinger om at digital kunst kan kopieres i det uendelige, afløses i stedet af en forestilling om at digital kunst kan distribueres i form af en enkelt ikke-kopierbar original.
Ejeren kan godt lave en digital kopi, men han kan ikke dokumentere kopiens ægthed som original. Og så er det som at se på en plakat med Mona Lisa: det ligner, men det er ikke det ægte værk. Men kryptokunsten føjer et nyt element til begrebet “ægthed”.
Når det gælder Mona Lisa kan en kopi være veludført, men kopien er aldrig 100%. Desuden ved beskueren altid, at der netop er tale om en kopi. Når det gælder kryptokunsten er en kopi helt ens at se på og sanse. Ægtheden består i et usynligt digitalt certifikat. Og det er reelt certifikatet, som værdisættes.
NFT’s kunstens kommercielle gennembrud kom i foråret 2021 da Christies først solgte kunstværket “Crossroads” for 44 millioner kr. og siden solgte værket “Everydays – The first 5.000 days” for 460 millioner kr.(!) Begge værker er skabt af kunstneres Beeple, et psudonym for Mike Winkelmann. Aktuelt indehaves rekorden af kunstneren Pak med værket The Merge, som i december blev solgt for 615 millioner kr.
Der er stadig et stykke op til rekordsummen for Leonardo da Vinci’s Salvator Mundi, som senest blev solgt for 3 milliarder kr. Men NFT-kunsten er hastigt på vej opad.
Kejserens nye koder?
Det er tankevækkende, at langt den meste litteratur om NFT-kunst handler om penge og om den mulige spekulative boble. Kunsten i sig selv er mindre interessant. Det er det konceptuelle i projekterne, som prises, ikke det æstetiske.
Det vil også være visse udtryksformer, som står stærkest. Især værker som gør sig godt på en mobiltelefon. Mere komplekse værker, hvori stofligheden spiller en rolle, får vanskeligere ved at transformeres til NFT-kunst. Det er vanskeligt at give skulpturer en NFT-dimension.
Udgangspunktet er kunst, men man finder langt større interesse for NFT i finanskredse end i kunstneriske kredse.
Mange ser NFT-kunsten som den nye metode til at hvidvaske penge. I oktober 2021 angav den internationale finansovervågningsinstitution The Financial Action Task Force (FATF) for første gang NFT som et opmærksomhedspunkt i kampen mod hvidvask.
Mange mener, at der er behov for regulering af både kryptovaluta og NFT. Der er i dag minimal kontrol. Der er ingen forbrugerrettigheder – og hvidvaskregulering fungerer ikke.
Nye ophavsretsregler. Nye handelsregler. Nye forbrugerrettigheder. Nye hvidvaskregler. Den sikre vinder af NFT-kunst bliver sikkert advokatstanden.
