20 års medieaftaler

Medieaftaler: hvad skete hvornår? hvem besluttede hvad. Her er den korte guide til de senste tyve års centrale mediepolitiske beslutninger.

Forud for Medieaftalen for 2022-2025 har der været indgået seks forskellige medieaftaler med skiftende politiske flertal gennem de seneste 20 år. Der er en vis gentagelse af de samme temaer gennem årene. Her er en kort gennemgang.

2002-aftalen

I 2002 indgår den daværende VK-regering en mediepoltisk aftale med Dansk Folkeparti. Et centralt element i aftalen er, at TV2 skal privatiseres.

Desuden beslutter man at udbyde både den femte og den sjette FM-radiokanal (de fire første bruges allerede af DR). I udbuddet blev der stillet visse indholdsmæssige krav til den femte kanal, som blev vundet af Sky Radio A/S. Udbuddet om den sjette FM-kanal blev vundet af Talpa Radio (Radio 100 FM). Efter nogle år opgav Sky Radio og et genudbud blev vundet af TV2 Radio.

2007-aftalen

I 2006 indgik VK-regeringen en politisk bred aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF.

Aftalen erstattede de hidtidige farve-tv- og sort/hvid-tv-licenser med den nye medielicens. Sort/hvid licensen blev således først afskaffet i 2006.

DR fik til opgave at etablere en ny kombineret tv-kanal til børn og historie. Det blev også besluttet, at DR’s arkiver skulel digitaliseres for DR’s egne midler. Det var også ved denne aftale, at man etablerede den såkaldte Public Service-pulje til at støtte danske tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. DR kunne ikke søge puljen.

2011-aftalen

Den næste aftale blev indgået i 2010 mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Aftalens mest kontroversielle element består i at DR fratages den fjerde FM-kanal (så P1 og P2 deles om en kanal). I stedet udbydes en nyheds- og aktualitetsorienteret public service-radiokanal uden adgang for DR til at byde. Dette udbud vindes af Radio24syv. En besparelse fra DR Radio skal bruges til at finansiere den nye konkurrerende kanal. Samtidig får DR dog tilført ekstra midler, bl.a. til at kunne lave “en historisk dramaserie af høj kvalitet, der kan give danskerne kendskab til vigtige begivenheder i Danmarkshistorien.”

Aftalen gentager ønsket om at sælge TV2, men præciserer samtidig, at TV2 forstat skal have hovedsæde og central nyhedsredaktion i Odense.

Aftalen indeholder de første skridt til etablering af den såkaldte sportsliste, som skal sikre at vigtige sportsbegivenheder sendes på tv-kanaler, som er tilgængelieg for de fleste.

Det besluttes at slukke for FM-sendenettet, når halvdelen af husstandene har en DAB-modtager.

2012-aftalen

I 2012 indgås en aftale mellem samtlige folketingets partier undtagen Liberal Alliance. Heri droppes bestræbelserne på at privatisere TV2. Det besluttes, at FM-båndet skal slukkes i 2019, hvis over 50 procent af al radiolytning i 2018 sker på digitale platforme.

Sportslisten indføres. Den hidtidige radiolicens afskaffes.

2015-aftalen

I 2014 indgår den daværende SR-regering en bred aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, SF,
Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative.

Forud for aftalen har man besluttet at afskaffe medielicens for bl.a. virksomheder og institutioner. Den politiske bredde i aftalen illustrerer også at det er noget nær den mindst kontroversielle aftale. Det gentages, at nedlægge FM-båndet i 2019, hvis man inden har konstateret at digital radiolytning udgør over 50 procent af den samlede radiolytning.

Kontroverserne om aftalen opstår først efterfølgende, når den skal udmøntes i en public service-kontrakt. Her viser det sig, at DR vil nedlægge Underholdningsorkestret, hvilket er godkendt af den daværende kulturminister. Dette forløb fører til at politiske aftaleparter siden har krævet medvirken i public service-kontrakten mellem Kulturministeren og DR.

2019-aftalen

I 2018 indgår den daværende VLAK-regering en smal aftale med Dansk Folkeparti. Forud for aftalen er de samme partier enedes om at afskaffe licensen og i stedet finansiere DR og andre medier gennem finansloven. Aftalen er nok den mest kontroversielle i perioden.

Den vigtigste beslutning er en nedskæring af tilskuddet til DR med 20 procent. DR’s flow-tv kanaler reduceres fra seks til fire. Desuden lukker man tre digitale radiokanaler: P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. Samtidig indsnævres DR’s opgaver, dog med en styrkelse af formidling af den kristne kulturarv. Der sættes begrænsinger på, hvad DR må gøre tilgængeligt online. Et oprindeligt forslag fra regeringen om en mere uafhængig bestyrelse for DR frafaldes.

I den efterfølgende public service-kontrakt indgår det nye, kontroversielle krav om, at DR online “skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”.

Regeringens oprindelige forslag om salg af TV2 frafaldes ligeledes (efter krav fra Dansk Folkeparti). TV-2 regionerne får et mindre ekstra tilskud.

Det besluttes at der skal etablere en ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning med et tilskud på 50 millioner kr. Kanalen virkeliggøres aldrig.

Det besluttes at udbyde den FM-kanal, som Radio24syv har haft sendetilladelse til. Dog med den væsentlige tilføjelse, at hovedsædet skal placeres vest for Storebælt. Denne beslutning fører efterfølgende til et uskønt forløb, hvori man bliver nødt til at præcisere det geografiske krav i usædvanlig grad.

Samtidig besluttes at etablere en ny kultur-radiokanal med et tilskud på 30 millioner kr. Da det viser sig, at Radio24syv ikke vinder udbuddet om FM-kanalen og at dette mødes med en voldsom proteststorm, beslutter regeringen og Dansk Folkeparti at droppe denne kulturkanal og i stedet udbyde en DAB-kanal, som skal kunne søges af Radio24syv. Udbuddet af DAB-kanalen vindes dog af Radio LOUD, hvilket fører til flere års tovtrækkerier om udbudsregler, ansvar og lyttertal.

Sportslisten afskaffes igen.

Streaming-tjenesterne forpligtes til at anvende 2% af virksomhedernes omsætning på at producere dansk indhold.

Som en nyordning indføres støtte til trykte distrikts- og ugeaviser. Puljen bliver i alt på 25 millioner kr. Internetbaserede nyhedsmedier skal fremover kunne opnå samme momsfritagelse som trykte aviser.

Mange af elementerne når ikke at blive implementeret på grund af det efterfølgende regeringsskifte. Det gælder den nye tv-kanal som droppes, streaming-forpligtelsen og tilskuddet til distriktsblade. Den nye regering får ansvaret for at gennemføre det igangsatte udbud af den hidtidige Radio24syv-kanal.