Aktuelt · Arkitektur og design
Norman Foster vil genopbygge Kharkiv
Den britiske stjernearkitekt Norman Foster har efter samtaler med Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, påtaget sig at lede en international ekspertgruppe til at hjælpe med genopbygningen af den sønderbombede millionby. Ekspertgruppen skal både bestå af internationale og ukrainske navne.
Første skridt bliver at udarbejde forslag til en ny masterplan for byens fremtidige struktur, som både skal tage hensyn til kulturarv og behovet for at indtænke grønne løsninger i den fremtidige by.
Inden krigsudbruddet havde Foster en række projekter i Rusland, som nu er afbrudt.