Aktuelt · Arkitektur og design · Biblioteker · Finanslov · Idræt · Kunst og museer · Medier og internet · Musik · Politik
Facebook i marts: Finanslov, spillesteder og dragshow
Regeringspartiernes kulturordførere er de eneste som interesserer sig for finansloven. Ellers er det mest forargelse, som fylder.
Nogle af regeringspartiernes ordførere sad klar ved tasterne, da regeringen lancerede finanslovsforslaget for 2023. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet tyvstartede før offentliggørelsen:
TILTRÆNGT HJÆLP PÅ VEJ TIL UGEAVISER OG DISTRIKTSAVISER! Lokale ugeaviser og distriktsaviser har længe været under stort økonomisk pres. Nu kommer regeringen på finansloven for 2023 med en tiltrængt pulje på 43 mio.kr., der skal understøtte avisernes betydning for oplysning og demokrati .
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf to kommentarer.
Næste opslag fra Mogens Jensen var mere udførligt:
PENGE TIL DANSK KULTURLIV OVER HELE LANDET PÅ FINANSLOVEN Finanslovs-smil her fra kulturordføreren, der bl. a er den glade budbringer af beskeden om 43 mio. kr. til de hårdt pressede lokal- og ugeaviser. Med SVM-regeringens første finanslov har vi prioriteret bevillinger og skabt tryghed om blandt andre: 🎶Sangens Hus: 5,1 mio. årligt kr. i 2023-24 🏢Arbejdermuseet: 800.000 kr. årligt de næste fire år 🏃♀️Dansk Skoleidræt: 2,1 mio. kr. årligt de næste fire år 🤾🏼♂️Team Danmark: 4,3 mio. kr. årligt de næste fire år ⛵️Fregatten Jylland : 3,2 mio årligt de næste 4 år. …Og mange andre 🎭 Lokalmedier og ugeaviser spiller en vigtig rolle ift. at binde lokalsamfundet sammen og for den nære demokratiske samtale. Tech-giganternes presser aviserne ved at sluge de fleste annoncekroner og prisen for omfordelingen af de trykte aviser er blevet dyrere. Derfor er jeg glad for, at pengene nu endelig kan komme ud til redaktionerne, sådan som det længe har været ambitionen. Jeg er også glad for, at skabe tryghed om Sangens Hus, der løfter en vigtig opgave i at styrke sangen i hele Danmark i tæt samarbejde med kommuner, skoler, daginstitutioner, musikskoler m.fl. Samtidig skaber vi nu kan tryghed om Arbejdermuseets økonomi, så de dygtige formidlere og medarbejdere kan fortsætte deres vigtige arbejde med fortælle historien om arbejderbevægelsen og den almindelige arbejders historie. Også Dansk Skoleidræt betænkes på finansloven. De gør et vigtigt stykke arbejde for at fremme fysisk aktivitet og bevægelse i folkeskolen, blandt andet gennem efteruddannelse og kompetenceløft på landets skoler. I en tid, hvor børn og unge i stigende grad sidder bag skærmen i stedet for at bruge deres krop til leg og bevægelse. Dette er blot en række af regeringens prioriteter på kulturområdets finanslov. Jeg håber at smilet vil sprede sig landet over.😊
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf fire kommentarer.
Jon Stephensen fra Moderaterne skriver:
Det er med stor glæde jeg som kulturordfører for Moderaterne har været med til at sikre kunstneriske uddannelser i København en ekstra bevilling der sikrer stærke kunst-uddannelser og at der skabes den bedste musik-, billed-, skuespil og filmkunst også fremover – Det er endvidere en glæde at Rungstedlund nu er økonomisk sikret så Danmarks største forfatter Karen Blixen hjem fortsat kan ses og hendes forfatterskab har et sted til at fortolkes og holdes i live. Idrætspolitisk tilføres såvel Team Danmark og Dansk Skoleidræt midler
Opslaget opnår 45 reaktioner, heraf ti kommentarer. Flere bemærker, at der kun er tale om småpenge i forhold til Moderaternes valgløfter. Opslaget ledsages af et billede, hvor man kan se finanslovsforslagets kulturbevillinger – fordelt på storkredse.
I næste opslag skriver Jon Stephensen:
Finanslov sikrer Rungstedlund så Danmarks største forfatter Karens Blixen hjem fortsat kan ses og hendes forfatterskab har et sted at fortolkes og holdes i live.
Opslaget opnår 150 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Stort set samtlige kommentarer diskuterer, hvorvidt Blixen nu er Danmarks største forfatter. Der opregnes dussinvis af andre forfattere man mener er vigtigere.
Endelig skirver Mogens Jensen:
DER ER IKKE BALANCE I KULTURSTØTTEN I DANMARK. Jeg har skrevet et indlæg til Avisen Danmark om de vigtige investeringer i kulturen, som indgår i Finansloven for 2023. Jeg vil med indlægget understrege at disse investeringer fordeler sig på kulturinitiativer og institutioner over hele landet. Desværre gik det lidt hurtigt med skriveriet og jeg kan nu se at det kan misforstås, når jeg i en sætning skriver at vi med finansloven “har skabt en balance i fordelingen af kulturmidler”. Det er jo desværre ikke tilfældet – endnu. Der er desværre stadig en skævhed i fordelingen af kulturmidler i Danmark – bl.a på museumsområdet. En skævhed som Socialdemokratiet klart ønsker at modvirke.
Opslaget henviser til en artikel på Avisen Danmark: Debat: SVM-regeringen vil med sin første finanslov understøtte kulturlivet i alle landets egne.
Opslaget opnår 15 reaktioner, heraf tre kommentarer. De tre kommentarer går i hver sin retning: den ene syens at kulturstøtten skal minimeres, den anden at der gives for mange penge til København og den tredje (tidl. minister og EU-kommisær Poul Nielson) at det er en gak-diskussion i et lille land som Danmark.
Jon Stephensen
Katrine Daugaard fra Liberal Alliance skriver:
Kulturminister Jakob Engel Smith har tidligere udtalt, at han mente Jon Stephesens fyring skyldtes Jons politiske holdninger og det, at han som direktør for Avenue-T skrev en kronik sammen med Lars Løkke. Cancel culture er et stort problem som vi ikke skal acceptere som samfund. Vi kan ikke have, at folk går efter ens levebrød blot fordi man er politisk uenig. Jeg har som liberal i musikbranchen selv oplevet, at blive set skævt til. Mine politiske holdninger har været oppe og vende på lærermøder, og jeg har til en jobsamtale fået af vide “du kan da ikke undervise børn med dine holdninger”. Så at det findes derude – det ved jeg! Derfor er det også en alvorlig beskyldning som kulturministeren har anklaget Avenue-T ‘s bestyrelse for. Som politiker og særligt minister, har man et ansvar for ikke at sprede misinformation. Anklagerne ser jo ekstremt uheldige ud i lyset af den seneste tids afsløringer, af en lang række forskellige problemer med ledelsen i Avenue-T. Kulturministeren er jo i den situation, at han skal behandle spørgsmålet om statslige bevillinger til Aveny-T. Det skaber selvsagt et problem for uafhængigheden i den behandling, når ministeren er fremkommet med den her grove og formentlig usande beskyldning mod hele Avenue-T’s bestyrelse. At få rettet op på hele den situation er et spørgsmål om kulturministerens integritet og derfor stillede jeg spørgsmålet om han fastholdt sin udtalelse i spørgetime til ministeren i dag. Jeg synes det havde været klædeligt hvis kulturministeren allerede havde taget afstand fra sin meget grove anklage. Det har han ikke og derfor gav jeg ham chancen i dag. Det ville ministeren dog mildest talt stadig ikke. At få disse beskyldninger aflivet, mener jeg havde været bedst for alle parter.
Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Der bakkes flittigt op om Daugaard, selv om ingen forholder sig til det rejste spørgsmål om ministerens integritet.
Jon Stephensen selv skriver:
TV2 bringer og andre bringer de kommende dage historier og udsagn om mig fra min tid som teaterchef. Der er altid nuancer og flere sider af en sag. Jeg kan ikke gå ind i enkeltsager og kommenterer på dette lige nu på lige da jeg er på tjenesterejse i udlandet. Med lad mig her sige: Jeg kan ikke genkende det billede der tegnes af mig – som menneske, som far og som leder – Jeg kan slet ikke det sprog jeg beskyldes for at bruge. Mange der står frem er tidligere kolleger jeg beundrer og respekterer – og hvor vi har arbejdet sammen længe og også efter det de udtaler sig om – flere anser jeg som venner. Jeg har gjort alt for at stå for ordentlig adfærd. Jeg har været teaterchef i 22 år. Det er mange forestillinger og næsten dagligt med de helt specielle udfordringer, der hører med til at drive et teater. Jeg skulle løse endog meget svære dilemmaer ofte under stort tidspres og med mange modsatrettede krav og ønsker fra mennesker midt i et krævende forestillingsforløb. Jeg har prøvet at gøre det bedst muligt. Sker der fejl undervejs. Kunne noget gøres bedre. Utvivlsomt. Men jeg har gjort det så godt jeg kunne og været tilstede. På teatrets, de ansattes og kunstnernes vegne. Det det det jeg har kæmpet for. At skabe muligheder og de bedste rammer for alle at være i. At skabe fællesskab, udvikling og succes. Jeg efterlod både Gasværket og Aveny-T særdeles stærkt kunstnerisk og økonomisk.
Opslaget opnår 250 reaktioner, heraf 90 kommentarer. Kommentarerne er voldsomt prægede af at indgå i en sand shitstorm, hvor man ikke lægger bånd på sin afsky.
I næste opslag skriver Stephensen:
Mange af de mennesker der står frem i TV2s beskrivelse af mig som leder var tæt på mig og som betød meget for mig – flere af dem venner. Det gør mig selvfølgelig derfor ekstra ked af at læse deres ord. Jeg har været teaterchef i 22 år. Jeg har kæmpet for kunsten og teatrets sag. Men artiklen fremlagt af TV2 er en anden side af historien, og selvom jeg ikke er enig i alt fremlagte, må jeg erkende, at mennesker omkring mig har haft nogle dårlige oplevelser med mig som kollega og teaterchef. Det gør meget indtryk på mig. Jeg vil derfor gerne give en uforbeholden undskyldning til de skuespillere og ansatte, som har oplevet dette. Det har aldrig været min mening. Når man arbejder på et teater med dedikerede mennesker, kan bølgerne gå højt. Både på godt og ondt. Det skulle jeg, set i bakspejlet, have håndteret bedre. Jeg må nu kigge indad og fremadrettet være dialogsøgende og inspirerede overfor dem omkring mig.
Opslaget opnår 300 reaktioner, heraf 150 kommentarer. Helt forudsigeligt deler kommentarerne sig i to lejre: de som på forskellig måde tager afstand fra Stephensen og de som synes at hans undskyldning er passende og i øvrigt har været glade for at samarbejde med ham. Der er gennemgående en nogenlunde høflig tone.
Dragshow på bibliotek
Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti skriver:
I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at børn skal være tilskuere til eller tage del i den slags. Børn skal have lov til at være børn. Vi risikerer at forværre den tilstand af mistrivsel og usikkerhed angående identitet, som mange børn og unge lider under.
Opslaget opnår 650 reaktioner, heraf 270 kommentarer. Kommentarerne er beskæmmende og kan ikke kaldes for debat. Enten er synpunktet at Mikkel Bjørn har helt ret eller at han er for dum til at være i politik.
Om samme sag skriver Helle Bonnesen fra Konservative:
FOR eller IMOD dragshows til børn? Jeg skal love for, at debatten om dragshowet i dag på Frederiksberg Bibliotek har skabt furore. Som altid, når det kommer til identitetspolitik, bliver fronterne trukket hurtigere op, end man kan nå at stave sig gennem LGBTQIA+. Debatten er blevet til FOR eller IMOD identitetspolitik i børnehøjde. Og hvis man sætter det sådan op, så er jeg da imod. Jeg synes ikke, børn skal tage stilling til deres køn, deres seksualitet eller identitet. Det er overvejelser, man kan gøre sig som voksen. Når jeg så alligevel ikke bliver at finde blandt demonstranterne udenfor Frederiksberg Bibliotek i dag, så er det fordi, at et show med mænd i dametøj, glimmer og børnesange simpelthen ikke kan få mig op i det røde felt. Børn er børn. De klæder sig ud og leger med forskellige roller. Det er der intet nyt i. Og netop derfor skal vi heller ikke harcelere over drenge og piger, der klæder sig ud som prinsesser, cowboys eller indianere. Det er leg. Drenge bliver ikke transkønnede af at få en kjole på en enkelt dag. Tværtimod – tror jeg.
Opslaget opnår 120 reaktioner, heraf 40 kommentarer. De fleste kommentarer er uenige med Helle Bonnesen, “Lad vores børn være i fred for køns diskussioner, pornografi og woke’isme”. Men en del bakker hende også op. Enkelte glæder sig over et nuanceret opslag – Bonnesen svarer flittigt i tråden.
Også Jan E. Jørgensen fra Venstre, som tillige er byrådsmedlem på Frederiksberg, skriver:
Disneyprinsesser af hankøn på Frederiksberg Hovedbibliotek har fået sindene i kog. Der er demo mod arrangementet. Og så er der en langt større moddemo for arrangementet – og mangfoldighed. Alt er fredeligt – vi er jo på Frederiksberg. 🏳️🌈🇩🇰
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf fire kommentarer. En enkelt forsøger at få lidt nuancer ind i den ellers ophedede diskussion: “Jeg tænker mest, at det handler om, at folk selvfølgelig har en pointe med den bekymrende meget tidlige seksualisering af børn i vestlig kultur og forældres deraf naturlige ret til at tage debatten op uden at blive beskyldt for at være anti-LGBT.”
I en anden sag, som også vækker forargelse, skriver Søren Espersen fra DanmarksDemokraterne:
Udmærket, at IbiPippi måtte til lommerne og en tur i fangehullet for sit bøvede hærværk – men hvornår kommer turen til Katrine Dirckinck-Holmfeld, som storpralende råbte, at det var hende, som kylede en buste af Frederik den Femte i havnen. Har hun i øvrigt stadig sit embede?
Opslaget opnår 160 reaktioner, heraf ti kommentarer.
Spillesteder og aftalte honorarer
Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, som selv har musikererfaring, skriver:
Tobakken og en række spillesteder i Jylland og på Fyn har tilsyneladende aftalt billetpriser og honorarer på en række danske artister. Usolidarisk og uacceptabel opførsel imod de selvsamme kunstnere som disse spillesteder lever af at have besøg af – altså udover den statsstøtte som de også lige modtager. Skam jer!
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf syv kommentarer. En enkelt spørger om der er afsagt en kendelse af en domstol. Hertil svarer Daugaard “ikke udover at Tobakken har sagt undskyld😉 Det går jeg ikke ud fra at de gør ud af ingenting.”
Også Mogens Jensen er utilfreds med spillesetedernes aftaler:
Jeg har taget fat i sagen om eventuel karteldannelse omkring musikeres lønninger. Det må naturligvis ikke foregå.
Opslaget henviser til en artikel på JydskeVestkysten: Erhvervsminister sætter Konkurrencestyrelsen ind i betændt sag om mulig ulovlig priskoordinering mellem Tobakken og andre spillesteder.
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf fem kommentarer.
Ligestillingspris
Katrine Daugaard fra Liberal Alliance skriver:
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i dag, her på kvindernes kampdag, lanceret en ny kulturel ligestillingspris, som hvert år skal hylde kunstnere eller værker der sætter fokus på ligestillingsdebatten. Jeg byder altid debat om uretfærdig behandling velkommen, ganske enkelt fordi jeg tror på, at debat er en fri måde hvorpå man kan få mennesker til at tænke og overveje deres beslutninger, handlemåder og mønstre. Men kunst og kreativitet bliver ikke bedre eller får lov at blomstre frit, hvis indholdet er dikteret og begrænset af kvoter og krav. Men det er der desværre en tendens til at tro i det kunstneriske og kreative miljø. Senest er en samling af skuespillere gået sammen og har dannet kampagnen ’Et større billede’ med budskabet om, at der er for lidt diversitet i den danske filmbranche, og at det kræver politisk handling. Jeg tror på ingen måde, at det fremmer kunsten og kulturen, hvis den skal detailstyres af os politikere på Christiansborg. Men det mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt åbenbart. Han er åben for at diskutere, om den offentlige kunststøtte skal gives med krav om, hvilken hudfarve og køn projektets deltagere har. Hans forklaring er, at han ”er bekymret for, om vi i dag går glip af talent”. Det er jeg uenig i af flere grunde. For det første bør den offentlige kunststøtte fra starten gives med et politisk armslængdeprincip. Den skal uddeles på baggrund af kunstens kvalitet – ikke en politisk dagsorden. For det andet: indfører vi f.eks. kvoter og krav, risikerer vi netop at skille talenter fra, fordi de ikke lever op til politisk korrekte og principielle regler. Det sorterer aktivt talenter fra, som ellers havde været det rette valg til for eksempel en rolle. Det ses f.eks. allerede inden for filmbranchen hvor der fra filminstituttet stilles krav om “kønsselvangivelse” som f.eks. skal indeholde optælling af ligeligt fordelte replikker og lønstatistik imellem kvinder og mænd, samt en lige fordeling af ansatte for og bag kameraet. I Liberal Alliance tror vi på, at du skal bedømmes på dine evner og dit talent – uanset hvilken hudfarve, køn eller baggrund du har. Vi mener det er et tilbagesskridt for ligestillingen, at man ser en større og større tendens til at se på grupper frem for individet. Derfor er det også et nej tak, til kulturministerens ligestillingspris. Kunst og kultur har en ret i sig selv og det er et fejlskud af dimensioner, at den efterhånden altid skal være et middel til at fremme politiske dagsordner.
Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf syv kommentarer. Kommentarerne er enige med Daugaard.
Klimaregnskab
I et andet opslag skriver Katrine Daugaard:
Som nyvalgt så overraskes jeg konstant over hvordan store dele af skattekronerne forvaltes på. Statens Kunstfond har brugt over 500.000 skattekroner på en CO2-beregner, som kunstnere kan bruge til at beregne klimaaftrykket fra deres kunstværker. 😵😳
Opslaget opnår 130 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Kommentarerne er helt og aldeles enige i at det er en unødvendig udgift for det offentlige og ser det som endnu et eksempel på omfattende frås med skattepengene.
Borgerlig kulturkamp
Pernille Vermund fra Nye Borgerlige maner til borgerlig kulturkamp:
DET ER TID TIL EN BORGERLIG KULTURKAMP 💪🏻🇩🇰 Som konservativ i værdidebatten – og måske fordi jeg også har en baggrund som arkitekt – undrer det mig, at politikere til højre for midten ofte svigter, når det drejer sig om kulturpolitik. Det er et problem. For forudsætningen for at genrejse det borgerlige Danmark er, at vi som folk forstår og værdsætter, at det er vores fælles kultur, der danner grundlaget for vores tillidsfulde omgangsform med hinanden – og dermed for et meget mere borgerligt samfund. Vores kultur og traditioner forbinder os til hinanden og til de generationer af danskere, der kom før os. Som danskere har vi rødder i den samme muld, og sammen skaber vi vores efterkommeres historie. Vores kultur skaber forankring i tilværelsen. Det forpligter. I en tid, hvor globaliseringen, kompleksiteten og hastigheden kan have tendens til at rive os fra hinanden og skabe mistrivsel, knytter vores kultur, normer og værdier os sammen. Som folk og i forpligtende fællesskaber. Det skal vi værne om. For uddannelsespolitikken betyder det, at respekten for et dybdegående kendskab til vores egen kultur og historie skal genintroduceres. I den danske historie, litteratur, kunst og arkitektur er der viden og idéer, som giver perspektiv og forståelse af, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad vi kan. Den viden skal deles og formidles i undervisningen. For kulturpolitikken betyder det, at det er vores historiske kulturarv, der skal prioriteres og formidles. Statens rolle over for kulturen er altså at gøre den tilgængelig igennem kulturtilbud. Men den er også at skabe selve efterspørgslen igennem formidling allerede fra barnsben af både litteratur, kunst og historie. Staten skal ikke skabe kultur, men skabe gode rammer for, at danskerne kan bevare og udvikle kulturen. Og for erhvervspolitikken betyder det, at vi i højere grad skal skabe rammerne for, at erhvervslivet og kulturen kan bidrage positivt til hinandens udvikling. På lang sigt betyder kulturen alt. Det er vores særlige, danske værdier, der har gjort vores samfund velstående. Derfor er der brug for en borgerlig kulturkamp efter alt for mange år, hvor det borgerlige Danmark har fokuseret på samfundsøkonomi og overladt kulturen til venstrefløjen. Og det haster. For vores kultur er under pres. Af en indvandring fra Stormellemøsten, der har medført tilstedeværelsen af en dominanskultur i visse indvandrerkredse. Af en magtfuldkommen stat, der svækker familierne og de frivillige fællesskaber – og gør os rodløse. Og af wokeismen, der med krav om særhensyn og indirekte privilegier til særlige grupper spreder sig som et minefelt af usikre grunde for os at betræde – og dermed svækker vores ellers frie og uformelle omgang med hinanden. Det er tid til en borgerlig kulturkamp. Det haster💪🏻🇩🇰
Opslaget opnår 1.000 reaktioner, heraf 160 kommentarer. Opslaget lægger naturligvis op til at diskutere kultur i en bredere sammenhæng, så kommentarerne går i mange retninger. Enkelte er dog optaget af kultur i mere snæver forstand, og her er det gennemgående ord “ræverød”.
Refshaleøen
Jon Stephensen fra Moderaterne er anderledes konkret i sin tilgang til kulturpolitik. Her handler det om at sikre et kreativt miljø i København:
….min kronik i dagens Information om Refshaleøen og det unikke der er sket lige der hvor kunst og kultur har skabt noget uerstatteligt for København – som vi ikke må miste…… For når først kulturen og kunsten tvinges ud og boliger rykker ind så dør livet – og hvor selve det at hoppe i vandet på en sommerdag bliver forbudt af et selvbestaltet beboer-vagtværn, der også håndhæver forbuddet. Det friserede liv behøver de ikke som sådan at være noget galt med. Ønsket om velordnede borgerlige rammer er en tilbøjelighed i mange af os. Selvfølgelig kræver den sin ret og kræver boliger i byen. Men den ret har også fået indrømmelser. Der er bygget meget og mange boliger langs vandet. Spørgsmålet er nu om den sidste mulighed for et andet liv end endnu et dominerende og indadvendt boligkvarter skal sætte dagsordenen. Jeg hører på og tror på når Refshaleøens ledelse siger de vil beskytte og bevare det, der er opstået og samtidigt bygge boliger. Men alle spor skræmmer. Jeg frygter for at vi nu og især på sigt er ved at miste noget uerstatteligt, som har en meget større værdi end boliger lige her. Det er, som om områder langs vandet ikke betragtes med samme værdi og respekt som den etablerede del af vores byer. Måske fordi der ikke findes et etableret folkeligt ejerskab til et sted, ingen bebor. Derfor er Refshaleøen et let bytte. Eller sagt på en anden måde: Vi fylder jo ikke Søerne i København op med jord for at bruge dem som byggegrunde. Den folkelige modstand og ejerskab til søerne og byen ville gøre det umuligt at få det igennem. Men at bygge uigennemtænkt på Refshaleøen er lige så tåbeligt som at fylde Søerne med jord. Jeg er ikke imod forandringer. Men hvor skal der være plads til det anderledes, i en by hvor alt er blevet friseret og planeret? Refshaleøen er en enestående chance som gennem kunsten og kulturen allerede har bevist at der er en anden vej. Den må vi ikke kaste væk.
Opslaget opnår 75 reaktioner, heraf ti kommentarer. Der er stor tilslutning til Stephensens synspunkter.
Opbakning til idrætsprotest
Søren Søndergaard fra Enhedslisten skriver:
Naturligvis er det ikke op til enkelte idrætsudøvere, at forholde sig til alverdens problemer, f.eks. spil- og låne-industriens misbrug af sport til at bringe folk i fordærv. Det er et politisk ansvar. Men det gør mig nu alligevel glad, når der er sportsstjerner, som ser ud over deres egen næsetip og tager et socialt ansvar. Respekt for det!
Opslaget henviser til en artikel på Idrætsmonitor: Danmarksmestre siger nej til bettingfirmaer og kviklån: »Det er især unge mennesker, det går ud over«.
Opslaget opnår 170 reaktioner, heraf syv kommentarer. Kommentarerne deler Søndergaards syn på både spil og kviklån.
Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. marts 2023.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.