2023-redegørelsen

Den kulturpolitiske redegørelse fra 2023 vidner om ganske få konkrete politiske initiativer. Vi har samlet de mest centrale.

SVM-regeringens kulturpolitiske redegørelse består i høj grad af tal og statistikker, som viser status på en lang række kulturpolitiske felter. For regeringen er det vigtigste i redegørelsen, at kulturerhvervene omsatte for 188 milliarder kr. i 2021.

Undervejs i redegørelsen finder man dog også forslag og overvejelser, man må forestille sig kan udmøntes i egentlige handlinger fra regeringens side.

Ikke overraskende nævnes fx de konkrete initiativer, som allerede fremgik af regeringsprogrammet, en museumsreform og kulturpas for unge, som hverken er i uddannelse eller job. Mere overraskende kan man notere, at der intet står om det planlagte kulturbidrag fra streamingtjenesterne.

Som i så mange andre rapporter nævnes, at omrking 30 procent af befolkningen kun i beskedent omfang bruger kulturtilbuddene. Svaret på dette er tilsyneladende kun kulturpasset til svage unge – en gruppe som de fleste, uanset gode hensigter, mener er vanskelige af nå. Så dette initiativ vil næppe ændre den grundlæggende statistik.

Scenekunstreform

Kulturministeren har hyppigt gentaget regeringsprogrammets udsagn om, at man vil reformere forældet lovgivning. Og gang på gang har kun museumsområdet været nævnt. Men i redegørelsen nævnes også scenekunsten:

“På scenekunstområdet er en af de centrale problemstillinger, at fordelingen og fastsættelsen af tilskud til teatre mv. i mange tilfælde er historisk betinget. Samtidig har nye aktører på scenekunstområdet udfordringer med at kvalificere sig til at opnå faste driftstilskud. Hertil består scenekunstområdet af forholdsvis mange tilskudsordninger, hvoraf en del til større teatre og egnsteatre tager udgangspunkt i tidligere amtslige tilskud. De historisk betingede tilskud er med til at skabe kompleksitet i tilskudsordningerne samt en mangel på transparens for teatrene og institutioner på området, hvis tilskud ikke er sammenlignelige, og som kan modtage tilskud fra flere forskellige ordninger.”

Der lægges altså op til en revurdering af scenekunstloven og dennes tilskudssystem og et udtalt ønske om at flere skal kunne opnå faste driftstilskud. Om det skal være direkte gennem finansloven eller på anden vis, melder redegørelsen intet om.

Der lægges altså op til en revurdering af scenekunstloven og dennes tilskudssystem

Man skal også være opmærksom på, at ser man bort fra Det Kongelige Teater (hvor strukturen godt nok er historisk, men nok også ganske klar), står kommunerne for omkring 40 procent af den offentlige finansiering.

Billedkunsten

Som udviklingsopgaver på billedkunstens område nævnes to overskrifter, kunstnerens økonomiske vilkår og ligestilling i kunstlivet. Om de økonomiske vilkår står intet, hvorimod der bruges over 100 ord på at forklare ligestillingsproblemerne.

Bibliotekerne

Om folkebibliotekerne konstaterer redegørelsen, at “Mange biblioteker har indført grænser for, hvor mange e-bøger og lydbøger man, som borger kan låne”. Det er naturligvis en korrekt fremstilling. Men det fremgår ikke, om regeringen mener, at dette er et egentligt problem. Og da slet ikke, om det er noget man vil forholde sig til.

Idræt

På idrætsområdet fremhæver man i redegørelsen, at der i stigende omfang konstateres problemer med racisme, homofobi, diversitet, ligestilling, uetisk adfærd og krænkelser. Hertil konstateres, at regeringen forventer, at idrætsorganisationerne gør noget ved disse problemer, på alle niveauer. Der er så at sige en løftet pegefinger, men intet om, hvad man politisk vil gøre, hvis disse problemer fortsætter.

Foreningslivet

Redegørelsen konstaterer, som i regeringsgrundlaget, at der er for meget administrativt bøvl for foreningslivet. Man tilføjer endda, at dette til dels også skyldes regler og vilkår som er bestemt af foreningernes egne paraplyorganisationer. Handlingsmæssigt når man dog ikke længere end til regeringsprogrammets udsagn om, at det er noget man vil arbejde med.

Højskoler

For højskolernes vedkommende konstaterer man, at der er en skæv tilgang, overvægt af kvinder, overvægt at velstående samt underrepræsentation af kursister med anden etnisk herkomst end dansk. Der står dog ikke, om det er noget regeringen vil gøre noget ved.