De eksklusive streamingtjenester

Streamingtjenesten Mofibo overholder ikke pligtafleveringsloven. Streamingtjenesterne lever i en gråzone udenfor de politiske dagsordener.

De fleste som har prøvet forskellige streamingtjenester, som fx Netflix elelr HBO, har sikkert lagt mærke til en ny, særlig genre, som kaldes Originals. Det er typisk serier, men også spillefilm, som er produceret for streamingtjenesten og som streamingtjenesten har eneret til. I visse tilfælde er det en tidsbegrænset eneret, som fx ved den aktuelle Riget Exodus (III), som havde premiere på Viaplay i oktober 2022, men først kunne ses på DR fra februar 2023, altså næsten et halvt års forsinkelse.

Tilsvarende Originals dukker også op hos bog-streamingtjenester som fx Mofibo. Her finder man et antal bøger som er produceret til Mofibo og som er eksklusive i den forstand, at de kun kan læses eller lyttes til, hvis man abonnerer på Mofibos tjenester.

Funktionen af Originals er naturligvis at lokke kunder til butikken. Derfor skal Originals typisk være i populære genrer. Der er især mange krimier. Mange er skrevet af relativt ukendte forfattere, men man finder også krimier skrevet af veletablerede forfattere som Camilla Läckberg, Jakob Melander, Bille og Bille og Lotte og Søren Hammer. Eller mere almen skønlitteratur skrevet af forfattere som Gretelise Holm og Kåre Bluitgen.

Er man fan af en af disse forfattere, skal man altså tegne et Mofiboabonnement for at få mulighed for også at læse eller lytte til disse bøger.

Streaming er også kulturarv

Mofibo Originals omfatter lige nu 105 forskellige titler. Af disse kan de 46 lånes som fysisk bog på folkebibliotekerne og ni findes i en anden bogudgave på bibliotekerne. Men næsten halvdelen, 50, titler findes ikke i nogen form på folkebibliotekerne. Kun to af de i alt 105 Originals-titler findes som e-bøger/e-lydbøger i det danske bibliotekssystem. De to titler er sågar alment tilgængelige gennem ereolen.dk, så her er det så som så med “originalitet” hos Mofibo.

De 50 titler er tilsyneladende end ikke pligtafleveret, hvilket de ellers skal i henhold til pligtafleveringsloven. Det betyder, at kulturarven er afhængig af at Mofibo ikke lukker, går ned eller udsættes for et seriøst hackerangreb.

Pligtafleveringsloven indebærer dog, at bøger skal pligtafleveres i alle de former og formater, de udgives. En almindelig roman udgivet som fysisk bog, skal også pligtafleveres, når den senere udgives som paperback. Ifølge pligtafleveringsloven skal udgivelser pligtafleveres inden 6 måneder fra udgivelsen. Titlerne i Mofibo Originals er udgivet fra 2019 og frem.

Noget tyder således på, at disse såkaldte “Originals” lever i en juridisk gråzone, som endnu ikke omfattes af almindelig tilgængelighed. Problemerne med pligtaflevering er til at løse. Men det illustrerer, at de nye streamingtjenester ikke er kommet på den politiske dagsorden og dermed heller ikke omfattes af forvaltningsmæssig interesse.

Brug for politik

I Norge diskuterer man aktuelt en ny boglov. I det forslag, som er sendt til høring, indgår en forpligtelse til at streamingtjenester også skal tilbyde de eksklusive bøger til almindeligt enkeltsalg, så interesserede ikke tvinges til at tegne abonnementer. I Norge er streamingtjenesterne således på den politiske dagsorden.

Og hvad skal bibliotekernes rolle være i forhold til disse originals?

Man kan sige, at de også er på den politiske dagsorden i Danmark på filmområdet. Men her er omdrejningspunktet på den ene side beskatning for at forhindre skattely, på den anden side at sikre forpligtelse til dansk indhold. Men der er ingen diskussion om at sikre at dette danske indhold er tilgængeligt for alle danskere.

Uanset om det er bøger, musik eller film, er streamingtjenesternes udfordring at kataloget kan være ufatteligt ensartet. Derfor er “originals” et vigtigt konkurrenceparameter. Her har den enkelte tjeneste noget helt særligt. Når det offentlige indgår aftaler med disse tjenester, er det også vigtigt at der skabes en konsensus om vilkårene for dette.

Når DR så ofte italesætter at man sikrer fællesskabet og fælles samtaler, er det naturligvis problematisk at de som ikke har adgang til Viasat først inkluderes i denne fælles samtale om Riget Exodus (III) et halvt år senere. Man kan selvfølgelig hævde, at sådan er det allerede med biograffilm, som jo også først kan ses hos DR efter en vis karensperiode. Men sammenligningen holder ikke helt, for oplevelsen af at medierne og kanalerne er forskellige er ganske stor for en stor del af befolkningen.

Streamingtjenesterne får større og større betydning på kulturmarkederne, især musik og film. Men også bøger, særligt lydbøger. Men de er åbenlyst under radaren i forhold til de kulturpolitiske diskussioner.