Aktuelt · Film · Idræt · Kunst og museer · Medier og internet · Musik · Politik
Ministerspørgsmål 2023-204: Medier, ophavsret og musik
Folketingsmedlemmerne stillede i alt 363 spørgsmål til kulturministeren i folketingsåret 2023-2024. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti var også i år den mest flittige spørger.
Hele 44 af folketingets 179 medlemmer fandt anledning til at stille spørgsmål til Kulturministeren i folketingsåret 2023-2024. Emnemæssigt var spørgsmålene spredt meget vidt. I 2023-2024 var det især medier, ophavsret og musik som trak på spørgelysten.
Emnernes top-10 i 2023-2024 var:
- Medie (54 spørgsmål)
- Ophavsret (35)
- Musik (31)
- Folkeoplysning (23)
- Kulturbidrag (22)
- Idræt (21)
- DR (21)
- Kulturarv (21)
- Film (19)
- Museer (18)
Mange mediespørgsmål handlede om mediestøtten, men også TV2 regionerne, reklamer og lokalmedier og Radio- og tv-nævnet var i fokus. Men også i år var der spørgsmål om Radio24syv. Ophavsretsspørgsmålene handlede især om mulighederne for at regulere techgiganternes hærgen og EU-reguleringer. Musikspørgsmålene handlede især om landsdelsorkestrene, Nordkraft Big Band og geografisk fordeling af den statslige støtte.
Temaerne på folkeoplysningsområdet har handlet om udlændingepolitik (mulighederne for at afskære bestemte foreninger eller formål), danseskoler (konkurrence) og bureaukrati. Der har også været enkelte spørgsmål om handikappedes adgang og om kønsopdelte aktiviteter.
Dansk Folkeparti spørger mest
At stille spørgsmål til en minister er en af metoderne til at få opmærksomhed om en sag, gerne hvor man er kritisk til regeringens ageren. Derfor er det ikke overraskende, at de fleste spørgsmål stilles af oppositionspartierne. Man skal faktisk lede længe efter spørgsmål fra regeringspartierne, kulturministerens eget parti stiller slet ikke spørgsmål.
I 2023-2024 var partiernes spørgsmål fordelt sådan:
- Dansk Folkeparti (85 spørgsmål)
- SF (51)
- Liberal Alliance (42)
- DanmarksDemokraterne (39)
- Konservative (17)
- Enhedslisten (16)
- Grønne Demokrater (12)
- Venstre (11)
- Radikale Venstre (8)
- Socialdemokratiet (3)
- Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (2)
- IA (1)
Hverken Alternativet eller Moderaterne fandt anledning til at stille spørgsmål til ministeren.
Mikkel Bjørn topper igen
Også i 2023-2024 var Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn den flittigste spørger med 60 spørgsmål – fem flere end i 2022-2023. Mikkel Bjørns spørgsmål angår mange af kulturministeriets områder, men har dog gennemgående som fællesnævner at der enten er en udlændingepolitisk eller en woke-politisk vinkel. Kulturarven har dog også fortsat stor interesse for Bjørn.
- Top ti-spørgere i 2023-2024 var:
- Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti) 60
- Charlotte Broman Mølbæk (SF) 42
- Katrine Daugaard (Liberal Alliance) 36
- Helle Bonnesen (Konservative) 16
- Peter Skaarup (DanmarksDemokraterne) 14
- Theresa Scavenius (Grønne Demokrater) 12
- Søren Søndergaard (Enhedslisten) 11
- Søren Espersen (DanmarksDemokraterne) 10
- Peter Kofod (Dansk Folkeparti) 9
- Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) 8
SF’s Charlotte Broman Mølbæk var især optaget af ophavsret (streaming og techgiganter), idræt (internationalt samarbejde og storskærme) og mediepolitik (reklamer). Liberal Alliances Katrine Daugaard spredte sine spørgsmål om mange mener. Daugaard har dog især et vågent øje i forhold til woke-tendenser, som afføder mange spørgsmål.
Theresa Scavenius fra Grønne Demokrater har ikke tidligere markeret sig på kulturområdet. I 2023-2024 har alle hendes spørgsmål handlet om mediestøtten.
SocialMediaGirls I just like the helpful information you provide in your articles
Ezippi Very well presented. Every quote was awesome and thanks for sharing the content. Keep sharing and keep motivating others.
Houzzmagazine I very delighted to find this internet site on bing, just what I was searching for as well saved to fav