Public service i nye gevandter

Vi skal stadig have én stor public service-institution. Det er en af konklusionerne fra Public service-udvalget.

Hvad vil vi med public service? Hvordan bliver fremtidens mediebillede? Og hvordan skal politikerne kunne præge dette i et felt fuldt af internationale og kommercielle aktører?

Dette var nogle af spørgsmålene, som public service-udvalget skulle søge at besvare.

Ny definition

Public Service-udvalget blev nedsat i 2014, som en opfølgning på Medieaftalen for 2015-2018. Medieaftalen blev indgået blandt samtlige Folketingets partier (undtagen Alternativet). Hensigten var at skabe et bedre fælles fundament for den mediepolitiske diskussion forud for den næste mediepolitiske aftale, som efter planen skal indgås i 2018.

Definition af public service (ifølge Public service-udvalget, 2016):

Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.

For at der skal være tale om public service, skal disse elementer altså indgå, ifølge udvalget:

• medievirksomhed (ikke biblioteker),
• offentligt reguleret (ikke privat reguleret),
• fri og lige adgang for alle (ikke betalingsafhængighed, ikke særlige adgangskrav),
• mangfoldigt og alsidigt (ikke snævert, ikke niche),
• upartisk (ikke redaktionel meningstilkendegivelse, som det fx kendes fra dagblade),
• uafhængig af kommercielle og politiske interesser (ikke afhængig af fx reklamer, politisk balanceret),
• understøtte borgernes handleevne (stimulere til deltagelse i den offentlige debat),
• styrke dansk kultur og sprog (væsentligt først og fremmest i forhold til de mange globale medievirksomheder).

Der sker i disse år en – sprogligt set – øget brug af “public service-begrebet”. Biblioteker hævder at de laver public service. Museer hævdes at lave public service. Og især private medier hævdes også at varetage public service-opgaver.
Public service-udvalget træder et skridt tilbage og udtrykker det således: “kun medier, som gennem offentlig regulering er blevet pålagt publicistiske opgaver, kan betragtes som public service-medier”.

For udvalget er det altså centralt at fastslå, at public service skal ses som en helhed af disse elementer. At et dagblad har neutralt oplysende stof, hæver det ikke til public service.

Det kommer udefra

Public service-udvalget peger på en række udefra kommende faktorer, som vil få betydning for medieudviklingen:

• teknologisk udvikling
• globalisering
• individualisering

Dette vil føre til øget international konkurrence og stærkt ændrede brugervaner.

Generationskløften

Et af de gennemgående temaer i rapporten er generationskløften. Det er et udtryk for den voldsomme forskel, der groft sagt er mellem de, der er over 40 år og de, der er under 40 år. Over 40 år: du bruger flow-tv. Under 40 år: du bruger ikke flow-tv, men sammenstykker dit eget medieforbrug på tværs af de mange udbydere og distributionsveje. Og til forskel fra tidligere: generationerne fortsætter med de samme medievaner. Man bliver altså ikke på et tidspunkt “voksen” nok til flow-tv.

Rapportens perspektiv er de nærmeste 10 år, og her vil flow-tv fortsat have væsentlig betydning. I 2016 vurderes andelen digitale brugere at være 14%, andelen traditionelle brugere 52%. Rapportens forudsigelse er, at dette vil være ændret til henholdsvis 27% og 41% i 2026.

Public service-institutioner skal derfor både servicere de traditionelle mediebrugere og de nye digitale mediebrugere. Rapporten peger på, at det sidste er ganske forsømt af de nuværende public service-kanaler.

Udfordringen må således være, at understøtte og fremme mediebrug, der inviterer til bredere samfundsmæssig forståelse.

Regionalt og lokalt indhold

slå DR-regionerne sammen med TV 2-regionerne

I dag driver DR 10 regionalradioer, foruden at der er 8 selvstændige TV 2-regioner, som både har vinduer på TV 2 og har egen selvstændig sendeflade. TV 2-regionerne er selvstændige virksomheder, som hver især indgår en public service-aftale med Kulturministeriet.

Udvalget konstaterer, at “den lokale politiske dækning er væsentligt reduceret”. Indtil for få år siden var det lokale stof en selvfølgelig prioritet for dagbladene. Det er det ikke længere – og opgaven er ikke blevet overtaget af DR’s regionalradioer eller TV 2-regionerne.

Derfor åbner public service-udvalget for den model, at slå DR-regionerne sammen med TV 2-regionerne (udvalget må ikke komme med anbefalinger, dette er noget nær det nærmeste en anbefaling, man kan komme). Udvalget anser det som det mest naturlige, at dette sker indenfor virksomheden DR.