Det er ikke kun i Danmark, kritikken hagler ned over kulturministeren. Også i vores nabolande udsættes kulturministrene for massiv kritik for håndteringen af coronakrisen.
Den svenske landstræner for fodboldherrelandsholdet, Janne Andersson, blander sig normalt ikke i politik. Men han var ganske klar i mælet, da han i august kritiserede den svenske kulturminister, Amanda Lind fra Miljöpartiet, for at have været usynlig under coronapandemien. “Det tog lang tid før jeg forstod, at hun var idrætsminister”, sagde han til Dagens Nyheter.
Han kritiserer forsamlingsforbuddet på 500 til fodboldkampe og synes ikke vurderingen af sportsbegivenheder foretages nuanceret og med hensyntagen til sportens store samfundsbetydning.
Debatten spidsede til i Sverige, da 170 kunstnere sendte et opråb til regeringen, fordi man synes de aktuelle restriktioner er ulogiske. Kulturministerens svar var, at man ville se nærmere på mulighederne.
Den første til at kræve den svenske kulturministers afgang var forfatteren og komikeren Jonas Gardell: ”Amanda Lind, du må gå af. Nu. Vi må få en rigtig kulturminister. En som ved lidt, bare lidt, om branchen”, skrev han i Expressen. Hvorfor er det ok med fyldte flyvemaskiner, men ikke et teater? Flere andre kulturpersoner bakker op om Gardells kritik. Og ikke forbavsende tilslutter sig oppositionspolitikere fra Moderaterna og Sverigedemokraterne kritikken.
Regeringsrepræsentanter forsvarer Amanda Lind med, at det ikke er hende, som fastsætter reglerne for begrænsninger af publikumsantal.
Nabolandet Norge
Allerede i april begyndte kritikken at hagle ned over den forholdsvis nytiltrådte norske kulturminister Abid Raja fra partiet Venstre. Det var oppositionspolitikere fra Arbeiterpartiet, Fremskridtspartiet og repræsentanter for arbejdsgiverorganisationen Virke, som kritiserede ministeren for manglende lederskab. De mente, at kulturministeren nærmest havde abdiceret under krisen.
Den norske musikindindustri forudser, at 88% af alle koncerter bliver aflyst resten af året. Musikkindustriens Næringsråd og 18 andre musikorganisationer skrev i en kronik i maj, Hei Abid!, at de tvivlede på, at kulturministeren forstår hele musikbranchen i alle dens led. De var glade for de tidlige krisepakker, men synes de hjælper for få. ”Korthuset er ved at falde sammen”, frygtede organisationerne.
Andre musikere har udtrykt ønsker om, at opgaven med at lave hjælpepakker til kulturen flyttes fra kulturministeriet til erhvervsministeriet.
Abid Raja kritiseres også for at glæde sig over de mange intimkoncerter, som er en afledt effekt af coronakrisen. Det kan kulturbranchen ikke leve af, lyder det.
Først i august inviterede kulturministeren til et samlet møde med en bred gruppe af repræsentanter for norsk kulturliv. Her er man glade for, at der endelig kommer en stimulationspakke, men oplever det som sent, fordi mange ikke har været dækket af hidtidige kompensationsordninger.
Samtidig efterlyser man en langsigtet garanti, for der er ikke sat slutdato på stimulationsordningen. Kun få tør sætte større arrangementer i 2021 i værk, for man ved ikke, om der er hjælp at hente.
Også Tyskland
Også syd for grænsen, i Tyskland, er der hård kritik af kulturminister Monika Grütters. Kritikken har især handlet om manglende støtte til kunstnere og selvstændige.
De selvstændige har været vidner til en uskøn råben mellem kulturministeren og repræsentanter for de tyske delstater. Kulturministeren forsøgte i første omgang at lægge ansvaret for støtten til kunstnere og andre selvstændige hos delstaterne. Men bl.a. protester fra Berlins senat var med til at sikre en national støtteordning.
Senere har Grütters kritiseret såvel forbundsfinansministeren som forbundserhvervsministeren for ikke at sikre de soloselvstændige. Siden er det lykkedes at udvide forbundsregeringens kunstnerstipendier voldsomt for både 2020 og 2021.
