Fri museumsentré uden kulturpolitisk effekt

Svensk studie viser, at fri entré til museer i begrænset omfang kan forøge besøgstallet – men på ingen måde påvirker sammensætningen af publikum.

Kvinder, højtuddannede og hovedstadsbefolkningen er overrepræsenterede blandt de besøgende til centrale svenske museer.  Det fremgår af en analyse gennemført af den svenske Myndigheten för Kulturanalys efter opdrag fra Riksdagen.

Da langt den overvejende del af de såkaldt centrale svenske museer fysisk er beliggende i Stockholm, er det ikke overraskende, at hovedstadens befolkning er mere flittige gæster end de, der bor langvejs fra museerne. Det svarer til andre kulturanalyser – også i Danmark – at såvel kvinder som højtuddannede er overrepræsenterede blandt museernes gæster.

39% af den voksne svenske befolkning har mindst 3 års universitetsuddannelse, hele 67% af museumsgæsterne har tilsvarende universitetsuddannelse. 59% af museumsgæsterne er kvinder, 41% mænd.

De analyser, der er foretaget af konsekvenserne af gratis entré til museer, viser gennemgående, at gratis entré har forøget besøgstallet, men primært for de samme befolkningsgrupper, som i forvejen benytter museerne. Ved ophævelse af gratis entré er det ligeledes disse befolkningsgrupper, som igen fravælger museumsbesøg. Over tid er der dog en tendens til, at museerne opnår – næsten – samme besøgstal som med gratis entré.

I Sverige var der gratis entré på en række større museer i 2005 og 2006. En af konsekvenserne var, at de museer, der havde gratis entré, i et vist omfang kannibaliserede på de museer, som ikke var omfattet af den centrale statslige gratisordning.

Kulturpolitiske mål

Analysen sondrer mellem tre hovedtyper af styringsredskaber for at opnå de ønskede kulturpolitiske mål: fysiske (beliggenhed), økonomiske (entré m.m.) samt informative. De økonomiske styringsredskaber har kun begrænset effekt – men er omkostningstunge.

Opdraget for Myndigheten för Kulturanalyse bestod dog i at vurdere gratis entré i forhold til en række udtalte kulturpolitiske målsætninger, som lige adgang uanset geografi, køn, alder, handicap, social, etnisk og kulturel baggrund. Ud fra disse målsætninger er konklusionen ganske klar: man nærmer sig end ikke målene gennem gratis entré. Det er muligt, at et øget besøgstal blandt hovedstadens beboere medfører, at andre af hovedstadens beboere besøger museerne oftere end hidtil. Men i demografisk sammensætning svarer disse nye besøgende til de hidtidige.

Sat på spidsen kan man sige, at en ordning med fri entré vil føre skatteyderpenge fra hele landet til hovedstaden, kvinder og de højtuddannede.

Samtidig gør man opmærksom på, at entréprisen kun har begrænset betydning for de,  der kommer langvejs fra. De har også transportudgifter og hyppigt udgifter til forplejning og eventuelt overnatning. Prisfølsomheden er derfor ikke så stor blandt potentielle udenbys gæster.

Andre styringsredskaber

Et mere præcist studie blandt knap 30 centrale svenske museer viser, at entréprisen ikke har nogen mærkbar betydning for, hvilke museer de grupper, som er underrepræsenterede blandt museumsgæsterne, besøger. De museer, som fx opnår bedst besøg blandt lavtuddannede, er museer med særlig udstillingsprofil, ikke lav entré.

Det er antagelsen, at det vil koste den svenske stat omkring 240 mio. sek at indføre gratis entré på de centrale museer. Myndigheten för Kulturanalys konkluderer, at man ikke vil opnå mærkbare resultater i forhold til de opsatte kulturpolitiske mål ved at etablere gratis entré.

Derimod anbefaler man, at staten afprøver alternative metoder til at få nye grupper til at deltage i kulturlivet, også metoder som omfatter andre kunst- og kulturformer, og som er mindre afhængige af de geografiske afstande. Desuden anbefaler man statslige kulturchecks som alternativ, en model som også har været nævnt i den danske kulturpolitiske debat.