Ingen bestsellerisme på biblioteker

En ofte gentagen påstand om danske folkebiblioteker er, at de i højere og højere grad ligger under for tidens bestsellerisme. Søndag Aftens analyse af modtagere af biblioteksafgift fra 1992 til 2014 viser det modsatte: de bedst sælgende forfattere får mindre og mindre i bibliotekspenge.

Biblioteksafgiften (populært kaldt bibliotekspengene) er en særlig dansk variant for kulturstøtte til litteraturen. Forfattere, illustratorer, redaktører, oversættere m.fl. modtager et årligt støttebeløb på baggrund af antal eksemplarer af bøger, de er repræsenterede med på landets folkebiblioteker. De forskellige genrer vægtes forskelligt, fx tæller digtsamlinger mere end anden skønlitteratur. Antallet sider i den enkelte bog er et centralt parameter. For den enkelte forfatter er det afgørende, hvor mange af de bøger man har skrevet, som er på bibliotekerne. Den enkelte forfatters bibliotekspenge afhænger udelukkende af bibliotekernes indkøb og kassation.

Den samlede sum til bibliotekspenge vedtages af Folketinget som en del af Finansloven. Nogle år er det samlede beløb skåret, andre år tilført ekstra midler. Gennemgående foretages en almindelig pristalsjustering af det samlede beløb til bibliotekspenge. Fra 1992 til 2014 er det samlede beløb til bibliotekspenge steget fra 128 mio. kr. til 173 mio. kr., det svarer til en årlig gennemsnitlig pristalsjustering på 1,4%, hvilket er noget lavt i forhold til den almindelige prisfremskrivning.

Indkøb og kassation

Når en forfatter opnår pludselig succes med stort bogsalg, stiger bibliotekspengene tilsvarende. Herefter vil bibliotekspengene falde og falde – indtil han udgiver en ny bog. Da forfatteren Knud Romer opnåede øjeblikkelig succes med Den som blinker, steg han fra 0 kr. i bibliotekspenge i 2005 til 26.000 kr. i 2006 og yderligere til 40.000 kr. i 2007 (bibliotekerne købte både bogen i udgivelsesåret og året efter). Herefter er hans bibliotekspenge år for år faldet, så han fik 30.000 kr. i 2014.  Tilsvarende for forfatteren Erik Valeur, som i 2011 fik 3.000 kr. i bibliotekspenge, men efter udgivelsen af Det syvende barn fik 105.000 kr. i bibliotekspenge i 2012, 219.000 kr. i 2013 og faldt til 194.000 kr. i 2014.

Aldrig tidligere har de bedst sælgende forfattere modtaget en mindre del af den samlede udbetaling end i 2014.

Bibliotekspengene afspejler således bibliotekernes indkøb og kan have ganske lang udfasning i forhold til, hvilken reel efterspørgsel der er på bibliotekerne. For en forfatter vil oplevelsen typisk være, at man ved udgivelsen af en bog får de største indtægter fra forlagets salg (hvoraf en del selvsagt også er bibliotekskøb), men på længere sigt er bibliotekerne en mere stabil indtægtskilde. Dermed tjener denne særlige form for kulturstøtte to formål: dels at give en slags indirekte kompensation for bibliotekernes gratisudlån af forfatterens bøger, dels at sikre at forfatteren har et nogenlunde stabilt indtægtsgrundlag og dermed har i det mindste lidt fornemmelse af indtægterne næste år.

Bibliotekernes indkøb af bøger sker ud fra en formodning om, hvilken efterspørgsel den enkelte bog vil få (med en økonomisk grænse for hvor mange eksemplarer man vil købe for at imødekomme en aktuel stor efterspørgsel) sammenholdt med bibliotekernes opfattelse af, at de skal sikre et mangfoldigt og kvalitetspræget udbud af bøger. Bibliotekernes kassation af bøger sker dels på grund af slitage, men i langt højere grad ud fra lokale beslutninger om, at bøger uden efterspørgsel ikke skal fylde hylder og magasiner op.

Bestsellerne fylder mindre

I den offentlige litteraturdebat fremføres ofte synspunktet: bibliotekerne køber for mange bestsellere. Dette var fx en af pointerne i en kronik i Berlingske Tidende i marts 2014 skrevet af bl.a. den daværende formand for Dansk Forfatterforening (Skal efterspørgsel styre bibliotekerne?) .  Oftest fremføres synspunktet langt mindre nuanceret, som en del af den almindelige kulturpessimisme: det var bedre i gamle dage. Synspunktet er ikke tidligere blevet efterprøvet faktuelt, men bør kunne godtgøres i forhold til udbetalingen af bibliotekspengene. Hvis bestsellere fylder mere på bibliotekerne, bør også de bedst sælgende forfattere modtage flere bibliotekspenge.

Dette er dog ikke tilfældet. Tværtimod. Aldrig tidligere har de bedst sælgende forfattere modtaget en mindre del af den samlede udbetaling end i 2014.

Den svage ændring der er sket siden 1992 består udelukkende i et fald for de forfattere, som er bedst repræsenterede på bibliotekerne. Synspunktet om for meget bestsellerisme på bibliotekerne  kan således ikke begrundes i ændringer i bibliotekernes indkøb eller kassation de seneste 20 år.

Hvis tidens kulturliv præges af bestsellerisme, kan man altså glæde sig over, at bibliotekerne ikke falder for denne tendens. Derimod holder bibliotekernes indkøbsansvarlige tanken om mangfoldighed blandt forfatternavne i hævd.

 

Søndag Aftens analyse af bibliotekspenge 1992-2014 er foretaget ud fra en samlet opgørelse over udbetalinger  til i alt 28.735 forfattere i perioden 1992 til 2014. I 2014 blev der udbetalt 173 mio. kr. til i alt 8.577 forfattere m.v. Sammenligningerne er foretaget ud fra de udbetalte midler til de forfattere, som modtog flest penge i de enkelte år. Listen over “bestsellerforfattere” er således forskellig år for år. Der har været en del ændringer i principperne for bibliotekspengene i løbet af perioden. I denne sammenhæng er de relevante ændringer:

–  I perioden 1997-2002 var et særligt lavt minimumsbeløb på 25 kr., alle andre år var minimumsgrænsen 1.200 kr. (+ satsregulering, beløbet er 2.070 kr. i 2014). Der var derfor langt flere modtagere af bibliotekspenge i disse år, hvorfor der var mindre til “bestsellerforfattere”.

– Fra 1999 reduceres udbetalinger over 300.000 med en vis progression. Dette tilpasses i 2002 og har været uforandret siden. En “bestsellerforfatter” har derfor fået mindre i bibliotekspenge pr. bog  fra 1999. Siden 2003 har denne reduktion været uforandret.

Bibliotekspenge går kun til forfattere, der skriver på dansk. Analysen omfatter således udelukkende bøger skrevet på dansk. En mulig ændring i bibliotekernes indkøb til fx oversatte bestsellere indgår derfor ikke. Der udbetales (endnu) ikke bibliotekspenge for e-bøger, disse indgår derfor ikke i analysen.

Da bibliotekspenge er en kulturstøtte, er der fuld åbenhed om, hvilke beløb den enkelte forfatter modtager.