Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Den forskønnede finanslov

        september 4, 2023

      • Mere til København

        september 4, 2023

    Aktuelt · Medier og internet

    Ny public service-kontrakt

    • januar 11, 2015
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Diskussionen om DR UnderholdningsOrkestret viser, at der er brug for en ny “kontrakt” mellem politikere og DR. En ny minister får en væsentlig opgave.

    CulturCommentar:

    Langt de fleste af de mennesker, som deltog i diskussionerne om DR UnderholdningsOrkestret i de sidste fire måneder af 2014, havde aldrig nogensinde hørt om DRs public service-kontrakt. Og kun ganske få har læst den.

    Den uden sammenligning vigtigste kulturinstitution styres overordnet politisk ad veje, som kun få forstår og forholder sig til. Den nuværende model, både med public service-kontraktens udformning og bestyrelsens sammensætning og funktion, skal i høj grad forstås ud fra DRs egen historik og i særdeleshed problemer med tidligere Radioråd.

    Vi har valgt at have en radio- og fjernsynslov, som nærmest intet siger om DRs virksomhed. Loven udmøntes gennem 4-årige medieaftaler, som, ud over generelle hensigtserklæringer og angivelser af hvilke kanaler DR sender på, især beskriver krav til ændringer. Og de mediepolitiske aftaler udmøntes i en public service-kontrakt, som ministeren pr. tradition lader partiernes ordførere godkende. Public service-kontrakten er en kampzone mellem politikerne og DR, hvor DR helst undgår detailstyring, og politikerne stiller krav om detaljer, de prioriterer.

    Kig til udlandet

    I andre, sammenlignelige, lande har man valgt andre modeller.

    Såvel det svenske “sändningstillstånd”, den norske “NRK-plakaten” som BBCs Charter og Agreement er langt mindre detaljeret end den danske public service-kontrakt. Til gengæld indeholder disse i højere grad principielle hensigtserklæringer. Den svenske er fx langt mere detaljeret end den danske med hensyn til forpligtelser overfor minoriteter og minoritetssprog, mere principiel vedrørende ytringsfrihed og stiller krav til genmæle og berigtigelse, som ikke indgår i den danske public service-kontrakt. I Sverige defineres “hele befolkningen” som 99,8% – en sådan præcis definition indgår ikke i den danske public service-kontrakt.

    Den politiske aftale om grundlaget for public service kan altså udformes på mange måder.

    96% kan ikke tage fejl

    Væsentligt i dette er naturligvis DRs forhold til befolkningen. Til påstanden om at DR er for lukket, svarer DRs generaldirektør til dagbladet Politiken, “Vi har kontakt med 96 procent af befolkningen hver uge. Man kan ikke klandre os for at være lukkede.”

    Den argumentation illustrer en del af problemet. Den danske stat har vel også kontakt til 96% af befolkningen – alligevel kan man da diskutere lukkethed og gennemsigtighed. PostDanmark kan sikkert også hævde at have “kontakt” til 96% af befolkningen – alligevel kan man jo diskutere, om virksomheden kan have en anden grad af transparens.

    De folkevalgte politikere er en slags filtre for kommunikation mellem DR og dele af befolkningen. De er således ikke blot bøvlede og irriterende enkeltsagskritikere. De er en reel ressource for DR.

    Forløbet af medieaftale og public service-kontrakt i 2014 illustrerer, at der er grund til at overveje, om samarbejds- og kontraktformerne skal udformes på anden vis.

    Hvem læser public service-kontrakten?

    Public service-kontrakten er i ganske ringe omfang udformet som en “kontrakt”, hvor man efterfølgende kan vurdere om kontrakten er “overholdt”. Kontrakten indeholder (siden 2013) en budgetfordeling (som en del af arbejdet med større gennemsigtighed) ud fra medier, kanaler og formål.

    Disse budgetter hænger på ingen måde sammen med de øvrige prioriteringer, som nævnes i public service-kontrakten. Budgetterne er udarbejdet af DR, og undervejs i kontraktforløbet har Kulturministeriet ikke stillet ét eneste kritisk spørgsmål til disse. I den nuværende form burde de højst udgøre et bilag fra DR, ikke en del af en kontrakt.

    Og da denne budgetdels opdeling i kanaler og formål ikke efterfølgende indgår i DRs regnskaber, er der ingen som helst gennemsigtighed i, hvorvidt budgetterne faktisk overholdes.

    Rundbordssamtale

    Hvad skal man med en kontrakts budgetdel, når ingen læser eller forholder sig til den? Hvad skal man med en “kontrakt”, når  indholdet er bredpenslet og umuligt at kontrollere?

    et væsentligt formål i at etablere et nyt grundlag for samspillet mellem politikere og DR

    Og for folketingets politikere er det oplagt at spørge, om snittet mellem lov, mediepolitisk aftale og public service-kontrakt er lagt rigtigt.

    Forløbet omkring kontrakten for 2015-2018 viser, at der er grund til en bredere samtale om dette, man kunne kalde det for en rundbordssamtale blandt de mange interessenter.

    Den politisk giftige stemning, der kom ud af diskussionen om DR UnderholdningsOrkester, giver ikke grund til at tro, at den nuværende kulturminister er den rette til at indlede en sådan samtale. Men man må for DRs skyld håbe, at den kommende minister ser et væsentligt formål i at etablere et nyt grundlag for samspillet mellem politikere og DR.

    Tom Ahlberg
    Ansv. redaktør

     

    • Tilbage Teatre: De små er større end de store
    • Næste DR: mere til radio

      Læs også:

    • SVM’s finanslovsforslag for 2023 april 3, 2023
    • De eksklusive streamingtjenester marts 6, 2023
    • Kommunerne: pæn stigning på kulturbudgetter februar 6, 2023
    • 5 love på vej november 7, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Facebooksommeren 2023: medieaftale og finanslov
      • Livemusikken er tilbage
      • Mona Lisa: Hvordan ser resten ud?
      • Efterladt russisk graffiti
      • Publikum er tilbage - bare ikke hos museerne
    • Mest læste

      • Gratis tirsdag til museer for pensionister
      • Prisen for at sidde i Statens Kunstfond
      • ChatGPT's Kulturpolitiske redegørelse 2023
      • Søndag Aftens valgprogram
      • De mange Kulturpolitiske redegørelser
    • Arkiv

      • september 2023
      • juni 2023
      • maj 2023
      • april 2023
      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      Alternativet biblioteker biografer Birgitte Bergman censur Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Ny public service-kontrakt
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.