Tilslutning til e-biblioteksafgift

Alle synes enige om biblioteksafgift for ebøger, men kun få forholder sig til, hvordan ordningen skal udmøntes.

Den offentlige høring om rapporten om biblioteksafgift for ebøger gav kun 9 høringssvar i alt (læs: Bibliotekspenge til e-forfattere). Høringsfristen på kun 4 uger – nærmest omvendt proportional med det forberedende udvalgs tidsforbrug – har nok været medvirkende til de få høringssvar. Fx kan det undre, at ingen af forfatterforeningerne har fundet anledning til at afgive høringssvar.

Ingen høringsbreve udtrykker uenighed med formålet, at sikre kulturstøtte til forfattere af ebøger.

Mere eller mindre til ebøger?

Biblioteksparaplyen (en række biblioteksorganisationer, som nogle gange formulerer sig fælles og andre gange som Danmarks Biblioteksforening) fremfører det synspunkt, man også havde i udvalgsarbejdet, at andelen af biblioteksafgiften, der foreslås til ebøger er for lille. Der fremføres dog ingen tal, der kan begrunde dette, blot det synspunkt at dette vil fremme digitaliseringen i det hele taget. Man tager endda munden fuld ved at hævde, at “Staten har en kulturstøtte på ca. 175 mio. kr. årligt, der bidrager til at holde en digital udvikling tilbage”. Tak for kaffe – logikken må så være, at bibliotekernes indkøb af papirbøger også holder den digitale udvikling tilbage.

Statsbiblioteket udtrykker også ønske om en større andel til ebøger, men uden begrundelse.

Forlæggerforeningen – som ikke var budt med i udvalgsarbejdet – bakker op om den mindretalsudtalelse, der foreligger fra forfatterforeningerne om, at der ikke er grundlag for at forespørge EU-kommissionen inden fremlæggelse af lovforslag (læs: Bibliotekspenge parkeres i EU).

Kun et par høringssvar forholder sig til substansen i, hvordan selve ordningen skal se ud. Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening frygter, at billedbøger vil få væsentligt mindre efterspørgsel som ebøger end i papirform. Det vil føre til indtægtsnedgang for illustratorer, hvorfor man foreslår, at illustrerede bøger får et højere pointtal (ved beregning af afgift for den enkelte bog) som kompensation.

Solrød Bibliotek mener (modsat Biblioteksparaplyen), at andelen til ebogsforfattere er for voldsom. Biblioteket anfægter i øvrigt også den beregningsmodel, udvalget foreslår.

3 af høringssvarene – fra musiklivets organisationer – forholder sig udelukkende  til vederlaget for musik. Organisationerne bakker deres egne repræsentanter i udvalget op i synspunktet om, at vederlaget ikke skal anvendes til kompensation for musikere, men derimod til formidling.

Opgaven blev ikke lettere

Om man skal fordele musikkens penge efter den ene eller den anden model er for så vidt et simpelt politisk spørgsmål. Der er enighed om beregning af pengebeløb, og i fordelingen af dette kan man politisk så vælge udvalgets forslag (som reelt er ministeriets embedsmænds) eller musikorganisationernes.

Man kan også relativt nemt tage stilling til, hvor stor andel af midlerne, som skal anvendes til eforfattere. Og om man skal følge udvalgsrapportens stigningstakt eller ej.

Den nye kulturminister er ret beset ikke særligt godt rådgivet gennem den foreliggende høring.

Spørgsmålet om høring af EU-kommissionen er også ren politisk stillingtagen. Og handler også om i hvilket omfang, man vil vedtage loven i – optimistisk – 2016, eller om man vil udskyde sagens realbehandling med EU som bortforklaring.

Høringen illustrerer derimod vanskeligheder med at etablere en reel diskussion om måden, man vil fordele biblioteksafgiften til eforfattere. Den korte høringsfrist har ikke gjort det lettere at få mulige høringsorganisationer til at forholde sig til substansen i forslaget, beregningsmodellerne. (Kun 14 af de 65 organisationer høringen er sendt til, har overhovedet reageret).

Der er en reel modsætning i, at man på den ene side hævder at etablere et system, som skal ligne papirbøgernes system så meget som muligt – og samtidig etablere nogle mekanismer (fx maksimering af beløb for den enkelte udgivelse), som er afgørende forskelligt fra systemet for papirbøger.

Den nye kulturminister er ret beset ikke særligt godt rådgivet gennem den foreliggende høring.