Hvem vil eje en e-bog?

Ebøger bliver aldrig det samme som papirbøger. Forbrugerne ønsker ikke at eje kulturprodukter, de vil have adgang.

CulturCronik:

Har du prøvet at stå med en fornem bogsamling fra dine forældres generation og prøve at afsætte den til antikvarboghandlere? I så fald vil du vide, at de ikke længere tager ud for at se på samlinger og knapt nok vil se på de bøger, du slæber ned for at vise dem i butikken.

Markedet for brugte bøger eksisterer ikke længere.

Kan du huske først Lademanns, siden de øvrige bogklubbers succes i 1970’erne med at fylde tomme reoler op med alskens bøger, hvor især bogryggene forekom vigtige?

Der er næppe nogen, som i dag har en forestilling om, at man kan lokke unge familier til at købe hundredevis af bøger for at forskønne stuerne og give de besøgende indtryk af dannelse. Tværtimod tilsiger hjemmenes indretning det bare og rene.

Tendensen er understreget af, at rigtig mange bruger især pocketbøger som køb-og-smid-væk varer.

Det er ikke længere en selvstændig kvalitet at vise, at man har mange bøger.

Med fremkomsten af ebøgerne bliver dette endnu mere udtalt. Man kan ikke vise de besøgende alle de e-bøger, man har. Hvem vil sidde med sin tablet og scrolle op og ned for at vise, hvad man har lagret? Nej, så er feriebillederne bedre for kommunikationen.

Og hvordan forærer man en e-bog til en god ven? Den kan ikke ligge under juletræet endsige på gavebordet.

Bøger er ikke, hvad de har været, og ebøger bliver det ikke.

Ebogen forældes

Køber du en e-bog, hentes den ned til det apparat, man er vant til at læse på: ebogslæser, tablet eller mobil. Vi køber typisk en ny mobiltelefon hvert andet år (under 20% har en mobiltelefon, der er mere end tre år gammel, viser en Megafonundersøgelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). Tablets udskiftes, ligesom fjernsyn, som regel hvert fjerde eller hvert femte år.

Og det er ikke sikkert, at det næste apparat bruger samme styresystem, som det forrige. Foruden at det er ganske få, som teknisk vil kunne finde ud af at tage en kopi af relevant indhold fra en mobiltelefon og overføre til et nyt apparat.

Fremtidens digitale kulturforbrug tilhører åbenlyst abonnementsbaserede løsninger, hvor der er all-access.

Rationelt set  bør forbrugeren derfor vide, at den ebog, man køber i dag, kun har en reel levetid på 2-4 år. Set fra forbrugerside er det en af grundene til, at priserne for ebøger skal være på niveau med paperbacks – køb-og-smid-væk.

Hør på musikken

Musikindustriens overgang til den digitale verden var præget af mange sværdslag. Først skulle man bekæmpe piratkopieringen ved at sikre, at der ikke kunne findes musik på nettet. Lydkvaliteten svarede ikke til cd-kvaliteten. Men cd-salget fortsatte det bratte fald, og industrien fandt først fremgang, da man opdagede, at kunderne bare ville have all-access. Det er i dag de abonnementsbaserede streamingtjenester, der bærer fremgangen.

Det er kun et fåtal, som vitterligt samler på musik i fysiske formater som cd eller LP. For forbrugerne er det tilstrækkeligt at vide, at man har adgang til hvad som helst, når som helst.

Se på filmen

I 2012 mente Foreningen af Danske Videodistributører, at frygten for de digitale tjenester var stærkt overdrevet, men der ville selvfølgelig ske en tilpasning. Fra 2011 til 2014 halveredes salget af dvd’er fra 11,2 mio. i 2011 til 5,5 mio. i 2014.

Men de nye streamingtjenester tager ikke blot marked fra de fysiske formater. Ifølge DR Medieforskning stod stremingtjenester (fx Netflix) for 17% af vores tv-forbrug i 2014.

Også her taler de ændrede forbrugsvaner for adgang til alt, når som helst.

Læs bogen

Ebogs- (og lydbogs-)markedet præges også af streamingtjenesterne, den offentligt finansierede ereolen.dk og den kommercielt funderede Mofibo. Disse to tjenester har været helt afgørende drivere for etablering af et ebogsmarked i Danmark.

Fremtidens digitale kulturforbrug tilhører åbenlyst abonnementsbaserede løsninger, hvor der er all-access.

De stridigheder, der fylder i pressen, handler om noget så naturligt som økonomien. Indholdsleverandørerne er mest optaget af at få en stor nok del af kagen, ud fra en opfattelse af at indholdet er mere værd, end forbrugerne kommer til at betale for gennem abonnementssystemet.

Det sjove er bare, at det, alle abonnementstjenester i virkeligheden lever af, er, at forbrugerne bruger abonnementet mindre, end de selv tror.  Ja, ja, du læser sikkert mere end tre bøger i løbet af sommerferien. Men alle måneder, hele året? Næppe.

Forlag og forfattere har en selvfølgelig opfattelse af, at deres produkter er særligt værdifulde. Og at en ebog stort set svarer til en papirbog, bare med billigere eksemplarfremstilling og distribution.

Når forlag og forfattere virker tøsefornærmede over de indtægter, de kan få pr. lån/forbrug hos ereolen.dk eller Mofibo, er det fordi, de fortsat har en forestilling om enkeltsalg af ebøger.

Men 1970’ernes behov for at have en samling har forladt os. Vi vil have adgang. Vi vil have smarte løsninger. Vi gider ikke betale hver gang, vi downloader noget.

Hvem vil eje en e-bog?

Tom Ahlberg