Hulknøse Plantage og andre spørgsmål til ministrene

Skal træskibe ligestilles med veteranbiler? Er der en sammenhæng mellem læsekampagne og importmoms på magasiner? Skal undervands-amatørarkæologerne certificeres? En minister skal svare på meget fra folketingets kulturudvalgs videbegærlige medlemmer.

280 spørgsmål nåede folketingets medlemmer at stille til kulturministrene i folketingsåret 2014-2015.  Som tidligere år var det især mediepolitik, der blev spurgt til – hele 85 ud af de 280 handlede om mediepolitik.  51 ud af disse 85 handlede om DR (Underholdningsorkestret, public service-kontrakt og Melodi Grand Prix var naturligvis blandt emnerne).

Årets højdespringer på spørgsmålslisten var dog uden tvivl arkiverne, som var i fokus i hele 50 spørgsmål. Blandt disse 50 handlede langt hovedparten om flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg.

Blandt årets andre markante temaer finder man Kulturarv med 33 spørgsmål (fredede bygninger, runesten), Idræt med 31 spørgsmål (matchfixing, fodbold-VM i Quatar) og Hovedstad vs. provins med 24 spørgsmål.

For den som ikke følger dansk kulturpolitik dybt, vil der blandt spørgsmålene altid være emner, som overrasker i politisk interesse og substans. Men da det er godt at vide, hvad der beskæftiger folketingets kulturudvalg, bringer vi som sædvanligt nogle highlights fra året der gik.

Christian den 5.s matrikel

Alex Ahrendtsen (DF) beder ministeren “kommentere kritikken af brugervenligheden på Statens Arkivers hjemmeside af den digitaliserede Christian den 5.s matrikel fra 1680, jf. linket: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b20144500.htm, herunder besvare følgende spørgsmål: – Vil ministeren bede Statens Arkiver forholde sig til kritikken og få rettet op på brugervenligheden?”

Af ministerens svar fremgår, at en teknisk fejl medførte, at en nødvendig referenceliste ikke blev synlig på nettet. Fejlen er siden rettet.

Undervands-amatørarkæologer

Kulturudvalget ønsker at få dette belyst: På Moesgaard Museum foregår der en grundlæggende oplæring af undervands-amatørarkæologerne. Er der planer om at indføre en certificeringsordning for undervands-amatørarkæologerne i Danmark?

Ministeren svarer:
Kulturstyrelsen har oplyst mig om, at der på nuværende tidspunkt ikke er planer om at indføre en certificeringsordning for undervands-amatørarkæologer i Danmark.

Bøsserøv

Udvalget vil også gerne vide: “Er det ministerens vurdering, at en kommende landsholdstræner, Klavs Bruun Jørgensen, kan være landstræner på et dansk landshold, når han under en håndboldkamp kalder en spiller fra modstandernes hold ”bøsserøv”, fordi han mister besindelsen?”

Ministerens tager afstand fra selve udtalelsen, men ønsker ikke at blande sig i Dansk Håndbold Forbunds personalepolitik.

Sagen afføder dog to andre spørgsmål:

“Er det ministerens vurdering, at det at bruge ordet ”bøsserøv” som en nedsættende bemærkning om en dansk håndboldspiller kan kategoriseres som ”hate speech”, og hvad er ministerens principielle holdning til ”hate speech” i dansk sport, som ministeren er ansvarlig for?”

Samt:

“Er det ministerens vurdering, at det blot er tilstrækkeligt med en undskyldning, når man taler nedsættende til en håndboldspiller og bruger ordet ”bøsserøv”, eller bør den pågældende trække sig som landstræner – det er trods alt Danmarks landshold, der er tale om?

Ministerens svar på disse ekstra spørgsmål henviser blot til det første svar.

Gråsten Sejlklub

Ellen Trane Nørby (V) er optaget af forholdene i Gråsten Sejlklub. Hun spørger:

“Ministeren bedes oplyse, om hun finder det rimeligt, at 250 unge sejlere udelukkes fra stævner og talentarbejde, fordi der ikke kan eller ikke forventes at kunne findes en aftale om genoptagelse af ét ekskluderet seniormedlem i Gråsten Sejlklub, jf. artiklen ”Strid kan ende i suspension af sejlklub” fra JydskeVestkysten den 2. marts 2015?”

Ministeren vedlægger svar fra de involverede organisationer og skriver i øvrigt:
“DIF og Dansk Sejlunion er private foreninger, og jeg har tillid til, at deres tvistløsningssystem sikrer både idrætsudøvere, idrætsforeninger og specialforbund imod uretmæssig behandling.”

Ellen Trane Nørby spørger dog også:

“Ministeren bedes oplyse, om hun finder det rimeligt, at Dansk Sejlunion og DIF ikke respekterer en beslutning om eksklusion af et medlem i en sejlklub, der er vedtaget af først en bestyrelse og siden 97 pct. af en generalforsamling, og om dette harmonerer med ønsket om et stærkt lokalt idrætsliv bygget på frivillige kræfter, jf. artiklen ”Strid kan ende i suspension af sejlklub” fra JydskeVestkysten den 2. marts 2015?”.

Hertil henviser ministeren til sit første svar.

Men så kommer Ellen Trane Nørby igen:

Vil ministeren, da hun i svaret på KUU alm. del – spørgsmål 143 og 144 på ingen måde forholder sig til de stillede spørgsmål, svare på, om ministeren finder det rimeligt, at 250 unge sejlere udelukkes fra stævner og talentarbejde som følge af uenighed mellem Gråsten sejlklub og DIF omkring ekskludering af ét medlem, samt om ministeren
generelt mener, at det er fordrende for foreningsdemokratiet, at man underkender en beslutning truffet af 97 pct. af en generalforsamling?

Ministeren svarer:

“Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Sejlunion og deres medlemsforeninger er alle private foreninger. Vi har foreningsfrihed i Danmark, og det betyder, at foreningerne selv må afgøre, hvordan de vil organisere sig og med hvilke regler, så længe der er tale om et lovligt øjemed. Som kulturminister ønsker jeg at værne om denne Grundlovsfæstede ret for borgerne.”

Derved afsluttedes folketingsdebatten om Gråsten Sejlklub vist nok.

Veteranbiler og træskibe

Anette Vilhelmsen (SF) spørger:
“Vil ministeren tage initiativer for at sikre, at gamle træskibe får samme status som veteranbiler?”

Ministerens grundige svar er imødekommende ud fra spørgerens præmisser, men kan dog godt øjne forskelle på de to subjekter og konkluderer derfor: “På den bagrund finder jeg ikke anledning til at tage initiativer for at sikre, at gamle træskibe får samme status som veteranbiler.”

Det må hænge sammen!

Michael Aastrup Jensen (V) spørger ”Vil ministeren redegøre for den politiske sammenhæng mellem ministerens initiativer for at få danskerne til at læse mere dansk og skatteministerens forslag om importmoms på dansksprogede magasiner?

Ministeren svarer: “Jeg går ud fra, at spørgeren sigter til min læsekampagne Danmark Læser og til initiativerne i regi heraf. Jeg kan oplyse, at Danmark Læser har til formål at få befolkningen – især den del af danskerne, der sjældent eller aldrig læser litteratur – til at læse mere skønlitteratur.

Skatteministerens lovforslag indfører moms på dansksprogede magasiner, som er trykt i lande uden for EU og efterfølgende sælges til danske abonnenter. Formålet med skatteministerens lovforslag er at skabe lige konkurrencevilkår på det dansksprogede magasinmarked, således at sådanne magasiner trykt i Danmark ikke stilles urimeligt i konkurrencen med sådanne magasiner trykt i ikke-EU lande.

Mine initiativer og skatteministerens lovforslag er således ikke relaterede, da de omhandler forskellige områder og forskellige medier.”

Hulknøse Plantage

Der kan være enkelte læsere, som ikke kender diskussionen om Hulknøse Plantage. Vi er altså i Brønderslev, og det er en sag, som optager begge sider af folketingssalen.

Inden valget spurgte Michael Aastrup Jensen (V): “Hvad er ministerens holdning til, at Kulturstyrelsen efter årtier har pålagt Brønderslev Kommune at nedlægge et udkigstårn ved Hulknøse Plantage, og mener ministeren, at Brønderslevs Kommunes ønske om dispensation til at bevare udkigstårnet skal imødekommes?” (spørgsmålets formulering ER bragt uden redigering, red.).

Daværende kulturminister svarede:

“Kulturstyrelsen har efter et tilsyn med gravhøjen i Hulknøse Plantage konstateret, at der er opsat et stort udkigstårn på oldtidshøjen, og at færdslen op til tårnet har medført, at der er kommet dybe slidskader ind i de arkæologiske lag. Det er velkendt blandt arkæologer, at der også tæt ved en gravhøjs overflade kan være sekundære begravelser, ligesom der her findes de ydre konstruktionslag, der indeholder værdifulde oplysninger om gravhøjens konstruktion og opbygning. Kulturstyrelsen meddelte derfor Brønderslev Kommune, at tårnet skulle fjernes – dels af hensyn til fortidsmindets bevaring og dels af hensyn til, at det meget markante tårn ødelagde forståelsen af fortidsmindet.

Det er naturligvis positivt, at kommunes borgere er glade for at besøge fortidsmindet og benytte udsigtstårnet, men benyttelsen skal gå hånd i hånd med beskyttelsen af den gamle gravhøj. Jeg har noteret mig, at Kulturstyrelsen har fundet, at det desværre ikke er tilfældet i den konkrete sag.
Af Kulturstyrelsens afgørelse fremgår det, at såvel påbuddet om lovliggørelse som afslaget på dispensation kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.”

Men derved var sagen ikke færdig. For efter valget har Bjarne Laustsen (S) taget sagen op igen og har for en sikkerheds skyld stillet to enslydende spørgsmål om samme sag:

“Er ministeren enig med formanden for Hallund-Hollensted Borger- og Idrætsforening – Claus Iversen i, at det er noget flueknepperi, når Kulturstyrelsen vil have fjernet et gammelt udsigtstårn i Hulknøse Plantage og truer med politianmeldelse, hvis ikke tårnet bliver fjernet, fordi det står på en gravhøj, og at det er noget københavneri, når
Kulturstyrelsen kræver et udsigtstårn, der har stået der i 70 år, fjernet?”

Ministerens relativt lange svar er et referat af Kulturstyrelsens svar, som han erklærer sig enig i.

På Røven i Nakskov

Socialdemokraterne viser i øvrigt en evne til at bruge stærke gloser efter valget. Fx har  Kaare Dybvad (S) spurgt:

“Mener ministeren, at det er en offentlig opgave at finansiere programrækker, der groft nedgør bestemte landsdele, sådan som det er tilfældet i programrækken ”På Røven i Nakskov”?”

Dette spørgsmål – og to andre om samme emne -var ikke blevet besvaret før  redaktionens afslutning. Når svaret kommer, kan du selv finde det på folketinget.dk – ellers må du vente til oktober 2016 for at se om vi bringer det til den tid.