Kunsten at forhindre snyd og bedrag

Rigsrevisionens undersøgelse af forretningsgange og interne kontroller bliver særligt grundig på Kulturministeriets område. DR er dog ikke omfattet.

Alle i kongeriget blev sikkert chokeret, da svindelsagerne om udbytteskat og tilskudsadministrationen i Socialstyrelsen dukkede op. Også svindelsagen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har tegnet et dystert billede af kontrollen med anvendelse af skatteborgernes indbetalte penge.

Sagerne oser af, at kontrollen skal blive bedre, og at de offentlige systemer ind i mellem udviser for stor tillid til enkeltmennesker.

Derfor er der al god grund til, at Rigsrevisionen skal undersøge muligheder for gentagelser. Det sker i den kommende undersøgelse med den mundrette titel “Større undersøgelse af statens forretningsgange og interne kontroller med henblik på at undgå statsansattes besvigelser“.

De fleste medier bed mærke i, at Rigsrevisionen udsendte et notat om det kritiserede DAB-udbud, men det samtidigt udsendte notat om rammerne for undersøgelsen af forretninggange, gik sporløst gennem medierne.

Det er enhver revisions fornemste opgave at forhindre svindel og bedrageri, og det er i særdeleshed Rigsrevisionens fornemste opgave at sikre, at det ikke kan ske.

Sådan kan der svindles

Rigsrevisionen nævner nogle hypotetiske eksempler på svindelmetoder:

• at man bevidst udbetaler for meget i løn til ansatte (eller ikke-ansatte!)
• at der foretages indkøb til private medarbejdere, men faktureres til den offentlige myndighed eller udskrives fiktive fakturaer, hvor beløbsmodtager er en ansats private konto. Eller hvis der skal foretages en tilbagebetaling, at pengene overføres til en privat konto i stedet for til det offentlige.
• at man på tilskudsområdet bevidst udbetaler tilskud til en forkert modtager (en ansat) eller at tilbagebetaling sker til den forkerte konto.

Typisk for disse typer sager er, at de i princippet kan gennemføres af en enkelt medarbejder (Skattestyrelsen og Socialstyrelsen). Relativt simple regler og forretningsgange bør kunne forhindre dette. Det vil ofte handle om at adskille funktioner, så den samme medarbejder ikke har ansvar for såvel udbetalinger som kontrol, og at der altid foretages den fornødne kontrol.

Det er vanskeligere at sikre principper for faktureringer og udbetalinger, hvis der er tale om samarbejde mellem flere personer, egentlig konspiratorisk virksomhed. Det stiller større krav til den egentlige revision og kan – som for Forsvarets Ejendomsstyrelse – forudsætte hjælp fra tredjepart.

Undersøgelsens design

Rigsrevisionen gennemfører nu en større undersøgelse for at sikre, at der er korrekte forretningsgange og de fornødne interne kontroller for at sikre mod svindel og bedrag.

Undersøgelsen rettes især mod ministeriernes departementer og de statslige styrelser, men også mod underliggende statslige virksomheder. Man lægger dermed et snit, som betyder, at fx selvejende institutioner og selvstændige offentlige virksomheder, hvor driftsansvaret er placeret hos en bestyrelse, ikke er omfattet af undersøgelsen.

Dette snit får besynderlige konsekvenser for kulturministeriets område. Som udgangspunkt er der ikke grundlag for at antage, at mulighederne for svindel er større på nogle statslige områder end andre. Måske kan man dog ud fra sagerne med Skattestyrelsen og Socialstyrelsen hævde, at særligt myndigheder med væsentlige udbetalinger og tilskudsmidler bør være i fokus. En sådan sondring er dog ikke lagt ind i designet af undersøgelsen.

Kulturministeriets mange virksomheder

Ud af i alt 92 statslige departementer, styrelser og virksomheder omfatter undersøgelsen hele 22 indenfor kulturministeriets område. Det skyldes ikke en særlig mistanke mod ministeriet og dets virksomheder, men derimod den ”tilfældighed”, at Kulturministeriet har ganske mange virksomheder tilknyttet med direkte bevilling gennem finansloven og uden selvstændig bestyrelse.

De 22 virksomheder indenfor Kulturministeriet er:

• Kulturministeriets departement
• Dansk Sprognævn
• Den Danske Filmskole
• Den Danske Scenekunstskole
• Den Hirschsprungske Samling
• Det Danske Filminstitut
• Det Jyske Musikkonservatorium
• Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster
• Det Kgl. Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek
• Kunstakademiets Billedkunstskoler
• Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
• Det Kongelige Teater og Kapel
• Nationalmuseet
• Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder
• Ordrupgaard
• Rytmisk Musikkonservatorium
• Slots- og Kulturstyrelsen
• Statens Museum for Kunst
• Statens Værksteder for Kunst
• Syddansk Musikkonservatorium
• Det Grønne Museum
• Statens Arkiver

Store som små

Svindel og bedrageri kan forekomme alle steder i den offentlige sektor. Desto mindre virksomheder, jo mindre bliver de mulige svindelbeløb. Og desto mindre virksomheder, jo flere på stedet vil have en intuitiv fornemmelse af brugen af penge. De kendte svindelsager har båret præg af at foregå i meget komplekse organisationer, hvor meget få kender hvert et hjørne i organisationen.

Som man kan se, er det en skøn sammenblanding af stort og småt.  Kulturministeriets departement har et nettodriftsbudget på omkring 900 mio. kr., Slots- og Kulturstyrelsen har udbetalinger på 2-3 mia. kr. hvert år. I den modsatte ende finder man Statens Værksteder for Kunst og Den Hirschsprungske Samling, som begge har en årlig udgiftsbevilling på 7 mio. kr. samt Dansk Sprognævn, som har en årlig udgiftsbevilling på 12 mio. kr.

Statens almindelige tilskudsforvaltning opererer også med forskellige kontrolniveauer, som er afhængige af de udbetalte beløb. De mindste tilskud kan nøjes med tro- og love-erklæringer.

Rigsrevisionens liste over Kulturministeriets institutioner giver således indtryk af, at man skyder gråspurve med kanoner.

Kanoner går fri

Til gengæld er der en række større virksomheder indenfor Kulturministeriets forvaltningsområde, som går fri af Rigsrevisionens undersøgelse.

Den største gåde er nok, hvorfor DR ikke er omfattet af undersøgelsen. DR er ikke en selvejende institution, men en selvstændig offentlig institution, svarende til Det Kongelige Teater med en selvstændig bestyrelse, med et årligt budget på knapt 4 mia. kr., langt over alle andre dele af Kulturministeriets virksomhed (500 gange større end Den Hirschsprungske Samling).

Der er også betydende selvejende institutioner indenfor Kulturministeriets område, som har tilskudsforvaltning, fx Det Københavnske Teatersamarbejde, hvilket kan bevirke, at det er vanskeligt at følge pengestrømmene fra centrale myndigheder.

Rigsrevisionens undersøgelse tager udgangspunkt i regnskabsåret 2019 og skal være afsluttet december 2020.