Public service: skab nye regioner

DR vil blive glade for Public service-udvalgets rapport. Men DR kan blive udfordret, hvis mediepolitikerne tager afsæt i anbefalingerne om, at få fat på de unge og skabe nye regionale public service-tilbud.

CulturCommentar:

Det ville være naivt at forestille sig, at Public service-udvalgets rapport ville føre til politisk enighed om den fremtidige public service-model i Danmark. Dertil er interessekonflikterne for store. Det naive håb ville dog være, at der kom en skarpere begrebsmæssig afklaring.

Mange vil være kritiske til udvalgets rapport: den bragte ikke meget nyt. Og især bragte den ikke den løsning, som Danske Medier havde ønsket: reduktion af DR’s aktiviteter på nettet. Tværtimod: rapporten er overvældende entydig i meldingen: en public service-virksomhed skal være til stede på alle digitale platforme. Her vil såvel DR som Socialdemokratiet klappe i hænderne.

Udvalgets markering af, at en public service-institution de næste mange år både skal have en strategi for flow-tv og for on demand-tv, er også en fjer i hatten til DR. Man kan ikke overlade populære programkoncepter udelukkende til markedet, for flow-tv er afhængigt af, at der er mange seere, som er med på “flowet”.

Ligeledes har der gennem en årrække været fremført et argument om, at DR skal koncentrere sig om kerne-public service. Dette begreb er vanskeligt at definere, også selv om Public service-udvalget gør et behjertet forsøg. Man definerer områder som havende “særlig betydning for public service-medier”, nyheder, danske kulturprogrammer og danske børneprogrammer. Det falder dog særdeles vanskeligt at udskille dele, som mere egnede for private aktører. Tag fx DR’s aktuelle serie, Ditte & Louise. På forhånd havde kun få troet, at denne serie kunne have bred appel. Derfor blev den født på DR2. Succesen her har ført til, at serien er flyttet over på DR1. Skulle en sådan succes i givet fald have været ført videre på en kommerciel kanal? Hvem? Hvordan? Hvornår?

Styrk regionerne

Det er egentlig forbavsende, at tanken om sammenlægning af DR’s regionalradioer med TV 2-regionerne ikke tidligere er indgået i den offentlige debat. Public service-udvalget stiller forslaget ud fra et ønske om at styrke den lokale og regionale demokratiske debat. Men også ud fra en konstatering af, at der i Danmark er rigtig mange selvstændige public service-institutioner (DR, TV 2, 8 TV 2-regioner, Radio24syv samt Nova FM. Dertil kommer public service-puljen, som involverer yderligere aktører.)

Ud fra et organisatorisk blik kan det forekomme voldsomt, at hver TV 2-region har en ledelse i form af en direktion og derudover en ansvarlig bestyrelse samt et repræsentantskab.

For public service-udvalget falder løsningen ligetil: læg det hele ind under DR. Det er med garanti et forslag, som vil vække modstand både hos de politiske partier, som ser et særskilt formål i at svække DR og blandt de dagblade, som har et stærkt lokalt forankret fodfeste i forskellige dele af landet.

En løsning frigjort fra DR kunne synes mere gangbar. Det ville medvirke til at skrumpe DR. Og ville måske – som en væsentligt mindre organisation – kunne frigøre nogle af de kreative ressourcer, udvalget efterlyser for både at holde fast i flowformater og etablere nye digitale tilbud, især rettet mod børn og unge.

Få fat på de unge

DR er den ubetingede bærer af public service-traditionen i Danmark. Baseret på flow-tv og flow-radio. Flow-radio er (endnu) ikke udfordret af on demand-tjenester. Det er derimod tv-mediet.

Det er nok de færreste, som sætter lighedstegn mellem DR og innovationskraft

DR er præget af stor træghed. Det er nok de færreste, som sætter lighedstegn mellem DR og innovationskraft. Skal der etableres mediemuligheder, som passer ind i de unges forbrugsvaner, skal man nok byde andre aktører på banen. Måske aktører med base på andre felter, fx spil og undervisning. Et middel til at opnå dette kunne være at følge én af public service-udvalgets tanker, nemlig styrkelse af den nuværende friere public service-pulje.

Andre greb

Rapporten gennemgår dog også andre greb, som kan vise sig at være brugbare for de politikere, som ser DR’s størrelse som en hæmsko for at styrke mediemangfoldigheden. Blandt disse er en kraftig styrkelse af public service-puljen (i rapporten forsøgt gjort til en fond, men mindre kan givetvis også skabe dynamik og forandring) og udlicitering af hele kanaler (fx som Radio24syv).

Public service-udvalget forsøger at vurdere alle tænkelige scenarier ud fra devisen: gavner det public service eller ej. I den offentlige politiske debat er der en tendens til at tænke i løsninger (fx færre DR-kanaler) og derefter forsøge at forklare, hvorfor man ønsker dette. Håbet kunne være, at perspektivet “gavner det public service” indgik i den offentlige debat.

Man må forvente, at de umiddelbare reaktioner på Public service-udvalgets rapport vil følge allerede givne skillelinjer. Rapporten i sig selv bringer næppe nyt til debatten. Det afgørende bliver dog, om Kulturministeriets embedsmænd og de mediepolitikere, som i 2018 skal forhandle en ny Medieaftale, kan bruge rapportens greb.

De vigtigste bud er: få fat på de unge og skab reelle regionale public service-tilbud i hele landet.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør