TV 2-regionerne under lup
Såvel TV 2-regionerne som Kulturministeriet kritiseres af Rigsrevisionen.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriets kontraktstyring med TV 2-regionerne ikke i tilstrækkelig grad har stillet krav, som forpligter regionerne til at få mest muligt ud af licensmidlerne. Statsrevisorerne finder det ligeledes utilfredsstillende, at kontrakterne mangler klare mål for produktion og kvalitet.
Så kontant udtrykkes kritikken fra Statsrevisorerne på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen af styringen af TV 2-regionerne.
Statsrevisorerne kritiserer:
– at Kulturministeriet ikke har fastsat klare rammer for TV 2-regionernes mål- og resultatstyring og alene baserer sin opfølgning på Radio- og tv-nævnets udtalelser,
– at TV 2-regionerne generelt ikke selv har opstillet mål for, hvor meget de vil producere og i hvilken kvalitet,
– at TV 2-regionernes bestyrelser og direktioner ikke har viden om, hvad det koster at producere regionernes enkelte kerneopgaver som følge af mangler i den basale økonomistyring. Det forringer bestyrelsernes grundlag for at styre og prioritere licensmidlerne,
– at TV 2-regionerne ikke er i stand til at forklare, hvorfor der er store forskelle i deres produktion (sendetid, førstegangsvisninger, genudsendelser og skrevne nyhedsartikler).
Samme tilskud til 8 TV-regioner
TV 2-regionerne blev etableret som en del af monopolbruddet i 1988 og har siden fungeret som en særlig og selvstændig del af TV 2-universet, i starten blot med faste sendetider i TV 2-fladen, siden 2012 udvidet med egne lokalkanaler og selvfølgelig også med web.
Kilde: Rigsrevisionen.
TV 2-regionerne er hver især selvstændige virksomheder. De styres i princippet fuldstændigt som DR. De er en del af den samlede mediepolitiske aftale, som indgås hver fjerde år (der er blot mindre opmærksomhed om kravene til TV 2-regionerne). Når den mediepolitiske aftale er indgået, udarbejder Kulturministeriet en public service-kontrakt med den enkelte TV 2-region. Public service-kontrakten indeholder mange elementer, som ikke indgår i den mediepolitiske aftale, typisk kontraktelementer som ikke opfattes som politiske. Public service-kontrakterne skal opfylde de krav, der fremgår af den mediepolitiske aftale.
Allerede siden starten i 1988 har det ligget fast, at de 8 TV 2-regioner modtager det samme årlige økonomiske tilskud, i 2015 64 mio. kr. pr. region. Herudover har TV 2-regionerne kommercielle indtægter, typisk fra programsalg og sponsorater, på 2-6 mio. kr. årligt. Det årlige tilskud fra licensmidlerne er således helt bestemmende for regionernes økonomi.
Kritik af TV 2-regionerne
En hovedkritik fra Rigsrevisionen er, at TV 2-regionerne ikke kender “sammenhængen mellem omkostninger og resultater”. Regionerne overholder budgetterne (de revideres såmænd også af Rigsrevisionen), men budgetterne er ikke opdelt efter kerneopgaver. Rigsrevisionen opdeler TV 2-regionernes regnskaber i 3 såkaldte kerneopgaver: tv-produktion til TV 2’s sendeflade, tv-produktion til egne kanaler samt produktion af stof til egen web. Regionerne kritiseres for ikke at være i stand til at dele udgifterne op efter disse tre kerneopgaver.
I gennemsnit anvendes 15% af TV 2-regionernes budgetter til administration. Procentdelen er varierende mellem regionerne, dog har TV 2 Lorry markant mere til administration end de øvrige regioner, uden at der foreligger en begrundelse for dette. Ligeledes er der store forskelle mellem antallet sendetimer for de enkelte TV 2-regioner og mellem antallet webartikler. Dette kan Rigsrevisionen heller ikke finde nogen forklaringer på.
Kritik af ministeriet
Rigsrevisionen er stærkt kritisk til den kontraktstyring, der er mellem Kulturministeriet og TV 2-regionerne. Det betyder, at ministeriet ikke kan vurdere, om regionerne producerer tilstrækkeligt, om kvaliteten er god nok, eller om det regionale fokus er sikret. Desuden kritiseres ministeriet for at kontrakterne indeholder for mange “bløde” formuleringer, som ikke er direkte målbare og dermed mulige at følge op på. Fx står der i kontrakterne, at “der skal tale forståeligt dansk”, hvilket Rigsrevisionen ser som målsætninger og ikke som kontraktmæssige krav.
Efter indgåelse af public service-aftaler med de enkelte regioner består Kulturministeriets indsats hovedsageligt i at følge op på eventuel kritik fra Rigsrevisionens regnskabsprotokoller samt Radio- og tv-nævnets public service-vurdering. Dette synes Rigsrevisionen ikke er tilstrækkeligt for at sikre kvaliteten af TV 2-regionernes virksomhed.
