Bibliotekspenge: tænk på et tal

I 2021 vil 8% af bibliotekspengene gå til forfattere af e-bøger. Ingen kan forklare, hvordan man er nået frem til dette tal.

CulturCommentar:
Folketingets kulturudvalg behandler i disse uger kulturministerens forslag til ændret biblioteksafgiftslov. Et af elementerne i lovforslaget er indfasning af bibliotekspenge til forfattere af e-bøger.

Ifølge lovforslaget skal 4% af den samlede ramme til bibliotekspenge til forfattere i 2018 øremærkes til forfattere af e-bøger og netlydbøger. Procentdelen skal øges til 6% i 2019 og 2020 og til 8% i 2021. Fra 2022 opgøres det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, ud fra forholdet mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlydbøger.

Et naturligt spørgsmål kunne være: hvordan er så forholdet mellem udlån af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlydbøger i dag?

Det vides ikke. Det fremgår i hvert fald intet sted af det offentligt tilgængelige baggrundsmateriale for lovforslaget.

Der foreligger ikke beregninger, som begrunder, hvorfor der er netop 4%, der skal tilfalde e-bøgerne i 2018.

I udvalgsrapporten Anbefalinger vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften foreslås den trappemodel 4%-6%-6%-8%, som nu gentages i lovforslaget. I udvalgsdokumenterne begrundes disse tal ikke. Bortset fra at Danmarks Biblioteksforening argumenterer for et større (upræciseret) procenttal. Dette er dog ikke en argumentation ud fra nogen kendte beregninger, det er en ren politisk-strategisk argumentation, idet biblioteksforeningen vil styrke e-bøgernes position på bibliotekerne. Man får derfor indtryk af, at den trappemodel, der fremsættes i lovforslaget, ikke bygger på beregninger, men på politiske aftaler blandt medlemmerne af det udvalg der skrev rapporten.

eReolen dykker

I 2015 stod e-bogsudlånet for 2,5% af folkebibliotekernes samlede udlån. I 2016 er e-bogsudlånet faldet med 15%. Udviklingen for det fysiske bogudlån i 2016 kendes endnu ikke, men er de forudgående år faldet med 2-4% årligt. Der er altså intet, der tyder på, at e-bogsudlånet er ved at tage en større del af bibliotekernes samlede udlån. Snarere tværtimod. I januar 2017 er eReolens udlånstal faldet med yderligere 12,3% i forhold til januar 2016 (og ifølge lovforslaget indgår udlån fra 2017 i beregningsgrundlaget for udbetalingerne i 2018).

I udvalgsrapporten begrundede man den nye ordning således:

Folkebibliotekernes antal og udlån af e-bøger og netlydbøger forventes at stige, da titeludbuddet på eReolen er stigende, og udlånstal for de første måneder i 2015 for eReolen viser en stigning i antallet af udlån.

To år efter udvalgsrapportens opdaterede optimistiske tal fra begyndelsen af 2015 kan man konstatere, at udlånet siden da er faldet og faldet. Dette forholder man sig ikke til i ministerens fremlæggelse af lovforslaget.

Optimisterne fra 2015

Det var dengang man i Københavns Kommune etablerede en biblioteksplan med voldsom kassation af fysiske bøger ud fra en tro på, at e-bøger ville få langt større udbredelse på folkebibliotekerne. Den københavnske biblioteksplan, som blev udarbejdet i 2015, indholdt en ambition om at øge udlånet af e-bøger til 500.000 i 2019 – og til 20.000 unikke månedlige brugere.

I 2015 havde kommunen et udlån på 96.000 e-bøger og 4.230 unikke brugere. Dette er i 2016 faldet til 79.000 årlige udlån og 3.940 unikke månedlige brugere. Københavns Kommune har således haft et større fald i brug af eReolen fra 2015 til 2016 end resten af landet. (Og ligesom i resten af landet er faldet i såvel udlån som unikke brugere fortsat januar 2017). Udlånstallet er faldet med 17%, brugerantallet med 7%. I Københavns Kommune er det således mindre end 7 promille af befolkningen, som bruger eReolen.dk.

Der kan være mange gode grunde til at have et bibliotekstilbud til 7 promille af befolkningen. Problemet er, at beregningerne bag lovforslaget om bibliotekspenge er fostret på et tidspunkt, hvor der blandt biblioteksfolk var en tilsyneladende overdreven optimisme på e-bøgernes vegne. Udefra set kan det forekomme relativt satset, at bygge sin bibliotekspolitik op på 7 promille af befolkningen.

Det er de samme kredse af mennesker, som har skabt grundlaget for den københavnske e-optimistiske biblioteksplan, som de der har udarbejdet grundlaget for lovforslaget om bibliotekspenge til e-bogsforfattere.

Man kan altid håbe

Man kan naturligvis fra bibliotekernes side udtrykke håb om, at flere forlag tilslutter sig eReolen.dk, og at dette kan styrke det samlede udlån. Et lige så realistisk scenarie er, at de kommercielle streamingtjenester styrker positionen så meget, at eReolen.dk vil fortsætte sit fald. Det kan ske lige så pludseligt, som at bibliotekerne mistede behovet for musikstreaming.

Risikoen er, at 8% af bibliotekspengene i 2021 vil tilfalde forfattere med en langt mindre del af det samlede udlån.

Problemet er, at ingen i 2021 vil kunne forklare, hvorfor man besluttede 8%. Det var bare et tal der opstod – uden offentlig indsigt i hvordan.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør