Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Medieaftale til 2025

        juni 7, 2022

      • 20 års medieaftaler

        juni 7, 2022

    Aktuelt · Kunst og museer

    Fremtidens museumstilskud

    • januar 8, 2018
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Del museerne op i A- og B-hold. Det er en af de samstemmende tanker fra de to visionsgrupper, som har forsøgt at tegne en fremtidig tilskudsmodel for danske museer.

    De to visionsgrupper, nedsat af kulturministeren, har offentliggjort deres rapporter (se Søndag Aften arkiv). De skal danne udgangspunkt for videre diskussioner om tilskudsmodeller til museerne.

    Visionsgruppe 1 (Birkebæk/Bak) deler museerne op i to grupper, dem som skal varetage alle typer museumsopgaver, og dem som udelukkende skal koncentrere kræfterne på formidling. Også Visionsgruppe 2 (Nissen/Gade Nielsen) deler museerne op i to grupper. Her er delingen dog ud fra den nationale betydning: de nationalt betydende museer og opgaver skal finansieres af staten, alle øvrige museer skal finansieres af kommunerne.

    Visionsgruppe 1

    Visionsgruppe 1 (Birkebæk/Bak) mener, at museerne skal koncentrere kræfterne om formidling. Det ses i høj grad af den tilskudsstruktur, man foreslår.

    Gruppen deler museerne op i to grupper, små statsanerkendte og store statsanerkendte museer. For nemheds skyld kan man kalde det A og B-museer.

    B-museerne modtager kun et grundtilskud til formidling. 0,5 mio. kr. Det nuværende minimumstilskud til statsanerkendte museer er 1 mio. kr.

    A-museerne modtager foruden grundtilskuddet også et driftstilskud (til bevaring og forskning). Endelig kan A-museerne opnå et såkaldt incitamentsbaseret tilskud. Det kan bl.a. være opgavebaserede tilskud, eksempelvis varetagelse af opgaver for staten. Det er noget besynderligt at kalde dette incitamentbaseret, al den stund at der reelt er tale om konkrete kontraktbaserede aftaler.

    Derudover lancerer man en kort beskrevet model for “performancebaserede incitamentstilskud”. Dette skal gives som “anerkendelse af høj performance og resultater med særlig relevans og samfundsmæssig effekt”. Beklageligvis uddyber man ikke nærmere, hvori dette består. Umiddelbart forekommer beskrivelsen så almen, at alle kan enes om, at det da lyder meget godt. Det er ikke svært at sige, at museer skal have tilskud ud fra relevans og samfundsmæssig betydning. Vanskelighederne i al tilskudsforvaltning består i at konkretisere sådanne luftige begreber.

    Her går Visionsgruppe 2 modsat vej og fravælger at “indlejre museerne yderligere i et statsligt styringsregime med resultatkontrakter, performance management og nye incitament strukturer”.

    Museumsvæsenet er traditionelt funderet i fem såkaldte søjler: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Denne opdeling foreslår Visionsgruppe 1 erstattet af tre opgaver: forskning, bevaring samt formidling. Desuden foreslår man, at det enkelte museum ikke behøver at opfylde alle tre opgaver for at kunne opnå statstilskud (dog er formidlingen pligtig). Visionsgruppe 2 femhæver derimod samlingerne som det essentielle særkende ved museumsdrift.

    Visionsgruppe 1 foreslår også, at et “statsanerkendt museum” ikke nødvendigvis behøver at være et egentligt museum. Gruppen forestiller sig en opblødning af institutionsgrænser, så fremtidige museer kan være fx bibliotek og museum eller sammentænkning mellem museer og egentligt kommercielle virksomheder.

    Soignering

    Visionsgruppe 1 foreslår, at der skal udvikles et landsdækkende program for “soignering” af museernes samlinger gennem udskillelse. Dette skal ske ved at etablere en National koordinering af indsamlingen af genstande, i realiteten at skabe en stor fællessamling af genstande til danske museer. Hensigten med dette er at undgå overlap mellem museerne (flinteøkser kunne være et eksempel).

    Kommunerne

    Begge rapporter beskæftiger sig i et vist omfang med kommunernes tilskud til museerne. Visionsgruppe 1 skriver, at “Det forventes, at et ændret tilskudssystem fortsat vil inspirere kommunerne til et sådant engagement i museernes udvikling, også i de sammenhænge, hvor statens bidrag, i kraft af de foreslåede ændringer, formindskes.” Sagt med andre ord: et fromt håb om at kommunerne ikke vil mindske tilskuddet, når staten gør det.

    Også Visionsgruppe 2 beskriver det kommunale fundament, bl.a. ved at argumentere for sin kommunale model ud fra: “hertil kommer, at museerne ikke længere blive berørt af det statslige ”omprioriteringsbidrag”.

    I princippet er kommunerne jo udsat for samme effektiviseringskrav som staten, men tilliden til kommunernes gunstige prioritering af museerne er åbenlyst større end tilliden til statens. Dette ses også af historiske data, eksempelvis denne oversigt fra Visionsgruppe 2:

    Kilde: Astrid Gade Nielsen og Christian Nissen: Sæt museerne fri. 2017.

    Visionsgruppe 2

    Visionsgruppe 2 (Nissen/Gade Nielsen) har givet sin rapport titlen Sæt museerne fri. Og dette mener man ganske alvorligt. Grundlæggende sætter man spørgsmålstegn ved, om “ensrettende statslig styring overhovedet er ønskelig i en fremtid, der mere kalder på imødekommelse af nye brugerbehov, øget differentiering og international orientering.”

    Hvornår har man ellers læst en sådan programerklæring i en kulturministeriel rapport?

    Man uddyber endda synspunktet: “der er en lang og usikker vej at gå, før den museale virkelighed svarer til statens behov for ensartethed med hensyn til bæredygtighed og kvalitet i opgavevaretagelsen. Man kan imidlertid også spørge, om denne lovpålagte formelle uniformitet, som næsten er uomgængelig i et statsligt styringsperspektiv, overhovedet er ønskelig i en (frem-)tid, der snarere kalder på kreativ differentiering i en kombination af brugernes lokale behov og efterspørgsel og en stadig mere international orientering.”

    Hvornår har man ellers læst en sådan programerklæring i en kulturministeriel rapport?

    Et af de problemer, man peger på i den nuværende tilskudsmodel, er, at selv om de nuværende 98 statsanerkendte museer er vidt forskellige (formål, økonomi, struktur etc.), så stiller staten samme krav til dem.

    Visionsgruppe 2 afviser at lave småjusteringer indenfor det nuværende tilskudssystem. I stedet foreslår man ganske radikalt, at dele museerne i to grupper: 1) dem af særlig, national betydning, som fortsat skal støttes af staten, og 2) alle andre som fremover skal støttes af kommunerne. Størstedelen af statens nuværende tilskud til de nuværende statsanerkendte museer refunderes kommunerne som bloktilskud.

    Hertil kommer etablering af regionale videnscentre og en mindre statslig tilskudspulje.

    Begrebet “statsanerkendte museer” ophæves dermed. Og i lighed med Visionsgruppe 1 forestiller man sig, at museer kan indgå i alskens forskellige organisatoriske konstellationer.

    Gruppen forestiller sig, at det nationale arbejde skal varetages dels af de tre statslige hovedmuseer, dels at nationale opgaver skal udbydes for begrænsede tidsperioder til regionale museale videnscentre.

     

    • Tilbage Visioner giver debat
    • Næste Et travlt år forude

      Læs også:

    • Det decentrale Kulturdanmark maj 2, 2022
    • Verdens top-kunstmuseer maj 2, 2022
    • Yderligere fald i biblioteksudlån marts 7, 2022
    • Er gæsterne vendt tilbage til museerne? marts 7, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Zelensky talte ved Biennalen i Venedig
      • Norman Foster vil genopbygge Kharkiv
      • Medieaftalen: Mindre til medier, mere til politik
      • Idræt: mere til stadions, mindre til børn og unge
      • Velkommen til 98 nye kulturudvalg
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Bibliotekerne: øgede materialeudgifter
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Bibliotekerne: Teenagere som superlånere
      • Prisparadokset på museerne
    • Arkiv

      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      Alternativet biblioteker biografer Birgitte Bergman Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Fremtidens museumstilskud
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.