Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Ansvar for kulturen

        januar 9, 2023

      • Velkommen til SVM

        januar 9, 2023

    Aktuelt · Medier og internet · Politik

    Mediepolitik: Hvad vil rød side?

    • april 9, 2018
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Det er nemt at kritisere regeringens forslag om at skære 20% på DR. Men det er svært for oppositionen at komme med egne bud på fremtidens mediepolitik. Og hvad med DR’s sjette kanal?


    CulturCommentar:
    Der forekommer ikke at være nogen spænding om, at regeringen vil indgå en mediepolitisk aftale med Dansk Folkeparti. Det endelige indhold i en sådan aftale er der til gengæld lidt spænding om.

    Derimod er der reel spænding om, hvorvidt Socialdemokratiet vil indgå i en sådan aftale. Dette vil naturligvis afhænge af, hvilke indrømmelser Socialdemokratiet vil kunne få accept af – foruden det altafgørende strategiske spørgsmål: hvor ønsker partiet at placere sig? Det sidste handler primært om storpolitik og i mindre grad om kulturpolitik.

    Mediepolitisk er det socialdemokratiske dilemma, at man risikerer at påtage sig ansvaret for de voldsomme besparelser i DR, alternativt at man risikerer at stå udenfor mediepolitisk indflydelse, så længe blå side regerer.

    Vi graver grøfter

    For Socialdemokratiet må der mediepolitisk også melde sig spørgsmålet: hvad kan vi opnå ved at samarbejde med de øvrige partier i rød side?

    Lige nu, mens regeringens forslag er aktuelt, er befolkningen delt i to grøfter: de som vil spare 20% (eller mere!) på DR, og de som vil bevare DR, som det er. Der er vistnok ikke nogen, som har foreslået flere penge til DR.

    Samtlige oppositionspartier fokuserer alle kræfter på at tordne imod besparelserne. Nogle taler sågar om at rulle besparelserne tilbage ved et regeringsskifte i 2019. De radikale – som i 1980’erne var omdrejningspunktet for etableringen af TV2 – lover at gå til valg på at stoppe nedskæringerne på DR. SF og Alternativet fokuserer på, at der bliver mindre public service.

    Problemet er, at oppositionen ikke har indset, at regeringen har en vindersag ved at skære på DR. Man vinder ikke en valgkamp i 2019 ved at foreslå at rulle besparelserne tilbage.

    Dagsorden flytter

    Den mediepolitiske aftale regeringen og Dansk Folkeparti (og muligvis Socialdemokratiet) kommer til at indgå inden sommerferien flytter dagsordenen for mediedebatten.

    En ny tv-kanal, en ny radiokanal, en børneapp, større Public service-pulje, salg af TV2, penge fra København til provinsen, penge til distriktsblade, startup-pulje for nye medier, lukning af FM-båndet: regeringen har rigeligt af initiativer, som vil flytte udgangspunktet for mediedebatten ganske hurtigt.

    At diskutere nedskæringer i DR vil i 2019 være så meget fortid. Så skal man i det mindste komme med forslag til, hvordan DR så skal udvikle sig. Anyone?

    Balancer?

    Regeringens medieudspil baseres på en række påståede ubalancer i dagens mediedanmark:

    • mellem landsdelene,
    • statslige og private medier,
    • mellem nye og gamle medier,
    • mellem generationerne.

    Socialdemokratiet har peget på behov for ændret balance mellem Hovedstaden og resten af landet. I øvrigt har rød side ikke forholdt sig til de påståede ubalancer, hverken accepteret dem eller kritiseret påstandene. Man har ikke stillet egne forslag til at løse problemerne.

    Rød side har tilsyneladende accepteret påstanden om en ubalance mellem statslige og private medier. Ingen har forsøgt at udfordre tanken om, at der skulle være et særligt magisk balancepunkt, endsige forsøgt at flytte diskussionen fra “statsligt” til “demokratiske” eller “fællesskabsstyrede”.

    En klassisk venstrefløjsdiskurs om ejerskabet og dermed magten over private medier, er helt fraværende i debatten. Der synes at være en slags tillid til/enighed om, at det privatiserede TV2 skal og kan undgå ejere á la Berlusconi – og så er alt godt. Eller er det?

    Det kommercielle styrer

    Regeringens medieudspil bygger på en påstand om, at kommercielle medier kan være en lige så god garant for kvalitativt indhold som offentligt finansierede medier.

    Der er mindst 3-4 indholdsdefinitioner i spil. Regeringen bestræber sig på at sikre stor produktion af “dansk indhold”. Om “dansk indhold” er fra mediekoncernen MTG (TV3- og Viasat-kanalerne) eller fra DR, synes underordnet.

    “Dansk indhold” er naturligvis ikke det samme som public service. Tidligere var forestillingen om public service baseret på hele tv-stationer eller kanaler. DR1 er en klassisk public service-kanal. Men denne definition er under omfortolkning. Der tales i stigende omfang om såkaldt “kerne public service”, som udgrænser dele af fx DR1’s virksomhed, fx X Factor. Samtidig udbredes en forestilling om, at også kommercielle aktører kan lave “public service”.  Påstanden er, at X Factor på en kommerciel tv-station har samme public service-værdi som på DR – og dermed samme offentlige støtteværdi, måske endda lidt billigere fordi reklamerne er medfinansierende.

    Jo, alle kan finde god journalistik i snart sagt alle medier. Og ja, en journalist fra Bagsværd/Søborg Bladet vandt en Cavling for 20 år siden. Det gør i sig selv ikke, at bladet er berettiget til offentlig støtte. Der er kvalitativ forskel på DR’s Sundhedsmagasinet og dækningen af sundhedsområdet på BT, selv om BT sikkert har gode momenter.

    Rød side savner at italesætte kvalitetsbegrebet og spille ud med egne bud.

    Det er i øvrigt værd at bemærke, at regeringen i sit udspil skriver: “DR’s danske kvalitetsindhold skal skærpes inden for nyheder og aktualitet, kultur, børn og unge, uddannelse og læring og den regionale dækning.”

    I den gældende mediepolitiske aftaler står, “DRs udbud skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, debat, undervisning i form af uddannelse og læring, kunst og underholdning.” Regeringens har således hverken ambitioner for DR’s indhold med kunst eller med underholdning.

    Mastodonten DR

    I regeringens medieudspil kalder man DR for en mastodont, som i stedet skal udvikles til et kulturelt fyrtårn. Rød side har aldrig accepteret, at størrelsen af DR har betydning for, hvordan DR agerer og opfattes. Eller at DR’s mulighed for at køre journalistiske kampagner på samtlige medier samtidig giver mulighed for at styre den offentlige debat i uhyre grad. Det var en konservativ minister som igangsatte det taleradioalternativ, Radio24syv, som rød side talte imod, men nu forsvarer.

    Rød side kan sige meget positivt om DR – men mangfoldighed er næppe en del af argumentationen. Det er ellers et værdibegreb, som tidligere var højt prioriteret af rød side.

    En væsentlig del af DR’s argumentation imod besparelser, har handlet om, at et stærkt DR er nødvendigt som modsvar til de udenlandske mediegiganter. Denne argumentation har rød side slugt ukritisk, uden at skele til at man fx i Sverige klarer sig glimrende med adskilt national radio og tv.

    Socialdemokratiet har en oplagt god sag med forslag om beskatning af de udenlandske mediegiganter, Facebook, Netflix og Google. Det er et forslag, som vil kunne mobilisere, men som samtidigt er umuligt at konkretisere og gennemføre uden regeringsmagt.

    Så længe rød side blot er reaktiv i forhold til regeringens mediepolitik, vinder man ikke nye sejre. Tilbage står spørgsmålet: Hvad kan de øvrige dele af rød blok tilbyde Socialdemokratiet?

    PS: Den sjette kanal

    Et lille hint: Regeringens medieudspil lukker to af DR’s nuværende seks tv-kanaler og etablerer en ny, delvis reklamebaseret tv-kanal. Fire plus en er lig med fem, men ikke seks. Altså er der en tv-kanal til overs. Skal den blot ligge i Kulturministeriets skuffe, eller skal der skabes indhold til denne?

    Det er altså frit for at komme med forslag og ideer til, hvad der skal ske med den tiloversblevne kanal. Og nej, man taber på forhånd, hvis man foreslår, at den skal drives af DR.

    Tom Ahlberg
    Ansv. redaktør

    • Tilbage Tredjebedste biografår – nogensinde
    • Næste DF’s menukort til medieaftale

      Læs også:

    • 512 spørgsmål til kulturministeren november 7, 2022
    • 5 love på vej november 7, 2022
    • Kunstfonden: Lær at sige pyt! oktober 3, 2022
    • Søndag Aftens valgprogram oktober 3, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Brasilien får igen et kulturministerium
      • Arkitekter samles i København
      • Bastebro
      • Store teatre klarer sig bedst
      • Kulturøkonomi for interesserede
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Mediepolitik: Hvad vil rød side?
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.