Danmark som provins

DF ønsker at al støtte til udenlandske kunstaktiviteter skal ophøre. Er Danmark ved at udvikles til en provins?

CulturCommentar:
Skal danske gallerier fortsat deltage på internationale kunstmesser? Skal dansk billedkunst fortsat være repræsenteret ved internationale biennaler? Skal der ydes rejselegater til danske kunstnere? Skal danske kunstinstitutioner fortsat tilbyde residency-ophold for inspirerende udenlandske kunstnere? Skal der fortsat laves prøveoversættelser af dansk litteratur i bestræbelsen på at eksportere dansk litteratur? Skal klassiske orkestre som fx Concerto Copenhagen fortsat kunne turnere i udlandet? Skal danske danseteatre og andre scenekunstinitiativer fortsat præsentere forestillinger i udlandet? Skal dansk kunst fortsat understøtte danske eksport- og kulturfremstød i udlandet?

Står det til Dansk Folkeparti, er svaret NEJ til alle disse spørgsmål. Partiets  beslutningsforslag B 84 (se Søndag Aften arkiv), som var til førstebehandling i Folketinget i marts, indeholder bl.a. et forslag om, at al støtte til udenlandske kunstaktiviteter ophører. Partiet henviser til, at der dermed kan opnås en besparelse på 52 mio. kr., svarende til 9,6% af Statens Kunstfonds samlede midler.

Folketinget bakker ikke op

Partiets forslag bygger på tal fra Statens Kunstfond, men selve forslaget lyder “at støtte til udenlandske kunstaktiviteter ophører”, hvorfor man må forestille sig, at forslaget også omfatter områder udenfor Statens Kunstfond, fx international kulturudveksling og Det Danske Kulturinstitut.

Statens Kunstfonds oversigt over aktiviteter i udlandet.

Selve forslaget nød ingen tilslutning fra andre af folketingets partier ved førstebehandlingen. Det har således lange udsigter for at kunne realiseres. Det kan man naturligvis glæde sig over, hvis man synes at kunst og kultur netop udvikler sig gennem samvirke med udlandet. Eksemplerne er mange, så at sige alle de kunstnere danskere er stolte over, har arbejdet og hentet inspiration udenfor rigets grænser: H. C. Andersen, Bertel Thorvaldsen, Carl Nielsen, Den Kongelige Ballet, Asger Jorn, Jørn Utzon og Lars von Trier – blot for at nævne nogle.

Udveksling vil fortsætte

På sin vis kan man ånde lettet op. Udveksling af kunst over de danske grænser vil fortsætte.  Men man kan frygte, at Dansk Folkeparti fremtidig vil gøre international kunst- og kulturudveksling til en politisk handelsvare i finanslovs- og andre forhandlinger. En regering kan kun få opbakning til sin politik, hvis man undlader at bruge penge på kultureksport. Hvis fx den kommende filmaftale betinges af, at der ikke længere må foregår internationale koproduktioner.  Perspektiverne kan blive langtrækkende.

Provinsen Danmark

For mange vil Dansk Folkepartis forslag fremstå som en fiks idé. Men man skal huske, at partiets forslag som dominerende hovedregel har bund i et folkedyb, ofte formuleret som folket vs. eliten.

Forslaget om at ophøre med internationale aktiviteter giver indtryk af et provinsielt Danmark. Provinsielt i ordbogens bibetydning af noget stillestående, tilbagestående, snæversynet, småtskårent og småborgerligt.

Vil vi virkelig kun os selv?

Har modstanden mod  kulturudveksling bund i folkedybet?

Har de seneste tiårs diskussioner om danskhed ført til en os-selv-nok holdning i brede befolkningslag?

Indenfor et år kommer en valgkamp. Der vil være god grund for de øvrige partier til at afprøve, om Dansk Folkepartis provinsialisme bunder dybere. Kun ad den vej vil man kunne stoppe partiets mulige fortsatte angreb på international kulturudveksling.

Forslaget fra Dansk Folkeparti er henvist til behandling i Folketingets Kulturudvalg, som forventes at afgive betænkning midt i maj.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør