Flere bruger bibliotekerne

Folkebibliotekernes samlede besøgstal steg til rekordhøje 38 mio. i 2017. Desværre er biblioteksstatistikken ukomplet.

Hele 38.311.000 besøg havde landets folkebiblioteker i 2017. Det er det højeste besøgstal siden man begyndte at opgøre bibliotekernes besøgstal. Det er en stigning på 2,6% i forhold til 2016 og en stigning over tid, fra 2009 til 2017 på 6,3%.

Bibliotekerne bruges således af flere og flere. Biblioteksstatistikken kan dog ikke opgøre, hvilke formål der trækker folk til bibliotekerne. Det øgede antal borgerservice er en oplagt forklaring, ligeledes stigningen i antallet arrangementer på bibliotekerne. Besøgstallet siger således intet om det, som ofte kategoriseres som bibliotekernes kerneydelse, udlån af materialer. Og da biblioteksstatistikken for 2017 er ufuldkommen, der er ikke tal for fx udlån, kan statistikken ikke sige noget om den almindelige biblioteksbrug.

Der er markante geografiske forskelle i udviklingen af besøgstallet. Størst stigning siden 2009 har man haft på Bornholm, hvor besøgstallet er steget med 49% fra 2009 til 2017. I landsdelen Byen København (København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør) er besøgstallet steget med 19%, i Nordsjælland med 17%, i Østjylland med 11%, i Nordjylland og Sydjylland med 7%. I resten af landet er besøgstallet faldet over perioden. I Østsjælland er besøgstallet faldet med hele 13% fra 2009 til 2017. Østsjælland ligner i øvrigt landsgennemsnittet, hvis man ser på udviklingen i antallet årsværk og åbningstimer.

Flere åbningstimer

Siden folkebibliotekerne for ca. 10 år siden begyndte at eksperimentere med udvidede åbningstimer uden tilstedeværende personale, er bibliotekernes åbningstider nærmest eksploderet. For hele landet er antallet åbningstimer steget med hele 155% fra 2009 til 2017, altså mere end en fordobling.

Den største stigning er sket på Bornholm, hvor åbningstimerne er øget med hele 280% fra 2009 til 2017. Dette skal ses i forhold til at personaletallet er reduceret kraftigt på Bornholm (se nedenfor).

Over hele landet er åbningstimerne mere end fordoblet fra 2009 til 2017, undtagen Byen København og Københavns Omegn, hvor antallet åbningstimer “kun” er steget med henholdsvis 94% og 61%. Dette kan skyldes, at der netop i storbyområder har været blandede erfaringer med fri adgang til bibliotekerne uden tilstedeværelse af personale.

Faldende udgifter

Fra 2009 til 2017 faldt bibliotekernes samlede udgifter med 4% målt i løbende priser. Det er især udgifterne til materialer og til løn, som er faldet, hvorimod de såkaldte “øvrige udgifter” er steget med 10% i perioden. Øvrige udgifter repræsenterer i høj grad husleje- og lokaleomkostninger.

I 2009 udgjorde de samlede materialeudgifter 13,4% af bibliotekernes udgifter, dette er faldet til 11,6% i 2017. Bøgerne, som er en del af materialeudgifterne, har dog holdt nogenlunde stand, idet bibliotekernes udgifter til bøger kun er faldet fra 8,2% i 2009 til 7,5% i 2017. Øvrige materialer er derimod faldet fra 5,2% af bibliotekernes samlede udgifter i 2009 til blot 4,1% i 2017. Man må antage, at det i høj grad kan forklares med det faldende indkøb af cd’er. Biblioteksstatistikken for 2017 giver dog ikke mulighed for at få mere detaljerede data om dette.

Færre medarbejdere

Da folkebibliotekernes samlede lønudgifter er faldet fra 2009 til 2017, er det ikke forbavsende, at antallet årsværk også er faldet i perioden. Samlet for hele landet er antallet årsværk faldet fra 4.600 i 2009 til 3.700 i 2017, et fald på hele 19,3%. Med få variationer ses denne udvikling over hele landet. På Bornholm er antallet årsværk reduceret med hele 37,5% fra 2009 til 2017.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet årsværk i landsdelen Byen København (København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør) steget med 7% fra 2009 til 2017. Dette skyldes et væsentligt udsving i netop 2017. Hvor landsdelen i årene fra 2009 til 2016 har et fald i årsværk svarende til det øvrige land, er der pludseligt en voldsom stigning i antal årsværk fra 2016 til 2017 (fra 446 årsværk i 2016 til 605 årsværk i 2017, en stigning i et enkelt år med hele 36%). Dette er næppe udtryk for et øget medarbejdertal i bibliotekerne, men derimod om organisations- eller strukturændringer som flytter medarbejderkategorier rundt på excel-ark. Dette kan naturligvis også være sket andre, mindre synlige, steder i landet. Dette giver anledning til at læse Danmarks Statistiks opgørelse over antallet årsværk på folkebibliotekerne med et vist forbehold.

Den ufuldstændige statistik

Biblioteksstatistikken for 2017 er ganske ufuldstændig (se Søndag Aften arkiv). Ifølge Danmarks Statistik har “bibliotekernes overgang til fælles Bibliotekssystem, har givet betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne for 2016 og 2017. I det år, hvor kommunen er konverteret til det nye bibliotekssystem, er data om de enkelte biblioteker behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kan offentliggøres som en del af den officielle statistik.”

En statistik for folkebibliotekerne svarende til tidligere års, kan derfor tidligst forventes sommeren 2019.