Hvad vil Sverigedemokraterne?

Sverigedemokraterne er dem, de andre ikke vil tale med. Hvad vil de egentlig på kulturområdet?

Den svenske regeringskrise fortsætter. Det handler i høj grad om partiet, Sverigedemokraterna, som de andre partier ikke ønsker at samarbejde med. Partiet er i Danmark især kendt for en stram udlændingepolitik og en noget blakket fortid i den forstand, at partiet har tiltrukket sig højreradikale medlemmer – og at partiet ikke i samme grad som Dansk Folkeparti har skilt sig af med disse personer.

Partiets kulturpolitik er dog også et stærkt omdiskuteret felt. “Omdiskuteret” kan tages bogstaveligt, fx var der på bogmessen i Göteborg i september i år mindst otte kulturpolitiske diskussioner, som i høj grad handlede om Sverigedemokraternes kulturpolitik – uden at Sverigedemokraterne var indbudt til at deltage i diskussionerne.

Valgprogrammet

Indledningen i kulturdelen af Sverigedemokraternes valgprogram 2018 lyder:

“Sverigedemokraterne vil værne om, pleje og formidle svensk kultur. For os er det såvel de skønne kunster, som de sociale koder. Vores land har behov for at samles om fælles normer og værdier, kollektive erindringer, fælles myter, højtider, traditioner, skikke og brug for at holde sammen. Dette er især vigtigt i et samfund med en solidarisk finansieret velfærdsmodel, da den solidaritet, som holder systemet sammen, til gengæld baseres på fælles identitet og en stærk følelse af fællesskab. Vores vision er at den svenske kultur skal anerkendes og blomstre i stedet for at kvæles af ventreliberale våde tæpper eller dannelsesforagt” (oversættelse: Søndag Aften).

Kulturarv, kulturarv og mere kulturarv

Et underliggende tema i næsten alle kulturpolitiske forslag fra Sverigedemokraterne handler om indvandrere. Det kan både læses inkluderende (indvandrerne skal lære vores kultur at kende) eller ekskluderende (indvandrerne er ikke som os andre).

Helt centralt i Sverigedemokraternes kulturpolitik er kulturarven. Der skal værnes om kulturarven, for at holde nationen sammen, for at øge viden om svensk historie og svensk identitet.

Sverigedemokraterne ønsker, at der skabes en svensk kulturkanon (efter dansk forbillede), som skal være obligatorisk at undervise efter i folkeskolerne. Den svenske kulturkanon skal dog have et bredere indhold end den danske. Den kan indholde sagaer, myter og sprog, kunst, madtraditioner og traditionelle sportsgrene og spil. Hertil kommer at forskellige miljøer, artefakter som arkitektur, redskaber og værktøj, malerier og museer kan medtages i kulturkanonen.

Sverigesamlingen

Partiet lancerer en kulturarvsreform under navnet Sverigesamlingen, som er en større pulje på 100 mio. sek, der skal kunne søges af private, foreninger, institutioner og kommuner til at bevare og levendegøre kulturarven. Man vil også give mulighed for skattefradrag ved renoveringer og byggerier, som tilgodeser kulturarven.

Partiet ser positivt på, at den socialdemokratiske regering har indført gratis entré på statslige museer. Da de statslige museer ligger i storbyerne, er dette tiltag dog geografisk skævt. Derfor vil man etablere en særlig museumspulje Öppna museer, hvorfra museer fra hele landet kan ansøge. De skal kunne søge om at få delvist subventioneret gratis entré, eller få penge til nye pædagogiske tiltag, ny formidling eller anden form for synliggørelse.

Også bevaring af kulturmiljøer har fokus hos Sverigedemokraterne. Man kritiserer kommunerne for at have utilstrækkelig indsigt og kompetence i sikring af kulturmiljøer. Det skal løses gennem lovgivning om at sikre Sveriges kulturmiljøer, kompetenceudvikling i kommunerne, høringsprocesser og borgerinddragelse.

Siden den svenske kirke blev skilt fra staten i år 2000, har der været en særlig statslig bevilling til at sikre den kirkelige kulturarv, ca. 460 mio. sek. Dette ønsker Sverigedemokraterne væsentligt forøget.

Kulturlodser

Et af de mest omfattende forslag fra Sverigedemokraterne er at etablere en ordning med såkaldte kulturlodser i samtlige svenske kommuner. Ligesom en lods på vandet, skal en kulturlods kunne lede og vejlede nye indbyggere i området. Man ser det som en selvstændig funktion i samarbejde med kulturskoler, biblioteker og foreningsliv at synliggøre og formidle de lokale kulturtilbud og den lokale kultur- og naturarv.

Tilsvarende ønsker partiet at etablere et antal Sverigecentre, et antal steder i landet, primært hvor parallelsamfund står stærkest. Disse centre skal give nye beboere de optimale muligheder for at knytte an til majoritetssamfundet, for at styrke og støtte informationer om det svenske samfund, svensk kultur og byens lokale kulturarv. Man ser det som en parallel til de svenske kulturinstitutter, der er i udlandet, blot indenfor landets grænser.

Partiet vil give flere penge til såvel Riksteatern (svarende til Det Danske Teater) og til Institut för språk- och folkminnen (svarende til Dansk Folkemindesamling). Partiet ønsker også at styrke ambitionsniveauet i arbejdet med UNESCOs konvention til sikring af den immaterielle kulturarv, herunder at levendegøre de estlandssvenske og finlandssvenske minoriteters kulturarv. Også samisk og tornedalsfinsk kulturarv skal styrkes.

Handicappede

Sverigedemokraterne har omfattende handikappolitiske ønsker på kulturområdet. Det gælder især på to felter: kulturarven og idrætten. Kulturarven skal gøres tilgængelig for handicappede blandt andet gennem etablering af et nationalt kompetencecenter for kulturarven, som skal sikre tilgængeligheden for funktionsnedsatte.

På idrætsområdet vil partiet etablere et nationalt “para-sportotek”, et ordspil på biblioteker med sportsudstyr, en gratis udlånscentral af sportsudstyr forankret i en række svenske kommuner. Tanken er at det tilsvarende skal være nemt for handicappede at afprøve mange slags para-sportsgrene uden store omkostninger.

På idrætsområdet vil man i øvrigt øge midlerne til børn, unge og ældre.

Partiet vil udvikle computerspil, som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi, gerne i samarbejde med andre nordiske lande.

Svarende til diskussionen i Danmark, ønsker Sverigedemokraterne, at kulturen skal være mere decentralt forankret. Man vil have Kungliga Operan og Kungliga Baletten til at turnere gratis på alle landets udendørsscener.

I Sveriges Radio skal andelen af svensk musik mindst være 50%.

De taber

Følger man Sverigedemokraternes kulturprogram, vil taberne blive de organisationer, som vil fremme multikulturisme og “snævre og polariserende integrationsprojekter”, foreninger som baseres på køn og etnicitet samt de foreninger, som ikke fuldt og helt har tilsluttet sig de svenske demokratiske grundværdier. Partiet modsætter sig øremærkede midler til “postnationale og venstreorienterede syn på integration”.

Världskulturmuseet i Göteborg skal lukkes, ligesom støtten til øvrige verdenskulturmuseer skal begrænses. Moderna Museet skal beskæres med 20 mio. sek. Til gengæld vil man gerne oprette et kommunismemuseum med en “permanent udstilling om kommunismens forbrydelser mod menneskeheden”.

Også støtten til internationalt litteratursamarbejde skal begrænses. Man vil genoptage arbejde med en ordbog over svenske dialekter. Bibliotekerne skal ikke forpligtes til at have bøger på andre sprog end svensk og de officielle minoritetssprog (roma, samisk, m.fl), ligesom man har ytret ønsket om, at bibliotekslovens målgruppe “alle” skal ændres til “svenske statsborgere”. Filmstøtten skal i højere grad bruges til at støtte film, som viser svenske historiske miljøer.

Desuden har partiet foreslået, at teatre som modtager statstøtte udelukkende må opføre dramatik, skrevet af svenske forfattere.

Armslængden

Sverigedemokraterne vil ikke tilslutte sig armslængdeprincippet. “Det er bedst, at folkets repræsentanter bestemmer”, siger man. Dog gerne i samspil med faglige eksperter. Partiet har offentligt krævet navngivne forskere fyret.

Sverigedemokraterne ser kulturpolitikken som afgørende for at skabe en fælles svensk national kultur. I Sverigedemokraternes øjne kan kunst enten være opbyggelig eller nedbrydende for fællesskabet. Det, der peger bagud på svensk historie, tradition og natur, sættes i højsædet.

Den del af kulturpolitikken, som ser kunsten som en kraft, som skal udfordre autoriteter og vaner ved at stille spørgsmål til nutiden, tilslutter Sverigedemokraterne sig absolut ikke.