Den store mediekabale

Den første store opgave for den nye kulturminister bliver at gennemføre en ny medieaftale for 2020-2023. Her er et overblik over, hvad der kan komme i spil.

U dgangspunktet for medieaftalen for 2019-2023 mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti var den forudgående aftale om afskaffelse af licensen og i stedet finansiering af DR og øvrige public service-virksomheder gennem finansloven. Den daværende opposition var enige i omlægningen, men ikke i den samlede besparelse på DR.

De fire partier, som nu udgør flertallet i folketinget, har en delikat diskussion, især om DR’s økonomi, for resten af perioden 2019-2023. Ifølge VLAK’s medieaftale skal DR beskæres med 133 mio. kr. i 2020, yderligere 111 mio. kr. i 2021, yderligere 118 mio. kr. i 2022 samt endelig yderligere 137 mio. kr. i 2023. Samlet står DR overfor besparelser på 500 mio. kr. fra 2019 til 2023.

Der er i princippet to mulige finansieringskilder for at øge DR’s budget for de kommende fire år: flere penge gennem finansloven eller en langsommere udfasning af licensen. Den vigtigste forhandling om dette kommer til at være mellem kulturministeren og finansministeren. Man skal huske, at såvel Socialdemokratiet som SF inden de forlod forhandlingerne om medieaftalen for 2019-2023 var indforstået i at spare på DR, ligesom DR selv mente at der kunne spares 10-12 procent på DR. Fastholder Socialdemokratiet sit synspunkt fra 2017, er det højst halvdelen af de varslede besparelser på DR som kan gennemføres.

DR

VLAK’s medieaftale for 2019-2023 medførte reduktion af antallet flow-tv-kanaler fra seks til fire. Siden har DR i public service-kontrakten reduceret yderligere, til tre flow-tv-kanaler.

Medieaftalen stiller en række samarbejdskrav til DR:

• DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender, skal stilles til rådighed for andre. Dette skal man finde en økonomisk model for.
• DR-arkiv skal ligeledes stilles til rådighed for andre. Også her mangler man en økonomisk model.
• DR skal sammen med andre medieudbydere styrke sit børneunivers, bl.a. så de som har modtaget tilskud fra Public Service-puljen distribueres.

Ny public service-aftale med DR

Når vel en ny medieaftale er indgået, skal den nu gældende public service-kontrakt mellem Kulturministeriet og DR sandsynligvis genforhandles. Det vil i hvert fald være tilfældet, hvis det statslige bidrag til DR øges i perioden 2020-2023 i forhold til den nu gældende public service-aftale. Den mulige merbevilling vil ikke blot gå til DR, men skal naturligvis konteres til ønskede formål.

Blandt de elementer i den public service-aftale som blev indgået mellem VLAK-regeringen og DR for 2019-2023 og som kan være til fornyet diskussion er:

• antallet DAB-kanaler. Ifølge VLAK-aftalen skal de tre DAB-kanaler, P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz, lukkes fra 2020. I væsentlige dele af de danske musikmiljøer vil en bevarelse af disse tre kanaler blive taget imod med kyshånd. Dette kræver naturligvis øget tilskud til DR.
• lange, dybdegående artikler. Ifølge VLAK-aftalen skal DR afholde sig fra “lange, dybdegående artikler” på dr.dk. Den daværende opposition var stærkt kritisk til denne begrænsning for DR. Fjerner man begrænsingen, har det ingen økonomiske konsekvenser. Derimod kan der komme kritik fra dagbladene, som ser dr.dk som en konkurrent.

TV2

Ifølge medieaftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti skal spørgsmålet om delvist salg af TV2 genoptages i 2021. Ingen af partierne i det nye flertal ønsker salg af TV2. Derfor vil det være helt naturligt, hvis et nyt flertal beslutter at stoppe alle overvejelser om salg af TV2.

Dansk Folkeparti var kun nødtvunget med i dette element i medieaftalen for 2019-2023, derfor den bløde landing med en genoptagelse af sagen i 2021 og ikke egentlige salgsforberedelser. Der skal derfor ske store ændringer i folketingets sammensætning, før der kan blive flertal for salg af TV2.

Hvis det nye flertal beslutter at fjerne elementet om salg af TV2, skylder man dog reelt at besvare det bagvedliggende spørgsmål: hvordan sikres det i dag 100% statsejede TV2 fortsatte økonomiske udviklingsmuligheder. Hensigten med et delvist salg af TV2 er jo at sikre kapitaltilførsel.

Det er påfaldende, at selv om TV2 er statsejet, er der knapt nogen diskussion om stationens fortsatte udvikling, hverken i offentligheden eller politisk. I introen til VLAK’s medieaftale skrives om ændrede medievaner (konkurrencen fra globale aktører, nye medievaner fra flow til demand etc.). Dette har i medieaftalen betydning for DR’s virksomhed, hvorimod TV2 virker helt uforandret.

Hvem tør åbne diskussionen om, hvordan det fremtidige 100% statsejede TV2 skal se ud?

Public Service-puljen

Public Service-puljen blev økonomisk styrket i Medieaftalen for 2019-2023 og har fortsat den begrænsning, at den ikke må bruges til at yde støtte til DR-produktioner. Dette indebærer det interessante dilemma, at DR-produktioner altså ikke må støttes, men DR skal fremover stille distributionsmuligheder til rådighed for eksterne produktioner, som har modtaget støtte fra Public Service-puljen. Så selv om DR ikke må søge, kan puljens midler blive anvendt til at profilere DR.

FM4

Diskussionen om FM4 er afsluttet. Radio24syv ophører 31. oktober, hvorefter Radio FM4 (Jysk Fynske Medier m.fl.) har sendetilladelsen indtil 31. december 2027.

Sendetilladelsen giver radioen mulighed for at sende reklamer 12 minutter dagligt.

DAB

I virvaret om FM4 og Radio24syv, ændredes forudsætningerne for den nye DAB-kanal som var aftalt i medieaftalen for 2019-2023 (se Søndag Aften arkiv). Den nye kulturminister har ændret tidsplanen for denne DAB-kanal, udbuddet er åbnet 26. juli og ny vinder forventes offentliggjort 22. oktober. Ny sendetilladelseshaver skal starte sendingerne en gang mellem 1. november 2019 og 1. juli 2020 (1. november 2019 er således dagen efter lukning af Radio24syv på FM4, så man kan få en nogenlunde gnidningsløs overgang fra FM til DAB).

Til forskel fra aftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, har Kulturministeren besluttet, at den nye DAB-kanal ikke må sende reklamer. Det statslige tilskud er dog uændret.

Finansieringen af den nye DAB-kanal bygger i øvrigt på den usædvanlige forudsætning, at man indregner de forventede 30 mio. kr. årligt fra den efterfølgende fireårsperiode (Se Søndag Aften arkiv).

Ny tv-kanal

Ifølge medieaftalen for 2019-2023 skal der igangsættes et udbud af en ny tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning. Der er afsat 50 mio. kr. årligt til denne tv-kanal, som skal kunne hente reklameindtægter. Medieaftalen påregnede at tv-kanalen skulle sættes i udbud i 2019 og at den skulle kunne sende i 2020.

Foreløbig afventer en igangsætning af udbud m.v. en ny medieaftale mellem partierne i det nye flertal.

Streamingafgifter

I medieaftalen for 2019-2023 fik Dansk Folkeparti tilføjet elementet om, at udbydere af streamingtjenester pålægges at investere 2% af deres omsætning i Danmark. Det var forventningen, at kulturministeriet skulle udsende et lovudkast om dette til høring medio 2019. Så langt er man ikke nået. Man må gå ud fra at dette arbejde sættes i bero indtil det nye flertal er enedes om rammerne for kravene til streamingtjenesterne.

Foruden Dansk Folkeparti, fremførte Socialdemokratiet og SF dette krav. Siden har de to partier i offentligheden nævnt afgifter på streamingtjenester som en mulig finansieringskilde til at sikre DR bedre økonomi. Hvordan de to partier vil skabe endnu stærkere økonomiske krav til streamingtjenesterne henstår i det uvisse.

Nyt smalt flertal

Mange ytrer ønske om, at den nye medieaftale bliver bredere end den forudgående, så vilkårene for medievirksomhederne bliver mere konsistente og ikke ændres efter hvert folketingsvalg.

Dette har partierne bag medieaftalen for 2019-2023, VLAK og Dansk Folkeparti, dog selv sat en stopklods for. I Medieaftalen står ligefrem “Aftalepartierne er forpligtet på aftalens indhold i aftaleperioden, og alle aftaleparter har vetoret over for ændringer heri.” (Se Søndag Aften arkiv).

Dette betyder altså, at alle fire partier skal enes om at gå med til en ny aftale, ellers bliver der ingen aftale. Dette er helt usandsynligt, også selv om fx Konservative har ytret ønske om at forhandle med den nye regering om en ny aftale.

Sædvanligvis ophører en parlamentarisk aftale, når flertallet bag aftalen er væk, som det skete ved folketingsvalget i 2019. Aftalen om den gensidige vetoret mellem aftalepartierne ville dog være helt unødvendig, hvis ikke meningen var, at den skulle have en virkning også efter et valg. Juridisk er de fire partier bag aftalen ikke bundet, men moralsk har man lagt et strammere bånd på hinanden.

Man må gå ud fra, at Kulturministeren er langt med sonderinger og indre politisk-økonomiske afklaringer så snart folketinget mødes igen. Alle berørte virksomheder har behov for afklaring i så god tid som muligt før årsskiftet 2019/2020. En medieaftale for 2020-2023 kan således forventes i det tidlige efterår, men først blive endeligt bekræftet ved vedtagelsen af finansloven for 2020.