Rigsrevisionens milde kritik af Statens Kunstfond

Det kan gøres endnu bedre, men det er sådan set ret godt. Sådan kan Statsrevisorernes kritik af Statens Kunstfond oversættes.

S om sædvanligt når Statsrevisorerne kommer med en beretning, trækker det overskrifter og kritiske kommentarer. Således også med den aktuelle Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond. Formanden for Statens Kunstfonds bestyrelse har flere steder været nødt til at forsvare Kunstfonden.

I øvrigt er det værd at bemærke, at den væsentligste del af kritikken ikke angår Statens Kunstfond, men derimod Slots- og Kulturstyrelsen som administrerer de beslutninger der træffes af Statens Kunstfond.

Transportstøtte uden lovhjemmel

Det største problem ifølge Rigsrevisionens beretning er, at transportstøtten til orkestre og ensembler administreres af en brancheorganisation. Dette sker uden den fornødne lovhjemmel, hvorfor Kulturministeriet nu arbejder på at skabe denne lovhjemmel.

Der er dog ikke konstateret konkrete problemer i denne administration af transportstøtten, blot det formelle problem.

Det bør heller ikke blive et politisk problem, idet denne uddelegering af administrationen tilsyneladende har fungeret upåklageligt i en årrække og endda eksplicit er nævnt i Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2019-2022: “Ordningen administreres af genreorganisationen JazzDanmark”.

Det reelle er altså, at der har været bred enighed blandt alle parter om en praktisk tilgang til denne administration, men der har manglet en jurist til at stille spørgsmålet: Har vi lovhjemmel til dette?

Uklare tildelingskriterier

En gennemgående kritik fra Rigsrevisionen handler om, at der er slør i tildelinger, opfølgning på tildeling og afslag. Fem af de kunstfaglige udvalg har ikke udarbejdet og offentliggjort en strategi. To udvalg har glemt at offentliggøre strategien. Det er naturligvis et problem for potentielle ansøgere, men også nemt at rette op på.

Problemerne kan også bestå i, at annonceringen af en pulje kan stå med forskellig tekst på kunst.dk og på den offentlige puljeportal, at afslag gives med begrundelser, som ikke følger opslagenes kriterier eller at der henvises til forkerte love.

I enkelte tilfælde mangler Slots- og Kulturstyrelsen også at følge op på om modtagere af tilskud giver den korrekte afrapportering.

Evalueringer

Mange udenfor Statens Kunstfond vil sikkert være overraskede, men der er etableret en evalueringskultur i alle Kunstfondens 12 kunstfaglige udvalg, som sikrer evaluering af tildelingskriterier, puljeopslag m.m.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at disse evalueringer ikke er systematiske og ensartede på tværs af udvalgene og roser direkte Projektstøtteudvalget for scenekunst og Projektstøtteudvalget for musik for de skabeloner man har udviklet – og som øvrige udvalg kan lære af.

Ikke kontroversielt

Rigsrevisionens beretning om Statens Kunstfond handler mest om det, som ikke er kontroversielt omkring Statens Kunstfond.

Om habilitetsregler konstaterer man fx at Statens Kunstfond følger reglerne.

I udbetalinger af hædersydelser finder man ikke fejl, men glæder sig over at Slots- og Kulturstyrelsen sikrer systemet bedre ved at give yderligere en medarbejder fuld adgang til data.

Fejlagtigt skriver Rigsrevisionen, at minimumsydelsen for hædersydelser er 18.000 kr. årligt. Siden 2014 har minimumsydelsen været 0 kr.

Om arbejdslegater konstaterer Rigsrevisionen gennem en stikprøve, at Slots- og Kulturstyrelsen i et enkelt tilfælde havde udbetalt den sidste årlige rate kort tid inden kunstneren afgik ved døden (hvilket ret beset er en besynderlig kritik, da Slots- og Kulturstyrelsen vel ikke kunne have stoppet udbetalingen inden dødsfaldet rent faktisk skete?).

Pænt på karakterskalaen

Statsrevisorerne tildeler offentlige myndigheder kritik ud fra en fem-trins karakterskala. Værst er det, når Statsrevisorerne udtaler “den skarpeste kritik” og “påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på”.

Fem-trins skalaen består af “skarpeste kritik”, “skarp kritik”, “middel kritik”, “kritik under middel” og “positiv kritik”. Det er næppe sket mange gange, at Statsrevisorerne uddeler “positiv kritik”.

Kritikken af Statens Kunstfond rubriceres i den næstbedste gruppe, “kritik under middel”, “finder det ikke helt tilfredsstillende”.

Til sammenligning brugte Statsrevisorerne karakteren “skarp kritik” af Kulturministeriets forvaltning af udlodningsmidlerne i 2016 og samme karakter om forvaltningen af kulturarven (museer og magasiner) i 2018. Kritikken af Statens Kunstfond er altså to placeringer bedre på karakterskalaen.

I offentligheden er der en tendens til fejllæsning af beretninger fra Statsrevisorerne. De kritiske kommentarer der altid vil være i en revisionsrapport har til hensigt at rette op og forbedre administrative procedurer og dokumentation. Rigsrevisionens beretninger er et arbejdsredskab – og for så vidt relevant for andre myndigheder at læse – og lære af.