Hvad kan vi lære af Radio24syv?

Alle mener at forløbet omkring FM-og DAB-udbuddene har været uskønne. Kan det gøres bedre næste gang?

Der er sagt rigtig meget om, hvad der er gået galt i processen om udbud af såvel FM4 som den nye DAB-kanal. Nogle vil sige, at politikerne blot skulle have givet sendetilladelse til Radio24syv, så var intet gået galt.

I 2011 var den daværende blå regering i stærk modvind for at skabe et radioalternativ til P1. I dag er der bred anerkendelse af, at kvalificeret public service kan laves af andre end DR. Ingen ønsker sig en egentlig konkurrerende statsradio, derfor er der også enighed om, at en konkurrent til DR skal findes gennem offentligt udbud.

Fra alle sider af det politiske spektrum har kulturpolitikere gennem årene udtrykt ærgrelse over, at så stor en del af midlerne er bundet til bestemte opgaver og institutioner. Det vil give et friere kulturliv, hvis midlerne hyppigere kan flyttes til nye opgaver.

Den stærke offentlige kritik af, at Staten valgte at tildele sendetilladelsen til en anden en favoritterne, må gøre beslutningstagere betænkelige ved, om man overhovedet kan skabe en alment accepteret model for kortvarige bevillinger.

Metoden med offentlige tidsbegrænsede udbud er en funktionel løsning. Den institution som varetager opgaven, ved på forhånd, at der er en afslutning.

Der har ikke været nogen tvivl om dette for Radio24syvs vedkommende. Programmer har ligefrem gjort en dyd ud af at tælle ned til afslutningen 31. oktober 2019.

Vi bruger også udbud

Mange af reaktionerne på afslaget til Radio24syv bærer præg af, at nogle kritikere ikke reelt har accepteret tidsbegrænsningen, at nogle kritikere ikke har accepteret, at et offentligt udbud medfører, at alle ansøgere skal stå lige samt at udbudssystemets pointsystemer er bureaukratiske fremmedelementer i en kultursektor, som er vant til smagsdommere og personlige netværk.

Et af de hyppigt gentagne argumenter imod sendetilladelsen til Radio Loud er, at det er uretfærdigt at Radio24syvs faktisk gennemførte programmer ikke gav bonus. Det pointskema, som er offentliggjort, viser fx at Radio24syv og Radio LOUD stod lige i satire, selv om Radio24syv beviseligt havde stor succes med Den korte Radioavis. Dette er dog betingelserne, når man laver et offentligt udbud, hvor nye skal kunne konkurrere med gamle aktører.

Hvis man tilbage i 2011 da Radio24syv vandt udbuddet uden konkurrence havde tilladt, at DR kunne byde med, ville Radio24syv med garanti have følt sig uretfærdigt behandlet, hvis DRs satiretradition fra Hov Hov til Selvsving havde talt til DR’s fordel. Så ville det jo være nær umuligt at vinde over den gamle station i et udbud.

Udbudssystemet er en sikring af, at det netop ikke er smagsdommeri eller personlige forbindelser, som er styrende. Derfor er den kritik som er rejst af sammensætningen af Radio- og tv-nævnet også utidig og upassende. Kompetencerne var i øvrigt nogenlunde de samme hos det Radio- og tv-nævn, som i sin tid besluttede at give sendetilladelse til Radio24syv. Vægtningen med 25% på økonomi er besluttet af Kulturministeren, ikke af nævnet. Denne vægtning har været den samme i de seneste mange offentlige udbud af radio- og tv-sendetilladelser, også da Radio24syv fik sendetilladelse i 2011.

Skal økonomien tælle?

Vægtningen af økonomien har ikke tidligere været genstand for offentlig debat. Det er absolut værd at diskutere, om dette element overhovedet skal have betydning ved kommende udbud på kulturministeriets område.

Staten vælger at afsætte en sum til en opgave, som ikke handler om at få bygget en vej så billigt som muligt. Derimod ved man, at desto flere penge man bruger, jo mere kvalitet kommer der ud af højttalerne. Staten har reelt en interesse i, at alle afsatte penge i udbuddet bliver anvendt til opgaven. Ellers havde man ikke afsat dette beløb i budgettet.

Vægtningen på økonomi betyder, at der reelt bliver tale om et hemmeligt auktionsprincip. Den der indenfor rimelighedens grænser byder det laveste beløb, opnår en væsentlig fordel. Det er decideret dumt at byde det fulde beløb, så taber man vigtige point. Det burde Radio24syv også have vidst, i 2011 søgte man også kun om 93% af udbudssummen, ligesom Radio LOUD gjorde i 2019.   

DAB kun til 82% af befolkningen

Mange har kritiseret, at Radio LOUD benytter en DAB-plan, som kun sender til 82% af befolkningen. Dette er dog ikke et problem i forhold til de politiske retningslinjer for kanalen.

Ifølge Medieaftalen for 2019-2023 skal den der vinder udbuddet sikre “at den kan modtages af hovedparten af befolkningen”. Dette har den nye regering ikke valgt at ændre efter regeringsskiftet.

Sendetilladelser for landsdækkende kommercielle DAB-kanaler indholder krav om at dække 80% af Danmarks geografiske landareal. Det fremgår af Tillægsaftale til medieaftalen for 2015-2018 – endelig køreplan for digital radio fra maj 2016 og er ikke blevet ændret siden.

Det er derfor vanskeligt at laste Radio LOUD for at benytte en distribution, som lever op til de politiske forudsætninger.

Kun 4 år

Alle er tilsyneladende enige om, at Radio24syvs første år var famlende. Der havde næppe været den samme folkelige opbakning til fortsættelsen af Radio24syv, hvis den første sendetilladelse kun var blevet givet for fire år.

Den nye Radio4’s sendetilladelse gælder i otte år, men LOUDs sendetilladelse gælder kun i fire år. Det er en meget stram tidsramme for at etablere en ny taleradio på DAB.

Podcast

Talrige medierapporter i de seneste år har vist, at podcastmarkedet er i fremdrift. Det er her radiomarkedet udvides, og netop her har Radio24syv været foregangsradio i Danmark. I den seneste rapport om Mediernes udvikling i Danmark 2019 fra Slots- og kulturstyrelsen kan man se, at andelen af Danmarks befolkning som lyttede til DR’s podcasts steg fra 7,7% i 2017 til 9,1% i 2019. Andelen af befolkningen som lyttede til podcasts fra Radio24syv steg fra 4,7% til 5,0%. DR benævnes derfor som “den største aktør” på podcastmarkedet.

Det skulle da også bare mangle! DR’s andel af den samlede radiolytning udgør ca. 70%, Radio24syv’s ca 3%. DR er altså 20 gange så store som Radio24syv på flowradio, men kun knapt dobbelt så store på podcast. Det er faktisk et problem for DR.

Selv om udbuddet af DAB-kanalen formelt handler om DAB-kanalen, er den samlede lytning mindst lige så interessant. Det må siges at være en mangel i udbudsmaterialet, at der slet ikke spørges til anden distribution end gennem selve DAB-kanalen. Strategier for at nå lyttere ad andre veje, er da relevante. Måske er halvdelen af lytterne om få år andre steder end på DAB?

Dette kan også have indflydelse på programkoncepter. Visse programtyper er velegnede til podcast-abonnementer, hvorimod andre slet ikke trækker på dette marked. Det ved Radio24syv nok mere om end andre.

DR24syv

Kender DR sin besøgelsestid, prioriterer man endnu skarpere end man i forvejen er tvunget til og hyrer 20-30 medarbejdere fra Radio24syv til at lave et unikt podcastunivers. Som en samlet guerillaenhed, lidt som 1970’ernes ungdomsredaktion.

Flertallet af Radio24syv-medarbejdere skal nok havne under DR’s vinger efterhånden. Det unikke har dog ikke været de enkelte medarbejdere, men den samlede energi, fællesskabet.

Radio24syv har gennem otte år fungeret som en konstant kulturkritik af DR, og har formået at ændre og udvide forståelsen af public service som ingen andre. Det sørgelige og tankevækkende er, at det er virkelig svært at forestille sig den slags energi udfoldet i DR.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør