Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Kommunerne: pæn stigning på kulturbudgetter

        februar 6, 2023

      • 2023: kommunernes top-ti

        februar 6, 2023

    Aktuelt · Kunst og museer

    Historien om kulturhistorien

    • maj 4, 2020
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Museumshistorie som afsæt til aktuel museumspolitisk debat.

    CulturCritik:

    I Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier er nu udkommet bogen Museer for folk, skrevet af Thomas Blach Ravn, museumsdirektør for Den Gamle By. Bogen, som er særdeles velskrevet og letlæst, kombinerer det traditionelt historiske greb, at fortælle tilblivelseshistorier fra danske museumshistorie i almindelighed og Den Gamle By i særdeleshed, med stærk aktuel museumspolitisk debat.

    Forhistorien

    Den Gamle By åbnede i Botanisk Have i Aarhus i 1914, men efter mange sværdslag. Inspirationen kom i høj grad fra Nordiska Museet og Skansen i Stockholm, som netop også var en frilandsmuseum med genskabelse af ældre bygningsmiljøer, og det nyere Frilandsmuseet, der åbnede i 1901. Den direkte anledning var den store Landsudstillingen i Aarhus i 1909, hvortil Den Gamle Borgmestergård blev flyttet som en særlig og vellykket del af Landsudstillingen.

    Landsudstillingen i 1909 var blot én af ganske mange omfattende udstillinger i perioden. Verdensudstillinger, fx i Paris 1889 (Eiffeltårnet) og 1900, var internationale begivenheder. Også i Danmark var der store udstillinger, fx Kunst og Industriudstillingen i 1879 og Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn i 1888 (Tuborgflasken).
    Landsudstillingen i Aarhus i 1909 var en tilsvarende kraftpræstation og samtidig en stærk markering af landets næststørste by.

    Men tanken om at udstille en gammel borgmestergård, flyttet til udstillingsstedet, vakte stærk modstand i det daværende Aarhus Museum. Og den senere ambition om at skabe et helt museum baseret på ældre bygninger og med fokus på det levede liv og ikke genstande, vakte voldsom modstand fra den etablere museumsverden, især fra Nationalmuseet.

    Som den daværende direktør for Nationalmuseet, Sophus Müller skrev:

    “De delvis bevarede dekorationer udfyldes med de manglende partier, således at det tilsatte ikke kan adskilles fra det oprindelige. Hvor der ikke haves ægte elementer, der bliver der kopieret. Findes atter intet at kopiere, så efterlignes og opfindes der. […] Interiør-exteriørerne bliver således ikke samlinger af originale sager. De er i større eller mindre omfang efterligninger eller nydannelser. Kopierne […] udgiver sig for ægte. På andre områder betegnes dette som en forfalskning.”

    Det er som at læse debatten om DR’s aktuelle naturserie Vilde vidunderlige Danmark, hvor i øvrigt almindelige filmteknikker betragtes som netop forfalskninger af den “ægte” natur.

    Kulturkampen handler om, fokus er på genstande eller på formidling af historie.

    Museumshistorien

    Siden Frilandsmuseet og Den Gamle By er der opstået flere frilandsmuseer, fx Hjerl Hedes Frilandsmuseum, Den Fynske Landsby og Glud Museum, foruden at elementer, der minder om frilandsmuseer, benyttes på andre museer, fx Herning Museum, Haderslev Museum og museet i Maribo.

    Man kan så undre sig over, at bogen ikke omtaler de beslægtede formidlingscentre, som ikke er museer, men benytter tilsvarende formidlingsgreb, fx Sagnlandet Lejre, Historiecenter Dybbøl Banke eller middelaldercentrene. Det handler alt sammen om at fortælle om almindelige menneskers liv og dagligdag.

    Museumshistorisk er det værd at bemærke, at Aarhus Museum, som eksisterede fra 1861 til 1969, resulterede i tre helt adskilte succesfulde museer: Den Gamle By, AROS og Moesgaard Museum. Et held, at der ikke blev talt om museumsfusioner dengang.

    De formidlingsgreb, som bliver benyttet af frilandsmuseerne, har også inspireret øvrige kulturhistoriske museer. For Nationalmuseets vedkommende mest markant i årene med Bredeudstillinger.

    I løbet af det 20. århundrede opstår museer af alle arter og afarter i hele Danmark. Den mest kradse kritik af danske museer kom i VKR-regeringens kulturpolitiske redegørelse i 1969. Heri stod blandt andet: “Museernes største almene problem er vel forholdet til den del af befolkningen, som ikke har nogen speciel interesse forbundet med museernes samlinger”. Og endnu skrappere “Mange museer er derfor i dag selv modne til at komme på museum.”

    Kampskrift

    Museer for folk er dog langt fra kun historiefortællingen om udviklingen af Den Gamle By og danske museer. Det er en slags kampskrift. Imod museers elitære og kedelige image. For de kulturhistoriske museers betydning. For frilandsmuseernes formidlingsform og tydeliggørelse af at man er til for publikum. For at staten skal prioritere de museer, der ligger udenfor hovedstaden. For stærkere samarbejde mellem museerne efter nedlæggelsen af amtsmuseumsrådene. For at staten skaber formelle rammer for et sammenhængende museumsvæsen.

    I Svend Åge Madsens muntre novelle, Alle tiders karneval (Mellem himmel og jord, 1990) udvikler museet Den Gamle By sig så meget, at museet til sidst helt omslutter hele Aarhus. “Af den oprindelige by gemte man kun et lille hjørne, som kom til at hedde Den ny By. Så kunne man holde styr på det hele. Men tiden var forvirret, faktisk var problemerne også begyndt at melde sig i Den gamle By. Derfor byggede man en slags museum inde midt i den for at holde den gode, gamle tid fast”.

    Det er dybest set såre logisk, at et folkemuseum som Den Gamle By med tiden må indholde et museum. Så langt er man dog ikke nået endnu.
    Men med bogen Museer for folk er grundridset til museet om museet skrevet.

    Thomas Blach Ravn: Museer for folk. Aarhus Universitetsforlag 2020
    • Tilbage Akademiet og armslængden
    • Næste Kunsten at forhindre snyd og bedrag

      Læs også:

    • 4 års finanslove september 5, 2022
    • Verdens top-kunstmuseer maj 2, 2022
    • Finansloven for 2022 januar 3, 2022
    • Facebooksommeren: genåbning og sport august 2, 2021
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Fyret for at vise Muhammed-maleri
      • Manchesters kunstfabrik
      • Strejke på British Museum
      • Færre ansatte i kulturbranchen
      • Arbejdsplan for København
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Historien om kulturhistorien
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.